Officielt var hun kongedatter, men alle vidste jo, at hun var Struensees horeunge med den landsforviste dronning, Caroline Mathilde.
Louise Augusta voksede op ved hoffet med sin bror, Kronprinsen, som eneste ven. Han elskede og vogtede over hende livet ud. Han arrangerede hendes ægteskab med hertugen af Augustenborg, som først var et helvede, siden det sødeste erotiske parforhold, og så igen - efter indgriben af den elskede bror - et helvede af et ægteskabsdrama.
Louise Augusta blev mor til to af Danmarks mest berygtede landsforrædere, men også til en senere dronning. Hun var revolutionær som sin henrettede far og en sanselig aristokrat samtidig.
fantastisk historisk roman, jeg læste denne bog lige i folængelse af Olav Enquists bog : Livlægens besøg, som omhandler netop det kærlighedsforhold, som er imllem Struense kongens tro tjerner og højre hånd, og dronningen, og det er deres barn som Helleberg skriver om i denne bog, så jeg synes simpelthen bare, at jeg blev begavet med et fantastisk stykke danmarkshistorie, fortalt på allerbedste vis, Helleberg skriver så man føler tapeterne på væggene, gulvplankerne der knirker, de store sale, bedraget, kærligehden, og man er meget tæt på personerne, og kender dem ud og ind, fordi de bliver som familie når man følger dem i tykt, og tyndt. fremragende bog.
Hvordan ved man, hvad folk i fortiden har sagt til hinanden? Hvad de har tænkt? Hvis de efterlader dagbøger og store mængder breve, kan man til en vis grad stykke det sammen ud fra disse kilder. Der vil dog altid være et vist mål af gætværk involveret.
Det kærlighedsbarn, der her er gættet om, er Louise Augusta, som var barn af den gale konge Christian d. 7. og hans engelske dronning Caroline Mathilde - eller alment vedtaget af Johan Friedrich Struensee og dronningen. Hun og en stor del af hendes omgangskreds er kendte personer, som bogen også delvis gætter om.
Romanen (i to tykke bind) er bygget kronologisk op. Trods det kan den virke opsplittet, fordi den springer fra person til person, når den også vil tegne slægt og venner omkring hende.
Det er måske svært at nøjes med færre ord om en kvinde, der levede et liv med så store omskiftninger og begivenheder. Jeg synes, det havde været forsøget værd at skære i stoffet.