What do you think?
Rate this book
Afrika-trilogien #2
Revolution
I Revolution møder vi Sofie, der er halvt dansker, halvt grønlænder og på forunderlig, fantastisk, munter vis og efter mange, mange afstikkere havner i Afrika, hvor hun for første gang nogen sinde føler sig hjemme. Vi møder unge indiske piger, der forsøger at slippe ud af deres familiers jerngreb, og Samantha, hovedpersonen i Eksil. Vi er nede i tanzanit-minerne, hvor både voksne og børn arbejder under gruopvækkende forhold, og hvor menneskeliv regnes for intet; vi er i USA, hvortil en af de sorte piger fra Moshi er rejst for at få den chance, hun på grund af sin hudfarve aldrig kunne få i Afrika, og vi er i Helsinki, hvor vi møder Jarno, der har fået job som nattevagt.
Indhold:
Punk afrique
Baby Naseen
Uhuru Peak
Værtinde
Slangens vej
Ramadan ekspres
Nattevagt, Helsinki
O.k. international
Nyumba ya Mungu
302 pages, Paperback
First published August 31, 2009
35 people are currently reading
718 people want to read
About the author
Jakob Ejersbo
11 books68 followersJakob Ejersbo is a writer who died young. He succumbed to cancer at 40, having published a volume of short stories and a novel, Nordkraft, which won the 2003 Golden Laurel Prize. But more importantly, it was hailed by critics and readers alike as a great new Danish novel, ushering in a new type of fiction that would draw a line under the minimalism and symbolism that had prevailed in Danish literature during the late 1990s.
A gritty, realistic tale about disaffected youth in Aalborg, Denmark’s fourth largest city, it captured the Danes’ imaginations, holding a mirror to their society and rendering them as they saw themselves.
It was the last book Ejersbo would live to publish. He died in July 2008, just 10 months after being diagnosed with cancer. Throughout his illness, Ejersbo strove to complete his latest project, an ambitious trilogy about the relationship between the West and the Third World. Shortly after his death, his publisher, Johannes Riis, literary director at Gyldendal, revealed that he had left behind a manuscript and that it was virtually finished.
At a cumulative 1,600 pages, Ejersbo’s trilogy is a formidable work, and when the first part, Eksil, was released in Denmark in summer 2009 it caused just as much of stir as did Nordkraft. The literary critic Klaus Rothstein wrote in the Danish Literary Magazine that ‘seldom has anyone written anything so insistent and impassioned, so glowing hot and ice-cold, so heartfelt and so cynical’.
The trilogy is primarily set in Eastern Africa and explores the relationships between European ex-pats and the Tanzanians they live amongst. Ejersbo was not a writer for whom easy solutions and happy endings held any interested, and there are none to be found in these bleak but impeccably observed books. The trilogy is also formally inventive: two novels, Exile and Liberty sandwich a collection of stories that returns to the characters introduced in the first part.
In October 2011, MacLehose Press will be publishing Exile in English, translated by Mette Petersen. It is primarily the story of Samantha, the daughter of neglectful, abusive English parents, who takes solace in sex, drugs and lies but cannot control her destiny once the wheel of catastrophe has begun to turn. Revolution will follow in 2012 and Liberty in 2013. I’ll let Klaus Rothstein have the last word, except to say that we haven’t been as excited about a Scandinavian trilogy since Stieg Larsson's Millenium Trilogy:
"Jakob Ejersbo was a deliberate and original writer, who was not only able to maintain an artistic overview of the antipoetry of existence but was also capable of describing it in finely narrated and captivating language. Exile is an electrifying novel, and its final chapter – which gives the novel its name – shocks the reader as a shattering highpoint of modern Danish literature."
Klaus Rothstein, Danish Literary Magazine
A gritty, realistic tale about disaffected youth in Aalborg, Denmark’s fourth largest city, it captured the Danes’ imaginations, holding a mirror to their society and rendering them as they saw themselves.
It was the last book Ejersbo would live to publish. He died in July 2008, just 10 months after being diagnosed with cancer. Throughout his illness, Ejersbo strove to complete his latest project, an ambitious trilogy about the relationship between the West and the Third World. Shortly after his death, his publisher, Johannes Riis, literary director at Gyldendal, revealed that he had left behind a manuscript and that it was virtually finished.
At a cumulative 1,600 pages, Ejersbo’s trilogy is a formidable work, and when the first part, Eksil, was released in Denmark in summer 2009 it caused just as much of stir as did Nordkraft. The literary critic Klaus Rothstein wrote in the Danish Literary Magazine that ‘seldom has anyone written anything so insistent and impassioned, so glowing hot and ice-cold, so heartfelt and so cynical’.
The trilogy is primarily set in Eastern Africa and explores the relationships between European ex-pats and the Tanzanians they live amongst. Ejersbo was not a writer for whom easy solutions and happy endings held any interested, and there are none to be found in these bleak but impeccably observed books. The trilogy is also formally inventive: two novels, Exile and Liberty sandwich a collection of stories that returns to the characters introduced in the first part.
In October 2011, MacLehose Press will be publishing Exile in English, translated by Mette Petersen. It is primarily the story of Samantha, the daughter of neglectful, abusive English parents, who takes solace in sex, drugs and lies but cannot control her destiny once the wheel of catastrophe has begun to turn. Revolution will follow in 2012 and Liberty in 2013. I’ll let Klaus Rothstein have the last word, except to say that we haven’t been as excited about a Scandinavian trilogy since Stieg Larsson's Millenium Trilogy:
"Jakob Ejersbo was a deliberate and original writer, who was not only able to maintain an artistic overview of the antipoetry of existence but was also capable of describing it in finely narrated and captivating language. Exile is an electrifying novel, and its final chapter – which gives the novel its name – shocks the reader as a shattering highpoint of modern Danish literature."
Klaus Rothstein, Danish Literary Magazine
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 30 of 47 reviews
October 14, 2021
Most novels have some kind of goal: they want to impress you with their cleverness, or amuse you, or move you, or just take your money. But this one doesn't have any obvious agenda. Jakob Ejersbo, the author, is forty, and his cancer has metastasised everywhere. He has a few months to live. He's decided to spend it working on this trilogy, which he's been thinking about for a while. He's got a Danish passport, but he's spent a good part of his life in Tanzania, one of the poorest countries in the world. He has a lot of friends there, whites and blacks and Indians.
He looks like a mzungu, but he speaks good Swahili and he appreciates the taste of well prepared ugali, and often he feels he's mwafrika inside. He wants to talk about the people he knows, tell their stories: what it's like to be a country girl from Tanga who ends up as a malaya selling her body by the hour because she needs to send money home to her baby daughter, or a boy who's spent seven years working down a tanzanite mine in Zaire where they're happy if they can afford detonators to set off the semtex, or a Finn who's gone back to Helsinki but still has Africa in his head and is planning to hang himself when the rope he's plaited from his cut-off dreads is long enough. He doesn't care if it's politically incorrect, or cultural appropriation, or any of that shit the mzungus keep talking about. He's got more important things on his mind.
Dammit, Jakob Ejersbo. I'm glad you wrote your book. You did a good job, there was just one chapter left unfinished.
He looks like a mzungu, but he speaks good Swahili and he appreciates the taste of well prepared ugali, and often he feels he's mwafrika inside. He wants to talk about the people he knows, tell their stories: what it's like to be a country girl from Tanga who ends up as a malaya selling her body by the hour because she needs to send money home to her baby daughter, or a boy who's spent seven years working down a tanzanite mine in Zaire where they're happy if they can afford detonators to set off the semtex, or a Finn who's gone back to Helsinki but still has Africa in his head and is planning to hang himself when the rope he's plaited from his cut-off dreads is long enough. He doesn't care if it's politically incorrect, or cultural appropriation, or any of that shit the mzungus keep talking about. He's got more important things on his mind.
Dammit, Jakob Ejersbo. I'm glad you wrote your book. You did a good job, there was just one chapter left unfinished.
April 3, 2024
For Christmas I found myself the second and third in Ejersbo's African Trilogy. The first volume, Exile, is a relatively conventional narrative tale, an unusual world seen through teenage eyes. The second volume takes the form of shorter and longer pieces about many of the characters that appeared in the first volume, or will in the last. Part set in Denmark, but mostly in Tanzania, the descriptions of life in that part of Africa are so intense, so graphic - words making pictures in a way pictures couldn't - that one feels absolutely present, even in a world that couldn't be further away from one's own...Exile was good, Revolution is remarkable.
This trilogy is shaping up to be one of the twentieth century's great literary achievements. The last volume to come.
This trilogy is shaping up to be one of the twentieth century's great literary achievements. The last volume to come.
October 30, 2016
lysere end eksil, men stadig trist og barsk
jeg har i hvert fald lært hvordan man siger luder på swahili
jeg har i hvert fald lært hvordan man siger luder på swahili
February 25, 2024
Genlæsning februar 2024: Tiden har været nænsom ved Ejersbos mesterlige afrikanoveller, som ikke fremstår den mindste smule ældede, og faktisk rummer alle noveller stadig gode elementer her fire år efter første læsning. Om Ejersbo ville have haft mere at byde ind efter den suveræne Afrika-trilogi, finder vi i sagens natur aldrig ud af, men det han efterlader, er for mig stor litteratur.
Første læsning januar 2020: Så er der godt gang i Afrikaløjerne i andet bind af Ejersbo-trilogien med enkelte mesternoveller på Murakami-niveau, men også med lidt mindre fængende historier. Dog er f.eks. Punk Afrique som et grønlandsk/dansk balstyrisk og impulsivt rejseventyr fuldstændig fænomal, mens ”Værtinde” og ”Slangens Vej” understreger, at det dybt uretfærdige og tragiske altid indgår som grundelementer i afrikansk historiefortælling.
Første læsning januar 2020: Så er der godt gang i Afrikaløjerne i andet bind af Ejersbo-trilogien med enkelte mesternoveller på Murakami-niveau, men også med lidt mindre fængende historier. Dog er f.eks. Punk Afrique som et grønlandsk/dansk balstyrisk og impulsivt rejseventyr fuldstændig fænomal, mens ”Værtinde” og ”Slangens Vej” understreger, at det dybt uretfærdige og tragiske altid indgår som grundelementer i afrikansk historiefortælling.
February 3, 2010
It certainly makes the first book Exile (Eksil) much better! I love his acid bath technique, where he removes all the unnecessary so only the most important remains. It is a joy to read!
September 15, 2020
Jeg har læst Ejersbos Afrika-trilogi i den helt forkerte rækkefølge. Jeg spekulerer på om det ville have ændret min læseoplevelse hvis jeg havde læst dem i den 'rigtige' rækkefølge...
Revolution er en samling noveller, der mestendels foregår blandt den samme personkreds som Eksil og Liberty. De er lige så letlæste som de andre tekster, og mine forbehold er også de samme. Det, der mest imponerer mig ved disse tekster er hvor effektivt Ejersbo beskriver hvordan et dårligt fungerende samfund holder indbyggerne tilbage med vold og korruption. Teksterne er måske nærmere af sociologisk end litterær værdi.
Der er nok en pointe i at de fleste af novellerne er så kuldslåede, og at personerne er så egoistiske, men man sidder tilbage uden sympati med de fleste. Undtagelserne i hele trilogien er vel Sofie og Mick, uden at jeg helt kan sætte fingeren på hvorfor lige disse to fremstår marginalt mere sympatisk.
Resten af novellerne er ubehagelig læsning. Det er måske godt gjort, men ikke nogen fornøjelse.
Revolution er en samling noveller, der mestendels foregår blandt den samme personkreds som Eksil og Liberty. De er lige så letlæste som de andre tekster, og mine forbehold er også de samme. Det, der mest imponerer mig ved disse tekster er hvor effektivt Ejersbo beskriver hvordan et dårligt fungerende samfund holder indbyggerne tilbage med vold og korruption. Teksterne er måske nærmere af sociologisk end litterær værdi.
Der er nok en pointe i at de fleste af novellerne er så kuldslåede, og at personerne er så egoistiske, men man sidder tilbage uden sympati med de fleste. Undtagelserne i hele trilogien er vel Sofie og Mick, uden at jeg helt kan sætte fingeren på hvorfor lige disse to fremstår marginalt mere sympatisk.
Resten af novellerne er ubehagelig læsning. Det er måske godt gjort, men ikke nogen fornøjelse.
January 16, 2017
"Buskland veksler med uplejede statsdrevne sisalplantager. Vejen stiger svagt og længe; vi møder adskillige hyrder med deres kvægflokke, så afslappede i eftermiddagsheden, at dyrenes flanker gnider sig mod vores ben, mens vi passerer gennem deres varme krydrede lugt." Sådan skriver Ejersbo, og tager på den måde én efter én sine romanfigurer i sin ene hånd og mig, læseren, i den anden. Og sammen går vi afsted i et land, hvor.." hvid kærlighed tror, at den handler om følelser. Sort kærlighed er overlevelse. Du er fattig og uden viden, uden muligheder - hvad skal du gøre? Du har en krop, du bruger den. Overlevelse er også en følelse." Hvis jeg begriber fattigdom og dens mangeartede implikationer blot en smule bedre nu end førhen, så er det Ejersbos skyld. Tak for det.
November 8, 2019
Revolution er som knivstik i hjertet, men efterlader et rodet og ufærdigt aftryk. Jeg elskede Eksil og er godt klar over, at den oprindelig var en del af Revolution, som består af en række selvstændige fortællinger. Jeg finder kvaliteten i fortællingen: "O.k. international", som er på fuld højde med Eksil, og som jeg gerne giver fem stjerner. Men samlet bliver det kun til tre - jeg bliver træt af det Afrika, som bliver for ligegyldigt, for meget brunt muld og for meget sex lig mænd, der pumper med eller uden sok. Der er helt sikkert en masse nyttig viden i fortællingerne, som skal videregives, og som vi skal tage ved lære af. Jeg kan dog bare godt lide, når fortællinger kryber ind under huden. Det er jo ikke bare Afrika, det her; det er litteratur, som tildeles stjerner.
August 3, 2017
Romanen vækker læserens tanker om, hvorvidt ondskab og/eller onde mennesker findes, eller om ondskab i virkeligheden er resultatet af desperate menneskers handlinger. Og hvad med kærligheden? Findes den kun i lande, hvor man har råd og ressourcer til at bekymre sig om den slags ligegyldigheder? Er kærlighed i tredjeverdenslande en utopi? Vil den altid være pakket ind i et indre håb om udvej og overlevelse? Ejersbos bøger er i høj grad med til at sætte perspektiv på min trygge tilværelse I Europa og jeg elsker det!
Revolution er, sammen med resten af Afrika-trilogien, helt sikkert en anbefaling værd!
Revolution er, sammen med resten af Afrika-trilogien, helt sikkert en anbefaling værd!
February 11, 2012
I've perhaps read 4/5 stories in this short-story collection. Not nearly as good as Eksil, but still really amazing.
May 12, 2013
Svedigt - råt - ubarmhjertigt ... En enestående læseoplevelse - man har svært ved at lægge den fra sig, samtidig med at man får det næsten fysisk dårligt. Hammergodt skrevet! Læs - læs - læs!
October 29, 2021
The second book in the Africa trilogy is a short story collection, where each is focused on a specific character that has a connection with Tanzania. We meet some of the ones from 'Exile' and some new ones too, occasionally also discovering some connections. One is a miner, another one a Greenlander in Denmark following a conman, a prostitute selling herself to support her daughter, a Tanzanite working in healthcare in the US, a really vast array of characters.
Naturally, some short stories spoke more to me than others. With their rooting in Tanzania they all speak to some level about exploitation and abuse, whether they are a victim or an offender. 'Uhuru Peak' and 'Ramadan Express' were the ones I'd consider most lackluster, whereas 'Punk Afrique' and 'Hostess' evoked much more emotion. It also happens that these were the ones focused on female characters. Women in Africa are there for the satisfaction of men, whether that is doing housework, bringing up children, or sexual services. That brought out all my feminist notions and made me angry, sad, hurt, really touched at the pain they were feeling. With the ones focused on men it was more about the influence on their environment on them and how they are forced to contribute to the level of corruption if they genuinely want to function within this broken system. When a group of men forces one of them to join a gang rape was a moment that was so powerful, told so much of the dynamic of these communities and what it takes to avoid ostracization.
In general, be aware that this book, and the whole series, are very graphic. There is insane violence and physical pain that is described, while plainly, still illustratively. Between shootings, accidents, rapes, physical attacks, it's not a book for the faint hearted, you have to be ready to bear with it. It's interesting how all the characters do share affection towards Tanzania, despite the socio-economic state and its effects, and take it as a given that this is something they have to put up with.
I much prefer the long form of a novel, travelling with a character through their experiences, but this was pretty good too, albeit not my favourite. If you'd like a quick look at experiences in Africa, pick it up, I'd say you wouldn't have to read the books in order.
Naturally, some short stories spoke more to me than others. With their rooting in Tanzania they all speak to some level about exploitation and abuse, whether they are a victim or an offender. 'Uhuru Peak' and 'Ramadan Express' were the ones I'd consider most lackluster, whereas 'Punk Afrique' and 'Hostess' evoked much more emotion. It also happens that these were the ones focused on female characters. Women in Africa are there for the satisfaction of men, whether that is doing housework, bringing up children, or sexual services. That brought out all my feminist notions and made me angry, sad, hurt, really touched at the pain they were feeling. With the ones focused on men it was more about the influence on their environment on them and how they are forced to contribute to the level of corruption if they genuinely want to function within this broken system. When a group of men forces one of them to join a gang rape was a moment that was so powerful, told so much of the dynamic of these communities and what it takes to avoid ostracization.
In general, be aware that this book, and the whole series, are very graphic. There is insane violence and physical pain that is described, while plainly, still illustratively. Between shootings, accidents, rapes, physical attacks, it's not a book for the faint hearted, you have to be ready to bear with it. It's interesting how all the characters do share affection towards Tanzania, despite the socio-economic state and its effects, and take it as a given that this is something they have to put up with.
I much prefer the long form of a novel, travelling with a character through their experiences, but this was pretty good too, albeit not my favourite. If you'd like a quick look at experiences in Africa, pick it up, I'd say you wouldn't have to read the books in order.
December 22, 2022
En samling gode fortællinger fra Afrika, der i høj grad illustrerer forskellene mellem de hvide fra vesten (immigranterne og turisterne) og de lokale sorte. I Afrika er de fleste af ens motiver bundet op på ren og skær overlevelse, for de kender ikke til det sikkerhedsnet, vi har I Europa.
Det gælder minearbejderne, der sjældent overlever 5 år i diamantminerne, blot for at den rige, hvide dame kan få diamanter i ørerne. Og det gælder de unge piger, der ender ud i proatotion, fordi der ikke er anden udvej, for at få mad på bordet.
Det er et land hvor korruption får dig langt og socialvæsenet ikke fungerer. Hvor volden og truslen om mord lurer bag hvert et sving på de støvende landeveje, og hvor diktatorer dukker op med jævne mellemrum og nedslagter hele befolkningsgrupper, stjæler de driftige erhvervsdrivendes forretninger og i det hele taget glemmer, at et succesfuld erhvervsliv er endsbetydende med et rigere land.
Virkelig godt andet bind i Afrika-trilogien. Skal du læse en novelle samling, så lad det blive Jakob Ejersbos 'Revolution'.
Det gælder minearbejderne, der sjældent overlever 5 år i diamantminerne, blot for at den rige, hvide dame kan få diamanter i ørerne. Og det gælder de unge piger, der ender ud i proatotion, fordi der ikke er anden udvej, for at få mad på bordet.
Det er et land hvor korruption får dig langt og socialvæsenet ikke fungerer. Hvor volden og truslen om mord lurer bag hvert et sving på de støvende landeveje, og hvor diktatorer dukker op med jævne mellemrum og nedslagter hele befolkningsgrupper, stjæler de driftige erhvervsdrivendes forretninger og i det hele taget glemmer, at et succesfuld erhvervsliv er endsbetydende med et rigere land.
Virkelig godt andet bind i Afrika-trilogien. Skal du læse en novelle samling, så lad det blive Jakob Ejersbos 'Revolution'.
April 14, 2024
I modsætning til Eksil, er Revolution en novellesamling hvor vi følger mange historier, med nogle kendte karakterer fra Eksil, men også en masse nye.
Sys generelt det er svært at blive ligeså investeret i en bog når man ikke følger lange handlingsforløb og sådan havde keg det også med den her.
Desuden tager den et step up i forhold til "punch to the face" indekset, da nogle af de her noveller var downright fucked. And even i have my limits
Men syadig godt skrevet of course, tror dog lige jeg parkerer "Liberty" for en stund og læser noget andet først
Sys generelt det er svært at blive ligeså investeret i en bog når man ikke følger lange handlingsforløb og sådan havde keg det også med den her.
Desuden tager den et step up i forhold til "punch to the face" indekset, da nogle af de her noveller var downright fucked. And even i have my limits
Men syadig godt skrevet of course, tror dog lige jeg parkerer "Liberty" for en stund og læser noget andet først
February 16, 2020
The second book in this trilogy is a series of short stories focusing on some of the peripheral (and not so peripheral) characters in Exile. I found that a pretty depressing and brutal look at ex-pat life in Tanzania and this is no different - although this time the focus is much wider than just the ex-pat community. These are not easy books to read but they are compelling and I am interested to see how everything will come together in the final book.
October 7, 2018
En god bog. Men den første var bedre.
Jeg hørte den på lydbog.
For mig var der for mange historier, for mange at følge, for hurtige skift. Det var ikke altid jeg fangede, at nu havde historien skiftet til en anden.
Historierne er rigtig godt fortalt. De fleste er meget fængslende og flere ville man gerne vide mere om.
Jeg hørte den på lydbog.
For mig var der for mange historier, for mange at følge, for hurtige skift. Det var ikke altid jeg fangede, at nu havde historien skiftet til en anden.
Historierne er rigtig godt fortalt. De fleste er meget fængslende og flere ville man gerne vide mere om.
July 23, 2025
I didn’t manage to write a review of the first book in the series, because, to be honest, I considered giving up after a book that, in my opinion, failed to capture the essence of what it promised—a tale of Africa. But I carried on, and the second book took me by surprise. There you have it: Africa like you’ve never seen it before. Magical but harsh.
September 20, 2017
Kun én af fortællingerne faldt ved siden af i spændingsniveau. Resten er enten absolut underholdende, rørende eller helt igennem barske. Især fortællingen fra tanzanit-minerne er den stærkeste oplevelse - det er gruopvækkende og nærmest kvalmende, uhyggelig læsning.
October 7, 2021
Nogle af historierne var rigtigt gode, og troværdige. Og det var en spænnede bog. Men for mange af historierne så føler jeg ikke at jeg burde stole på af sleve framstillnibgen af det liv er rigtigt eller noget ar stole på.
This entire review has been hidden because of spoilers.
December 29, 2017
A fantastic though at time depressing read.
February 5, 2019
Bliver bedre når man har læst liberty
September 21, 2022
Den er også virkelig god. Jeg kan virkelig godt lide Afrika-trilogien.
March 7, 2023
Læs dem alle 3
January 24, 2014
Resulta difícil imaginar “Revolución” en su formato original: supuestamente, el total de nueve relatos cortos (y no tan cortos) que se incluyen en este tomo debían ir acompañados de la historia de Samantha, la protagonista de “Exilio”, la primera entrega de la Trilogía Africana de Jakob Ejersbo. Según Johannes Riis, sin embargo, cuando recibió este paquete de historias sufrió una revelación que le condujo a sugerir a Ejersbo separar el relato de Samantha y publicarlo como el primer tomo de la trilogía bajo el nombre de “Exilio“. Y si digo que resulta difícil imaginar “Revolución” en su formato original es porque, leído de forma autónoma al respecto de “Exilio“, es inevitable pensar que esta separación tiene un significado pletórico y muy pero que muy natural: si “Exilio” era la historia de un personaje que se siente exiliado en territorio africano (al no sentir pertenencia hacia este continente, pero tampoco hacia su Europa natal), los relatos comprendidos en “Revolución” congregan a todo un conjunto de personajes unidos por ese sentimiento revolucionario que les lleva a agitar las convenciones de lo que se espera de ellos y de sus gentilicios y nacionalidades.
Ese sentimiento revolucionario es particularmente poderoso en “Punk Afrique“, el pletórico relato que abre “Revolución” con la historia de una mujer nacida en Groenlandia pero que acabará cayendo en el continente africano espoleada por el amor hacia alguien que le conviene bien poco. Imposible pensar una puerta de acceso mejor que esta: como “extranjero”, el lector deja que la protagonista de esta historia le coja de la mano y le introduzca de pleno en el corazón negro de África, que es donde se van a desarrollar el resto de historias de “Revolución”. A partir de ese momento, sin embargo, los relatos de Ejersbo se esfuerzan en dinamitar la supuesta negritud del continente a base de abrir un amplísimo abanico de colores de piel y de procedencias diversas. La protagonista de “Baby Naseen” deja al descubierto el sentimiento de comunidad cerradísima de los indios en África (y la tragedia que eso puede suponer para una chica que está en proceso de crecimiento, con ansias de abrirse al mundo), mientras que las posiciones extremas de integrismo musulmán quedan expuestas en “El Expreso del Ramadán“. Esta multiplicidad étnica, sin embargo, siempre parece crecer sobre un suelo de negritud que es el que peor parado sale en este juego de clases y colores de piel, tal y como Ejersbo señala en el devastador retrato de la despiadada minería en condiciones infrahumanas en “El Camino de la Serpiente” o, sobre todo, en “La Anfitriona“, relato que actúa como corazón de “Revolución” gracias al magnetismo de su protagonista, una chica negra que acaba despedazada entre los dientes repletos de promesas del hombre blanco con brillo de lujuria en la mirada.
Ahora bien, también hay que reconocer que de “Revolución” se desprende una belleza que no existiría si “Exilio” no hubiera llegado antes hasta nosotros: la mayor parte de los protagonistas de los relatos de esta segunda entrega de la Trilogía Africana ya tuvieron su ratio de protagonismo (algunos más secundario que otros) en las periferias de la historia de Samantha. Allá todos compartían las paredes del instituto que encerraban sus avidez de romper fronteras, derribar muros y salir al mundo exterior… Pero en “Revolución” todos han conseguido salir del cascarón: algunos de ellos lo han hecho para descubrir que las paredes del instituto eran una versión en miniatura de los gigantescos muros que encontrarían en un continente implacable con sus ilusiones. Los menos han conseguido salir de África para dar con trabajos de supervivencia en el Primer Mundo (como el protagonista de “Vigilante nocturno: Helskinki“). Y ahí está la belleza de esta segunda entrega de la trilogía: que, más que actuar de coda o de diccionario ampliado de personajes de “Exilio“, se muestra pletóricamente hermoso al poner sobre la mesa todo un conjunto de vidas que parecen surgir del big bang del libro interior. Ninguno de ellos, sin embargo, ha conseguido ser feliz. Lo único que han hecho es descubrir que, al finalizar el big bang, antes de que empiece el big crush, es cuando todas las partes que estaban previamente unidas están más separadas entre sí que nunca. Más solas.
Ese sentimiento revolucionario es particularmente poderoso en “Punk Afrique“, el pletórico relato que abre “Revolución” con la historia de una mujer nacida en Groenlandia pero que acabará cayendo en el continente africano espoleada por el amor hacia alguien que le conviene bien poco. Imposible pensar una puerta de acceso mejor que esta: como “extranjero”, el lector deja que la protagonista de esta historia le coja de la mano y le introduzca de pleno en el corazón negro de África, que es donde se van a desarrollar el resto de historias de “Revolución”. A partir de ese momento, sin embargo, los relatos de Ejersbo se esfuerzan en dinamitar la supuesta negritud del continente a base de abrir un amplísimo abanico de colores de piel y de procedencias diversas. La protagonista de “Baby Naseen” deja al descubierto el sentimiento de comunidad cerradísima de los indios en África (y la tragedia que eso puede suponer para una chica que está en proceso de crecimiento, con ansias de abrirse al mundo), mientras que las posiciones extremas de integrismo musulmán quedan expuestas en “El Expreso del Ramadán“. Esta multiplicidad étnica, sin embargo, siempre parece crecer sobre un suelo de negritud que es el que peor parado sale en este juego de clases y colores de piel, tal y como Ejersbo señala en el devastador retrato de la despiadada minería en condiciones infrahumanas en “El Camino de la Serpiente” o, sobre todo, en “La Anfitriona“, relato que actúa como corazón de “Revolución” gracias al magnetismo de su protagonista, una chica negra que acaba despedazada entre los dientes repletos de promesas del hombre blanco con brillo de lujuria en la mirada.
Ahora bien, también hay que reconocer que de “Revolución” se desprende una belleza que no existiría si “Exilio” no hubiera llegado antes hasta nosotros: la mayor parte de los protagonistas de los relatos de esta segunda entrega de la Trilogía Africana ya tuvieron su ratio de protagonismo (algunos más secundario que otros) en las periferias de la historia de Samantha. Allá todos compartían las paredes del instituto que encerraban sus avidez de romper fronteras, derribar muros y salir al mundo exterior… Pero en “Revolución” todos han conseguido salir del cascarón: algunos de ellos lo han hecho para descubrir que las paredes del instituto eran una versión en miniatura de los gigantescos muros que encontrarían en un continente implacable con sus ilusiones. Los menos han conseguido salir de África para dar con trabajos de supervivencia en el Primer Mundo (como el protagonista de “Vigilante nocturno: Helskinki“). Y ahí está la belleza de esta segunda entrega de la trilogía: que, más que actuar de coda o de diccionario ampliado de personajes de “Exilio“, se muestra pletóricamente hermoso al poner sobre la mesa todo un conjunto de vidas que parecen surgir del big bang del libro interior. Ninguno de ellos, sin embargo, ha conseguido ser feliz. Lo único que han hecho es descubrir que, al finalizar el big bang, antes de que empiece el big crush, es cuando todas las partes que estaban previamente unidas están más separadas entre sí que nunca. Más solas.
November 26, 2010
En meget stærk bog, synes jeg. Ejersbo skærer helt ind til benet og historierne er fængende og spændende. De handler alle om Afrika på den ene eller anden måde og krydser hinanden af og til (lidt som Short Cuts bare ikke så udtalt).
Man får virkelig et indtryk af, at livet i Afrika handler om at udnytte hinanden for hvad det er værd, og menneskeliv har nul værdi og kan nemt erstattes. Alle drømmer om jackpotten men de aller fleste er på vej ned i et bundløst sort hul af elendighed, prostitution, vold, sult, fattigdom og det der er værre. Enkelte gange er det ligefrem til at få det fysisk dårligt af.
Bogen er del to af tre men kan nemt læses uden at have læst den første (tror jeg).
Man får virkelig et indtryk af, at livet i Afrika handler om at udnytte hinanden for hvad det er værd, og menneskeliv har nul værdi og kan nemt erstattes. Alle drømmer om jackpotten men de aller fleste er på vej ned i et bundløst sort hul af elendighed, prostitution, vold, sult, fattigdom og det der er værre. Enkelte gange er det ligefrem til at få det fysisk dårligt af.
Bogen er del to af tre men kan nemt læses uden at have læst den første (tror jeg).
January 12, 2013
Rigtig god men barsk bog. Man følger mange forskellige menneskeskæbner, hvor den ene er mere håbløs end den anden. Unge mennesker uden rod og fremtidsmuligheder, hvor man kommer frem i tilværelsen ved at udnytte andre. Alternativet er selv at blive udnyttet, eller at dø af sult og tørst. Ensomme sjæle, der søger et fast holdepunkt, og overlevelse er et mål i sig selv. Finder man det holdepunkt, er det med at holde fast.
September 4, 2013
Loved this book, an unflinching look at the lives of young people in Africa, knitted together in short-story-like chapters. He paints these wonderfully complex, really believable characters. And his love for this place and its people really resonates. Looking forward to the last English translation in the Trilogy.
December 28, 2015
Revolution er en ganske udemærket to'er, men jeg savner lidt sammenhæng. Man følger bipersonerne fra Eksil, hvilket også er interessant nok. Men jeg synes, at Bog to mister lidt af sin magi til at holde mig fænget.
Dog kan man ikke undgå at blive fortryllet af de detaljerede beskrivelser. Både om Afrika, om personerne og hændelserne.
Dog kan man ikke undgå at blive fortryllet af de detaljerede beskrivelser. Både om Afrika, om personerne og hændelserne.
August 21, 2011
Ejersbo writes well, but an overly bitter and cynical perspective ruins what is otherwise a well researched insight into the modern cross-section between Europe and Africa. One senses a TCK's vengeance behind all the emotionally flat descriptions the basest of human behaviors.
July 31, 2011
So dark and heavy...but very good.
Displaying 1 - 30 of 47 reviews