David Bowie fylder 60 år i januar 2007, og i denne bog fortæller musikjournalisten Jan Poulsen historien om Bowies lange liv med musik, kunst og film, et liv med et utal af nybrud inden for mange genrer. Bogen beskriver desuden David Bowies forhold til Danmark.
Jan Poulsen (født 1962) er journalist og forfatter. Ansat ved Danmarks Radio og TV 1982-1999. Hovedforfatter på Politikens Rockleksika siden 1981, redaktør af Adventure 1990-94 og MusicBuzz 200. Projektleder af Diesel New Art 2004-07. Bidragyder til en række tidsskrifter, bl.a. Sidegaden, MM, Levende Billeder, Euroman, Zoo, Main, Woman, Gear med flere.
Har bl.a. udgivet bøgerne Under en Sort Sol. Fra pisserenden til Statens Museum for Kunst i 2002 og David Bowie. Station til station i 2006
Anmeldelsen er baseret på Jan Poulsens "Starman - 1947-2016". Generelt en rigtig god bog, som udover en relevant gennemgang af Bowies værk også kommer omkring samtidens kunst og andre kulturelle tendenser. Jeg tilhører selv den nyere generation af Bowie-fans, som (desværre) først er kommet til efter hans død. Bogen har for mig været en god introduktion til historien bag kunstneren. Dog synes jeg der til tider refereres trættende meget, hvor jeg godt kunne bruge flere kritiske og perspektiverende referencer. Men alt i alt en god Bowie-bog, som bestemt er pengene værd.
God gennemgang af David Bowies karriere indtil 2006. Jeg kan godt lide Jan Poulsens personlige udlægning, samt hans alvidende perspektiv til musik generelt og den danske scene i særdeleshed.