What do you think?
Rate this book
Sidegader: Prosa 1978-86
253 pages, Unknown Binding
First published January 1, 1996
2 people are currently reading
5 people want to read
About the author
Michael Strunge
26 books48 followersMichael Strunge er en af 1980’ernes helt store lyrikere. I løbet af sit 27 år korte liv nåede han at udfri hele 11 digtsamlinger fra sin rablende poetiske hjerne. Det er poesi, der kan baske til enhver sløv læser. Energien er til tider så rå og konkret, og til andre tider så fuld af drøm, at man bliver ganske forført. 80’ernes punkmiljø og dets særlige musik og æstetik var en stærk inspirationskilde for Strunge.
Det stod klart allerede fra debutsamlingen “Livets hastighed” og blev ligeledes markeret med hans annoncerede afsked med punken i digtsamlingen “Skrigerne”. Tematisk kredser digtene om død, afmagt, storbyens fremmedgørelse, (selv)udslettelse, men også kontrasterne i form af liv, rus, storbyens autenticitet og (selv)forherligelse. For ikke at nævne kærligheden. I det hele taget gør Michael Strunge op med 1970’ernes voldsomme politisering. I stedet vælger han at poetisere over livet og dets vilkår. (Kilde, Forfatterweb)
Det stod klart allerede fra debutsamlingen “Livets hastighed” og blev ligeledes markeret med hans annoncerede afsked med punken i digtsamlingen “Skrigerne”. Tematisk kredser digtene om død, afmagt, storbyens fremmedgørelse, (selv)udslettelse, men også kontrasterne i form af liv, rus, storbyens autenticitet og (selv)forherligelse. For ikke at nævne kærligheden. I det hele taget gør Michael Strunge op med 1970’ernes voldsomme politisering. I stedet vælger han at poetisere over livet og dets vilkår. (Kilde, Forfatterweb)
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 of 1 review
September 7, 2025
Egentlig enten en lidt nederen type - eller en nederen bog.
Strunge var digter, jo, men også anmelder og kritiker og en ivrig generationstalsmand… selv om han ikke ville stå ved det. Og i Sidegader, der samler al kritikken fremstår han som en mavesur og pedantisk skolelærer, der irettesætter digtere til højre og venstre, hvis deres digte eller poetiske praksis er forkert…
Han er virkelig trist selskab i langt størstedelen af bogens tekster. Lidt som i det der bogprogram, hvor han voksenmobber 70’er-digtere, og prøver at nægte dem deres stemme, erfaring og sanselighed.
Der er få gode - begejstrede - afsnit. Om Søren Ulrik Thomsen og om Lautreamont. Og så er der den berømte og begejstrede anmeldelse af hans egen digtsamling… hvor man finder følgende formulering:
SIMON LACK ser sin tid i øjnene med en frossen tåre som eneste mellemled.
Er det forresten ikke underteksten til broderiet af det grædende romabarn?
Han skrev hvad han skrev… men jeg spekulerer på om bogen Sidegader gør noget godt for hans værk, som det står nu.
Strunge var digter, jo, men også anmelder og kritiker og en ivrig generationstalsmand… selv om han ikke ville stå ved det. Og i Sidegader, der samler al kritikken fremstår han som en mavesur og pedantisk skolelærer, der irettesætter digtere til højre og venstre, hvis deres digte eller poetiske praksis er forkert…
Han er virkelig trist selskab i langt størstedelen af bogens tekster. Lidt som i det der bogprogram, hvor han voksenmobber 70’er-digtere, og prøver at nægte dem deres stemme, erfaring og sanselighed.
Der er få gode - begejstrede - afsnit. Om Søren Ulrik Thomsen og om Lautreamont. Og så er der den berømte og begejstrede anmeldelse af hans egen digtsamling… hvor man finder følgende formulering:
SIMON LACK ser sin tid i øjnene med en frossen tåre som eneste mellemled.
Er det forresten ikke underteksten til broderiet af det grædende romabarn?
Han skrev hvad han skrev… men jeg spekulerer på om bogen Sidegader gør noget godt for hans værk, som det står nu.
Displaying 1 of 1 review