Solvej Balle er en særegen stemme i dansk litteratur. Hun var del af en gruppe hovedsageligt kvindelige forfattere, som debuterede eller slog deres navne fast i begyndelsen af 90’erne. Siden Balle debuterede i 1986 med romanen ”Lyrefugl”, har hun udgivet ganske få værker, så det var en overraskelse, da hun i 2020 annoncerede det ambitiøse og filosofiske syvbindsværk ”Om udregning af rumfang”, som hun i 2022 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for, for de første fire bind
Die 4 Geschichten lesen sich sehr schnell, das schriftstellerische Talent von Solvej Balle ist bereits gut erkennbar, aber ehrlich gesagt kann ich mit den Geschichten nicht so viel anfangen, deshalb nur 3 Sterne. Gelesen hab ich das ja nur, weil ich so begeistert von der Berechnung des Rauminhalts bin.
Some of the best writing and best writers, to my understanding, are those few that have gone beyond the all-encroaching, all-suffocating 'human' interest. The best and most brilliant examples would be, in French and English language, Samuel Beckett; in German the irascible Austrian master Peter Handke. This Danish author, that I never knew existed until I chanced on this small volume in March, is somewhere on the track to equally amaze with her total shift of perspective and the writing that is simultaneously brilliant and alienating, dehumanizing and profound, centered and disorienting. I even wonder how much deeper all this would resonate in the original language of the author Solvey Balle?
Reading this book it felt like reading something recorded by a mix of the IQ 340 human being, mixed with the sensitive intelligence of some plants or animals. Mesmerizing.
Dubiøse, uregelmæssige fortællinger, der viser mennesket, når det er allermindst. Sprogligt veloplagt, til tider decideret øretæveindbydende. Ubestemmeligt.
Ifølge loven består af fire noveller, der alle undersøger eksistensens lovmæssighed. Det gør den blandt andet ved at opstille karakterer, der ønsker at være intet eller at være et objekt. Novellesamlingen udfordrer altså tilværelsen og menneskets ambitioner med sine eksperimenter, men dermed mister den også sin menneskelighed. Der er for langt fra karakterenes ønsker om immaterialitet og opløsning til, at de kan fremstå som eksponenter for det menneskelige. Det er simpelthen for fjerne ambitioner og erfaringer til, at det helt giver mening. Når det er sagt er novellernes velskrevne og dragende, men jeg fik aldrig følelsen af at de rakte ind bag forhænget og fandt nogle af verdens skjulte love. Desværre, for jeg tror Solvej Balle, er i stand til at se noget, vi andre ikke kan se.
Fire spøjse og velskrevne noveller, der efterhånden viser sig at hænge sammen. Underholdende og udfordrende på samme måde som den senere "Beregning af rumfang". En tænksom og tankevækkende bog på kanten af det fortænkte...
Måske 3,5. Underlig bog men egentlig meget interessant, jeg synes det fungerede godt med så korte historier. Umiddelbart kunne jeg godt lide den anden fortælling men slutningen skuffede mig en del. De andre tre synes jeg var okay men specielt slutningen på den fjerde og sidste historie kunne jeg godt lide.
Det er interessant at læse Solvej Balles tidligere tekst ”ifølge loven”, efter at have læst hendes storværk, (og hvad jeg betragter som hendes magnum opus): ”Om udregning af rumfang 1-7”. "Ifølge loven", bearbejder således mange af de samme tematikker, som man ser i den senere OUAR. Blandt andet er karaktererne, i begge værker, underlagt en udefrakommende lovmæssighed der determinerer deres ageren i universet. Karaktererne er også hele tiden i en søgen efter en vis form for mening, hvilket de prøver at finde transnationalt, og i en konstant transit, uden en form for holdepunkt. Derudover skildre Balle mennesket som et diskontinuert ensomt væsen, som godt nok har kontakt til andre, men som i sig selv er dybt alene. På mange måde virker værket, som et forstudie til hvad der er blevet til OUAR.
Sjovt nok ser jeg at værket OUAR godt kunne være klemt inde mellem de andre fire beretninger om mennesket, men hvor er jeg glad for at hun har fået lov til at udfolde hendes værk på 7 bind i stedet for at forholde sig til 20s, som er tilfældet med beretningerne i ”Ifølge loven”. Problemet opstår for mig ved at der på så lidt plads, prøver at blive fortalt så meget. – Jeg havde præcis samme oplevelse da jeg læste Borges fiktioner, som jeg tænker Balle må være inspireret af, da de begge kører i samme litterære genre-blanding af naturvidenskab, og menneskets eksistentielle søgen efter sammenhæng og mening.
Fine noveller, som alle tager udgangspunkt i et individs ret sære projekt, og som kæder sig sammen i en mystisk cirkel.
De fire beretninger har titel af paragraf 1 - 4, og paragrafferne er hentet vidt forskellige steder fra den genkendelige virkelighed. Der er således anslag fra lov om ligsyn, 3. Mosebog, faldlovene og termodynamikken.
Som i Balles igangværende projekt om Tara, der er fanget i den samme gentagne novemberdag, er “Ifølge loven” nysgerrig på “hvad nu hvis” der fx var et kemisk stof, der gav mennesker evnen til at holde sig oprejste, og en forsker gav sig til at bevise det.
De fire hovedpersoner er om end ikke alene, stærkere knyttet til deres projekt end til andre individer. Og projektet er også klart vigtigere end dem selv som individer.
Der bliver sendt på mange frekvenser, og jeg ka li det. Men det er ikke nemt at opsummere hverken tematik eller budskab.
Måske noget om individets vilje, evne og længsel efter at være en brik i det store puslespil - og dermed forsvinde.
Disse fire minimalistiske beretninger var spændende læsning, men jeg er usikre om jeg har fattet ret meget. Men fordi det er en kort lille bog vil jeg læse den igen og se om det bliver bedre! Balle skriver godt og finurligt, ikke noget udenomssnak. De personer hun skildrer siger ikke så meget, men jeg blev nysgerrige på hvad de i virkeligheden havde gang i.
Balle er i gang med en serie bøger (hun er på #4) og vandt Nordisk Råds litteraturpris i år. Ved ikke om jeg har mod på at begynde. Jeg er dog så nysgerrige at lige nu tænker jeg at jeg vil gøre et forsøg.
PS, en ting som Balle ikke nævner, er hvordan karaktererne rejste rundt. Nogle ender i en by og finder et sted at bo, spiser ude hver dag... hvordan har de råd til det? Jeg har gået og tænkt på det, nok fordi jeg selv er lidt forsigtig og har haft lyst til den slags, men det bliver kun ved tanken!
Jeg er glad for, at jeg ikke er litteraturstuderende på universitetet og har fået stillet en opgave i Solvej Balles novellesamling/roman, Ifølge loven (opr. 1993). Jeg ville være temmelig meget i vildrede med, hvordan jeg skulle få skrevet noget klogt.
Heldigvis er jeg bare en almindelig læser og som sådan kan jeg slet og ret vælge at nyde Solvej Balles sprog, hendes finurlige iagttagelser, hendes fiktive, semividenskabelige udredninger, skæve vinkler og underfundige, underspillede humor. Uden at skulle til regnskab i form af indsigtsfulde analyser.
This was a strange (but short!) collection of stories. I read them in Danish, although they have been translated into English under the title According to the Law. In fact I don't think I would have made much sense of these abstract/absurdist tales were it not for a review I read of the English version. The surrealistic nature of the stories reflects, I assume, the author's abstract view of life and humankind. I look forward to discussing Ifølge loven with my book group in order to see whether the others found the work puzzling - or intriguing.
Please note that I don't use the star rating system, so this review should not be viewed as a zero.
Ifølge anmelder er det en af de mest spændende forfattere. Jeg synes, at det er en kedelig bog. Den skal nok være finurlig og ligesom antyde ting, som ikke findes sammenblandet med noget håndfast (som nok heller ikke er rigtigt: fx: Der findes fire typer af ...). Men den er kort.