Currently unavailable in English, so I’ll review in Danish:
I sin science fiction roman beskriver Svend Åge Madsen på en opfindsom måde et fremtidsscenario, hvor du tildeles en ny partner og et nyt job hver dag. Du får lykken foræret. Det virker umiddelbart spændende, men også tomt og passiviserende. Et ungt par gør oprør mod denne samfundsindretning, fordi de søger nærvær, kontinuitet og et fast holdepunkt i deres liv.
Tidligere førte vrede, misundelse og uretfærdighed til krige og kriminalitet. Man drunknede i materialisme, egoisme, lovregler, uvedkommende oplysninger, og levede imod hinanden, ikke med hinanden.
Der er selvfølgelig fordele og ulemper ved begge levemåder. Du kan opleve variation, nye indtryk og undgå en rutinepræget hverdag. Klasseforskellene og misundelse er væk, der er ingen krige eller politiske partier.
Omvendt går noget tab, som for eksempel livslange relationer og kontinuitet. Forskellige mennesker har forskellige behov. Kunstneren vil måske elske denne konstant skiftende livsform, da det kan give inspiration. Dem der føler utryghed ved mødet med nye mennesker vil muligvis opleve samfundsmodellen som et mareridt.
Det virker til Svend Åge Madsen filosoferer over at samfundet ikke kan struktureres ens for alle. Lykke er en individuel og ikke kollektiv følelse. Nogle vil gerne leve i den verden der beskrives, men for meget kontrol forhindrer individets frihed. Det vigtigste er, at du har mulighed for at vælge noget andet.
Der er helt klart også en kritik af den vestlige verden, hvor vi er bundet til en ægtefælle, forpligtet overfor vores børn, og har et job i årevis, selvom det kan blive kedeligt. Svend Åge Madsen peger på at der er andre måder at strukturere samfundet, men at der også kan være ulemper ved det nye, som for eksempel for meget styring af computerteknologi.
Jeg har ikke læst andet af ham, men romanen, skrevet i 1980, er stadig aktuel, og regnes som et af højdepunkterne i forfatterens karriere.