What do you think?
Rate this book
Vreselijk gelukkig
Robert Hansen uit Kopenhagen wordt de nieuwe dorpsagent ver weg in Højer op het Zuid-Jutse platteland. Het kost hem de nodige moeite om daar zijn draai te vinden. De dorpsbewoners doen de dingen op hun eigen manier. Achter de keurige façades van de dorpshuisjes dreigen afgronden, dronkenschap, achterklap en overspel. Robert begrijpt snel dat ze op het hoofdbureau van politie in Tønder niet alles hoeven te weten.
De plaatselijke schoonheid wordt mishandeld door haar man en zoekt haar toevlucht tot Robert, die dolverliefd op haar wordt. Algauw raakt hij verwikkeld in een drama dat dreigt te ontsporen. En als dan ook nog zijn excentrieke moeder op bezoek komt en een affaire met een dorpeling begint, heeft hij de regie helemaal niet meer in de hand.
Vreselijk Gelukkig is een tragikomische zedenschets over het (Deense) polderland, waar men - ver weg van de hoofdstad – geheel eigen opvattingen heeft over normen en waarden, law and order, wraak en barmhartigheid. Waar men dieven in de bezemkast opsluit en skeletten uit het veen opgraaft. Met bijtende humor en inktzwarte ernst vertelt Erling Jepsen het verhaal van een man op zoek naar zijn eigen plek in de maatschappij. En hij laat subtiel zien dat datgene wat wij verstand noemen soms het verkeerde gereedschap blijkt te zijn om het leven aan te kunnen.
De plaatselijke schoonheid wordt mishandeld door haar man en zoekt haar toevlucht tot Robert, die dolverliefd op haar wordt. Algauw raakt hij verwikkeld in een drama dat dreigt te ontsporen. En als dan ook nog zijn excentrieke moeder op bezoek komt en een affaire met een dorpeling begint, heeft hij de regie helemaal niet meer in de hand.
Vreselijk Gelukkig is een tragikomische zedenschets over het (Deense) polderland, waar men - ver weg van de hoofdstad – geheel eigen opvattingen heeft over normen en waarden, law and order, wraak en barmhartigheid. Waar men dieven in de bezemkast opsluit en skeletten uit het veen opgraaft. Met bijtende humor en inktzwarte ernst vertelt Erling Jepsen het verhaal van een man op zoek naar zijn eigen plek in de maatschappij. En hij laat subtiel zien dat datgene wat wij verstand noemen soms het verkeerde gereedschap blijkt te zijn om het leven aan te kunnen.
240 pages, Paperback
First published January 1, 2006
6 people are currently reading
80 people want to read
About the author
Erling Jepsen
38 books28 followersErling Jepsen er en dansk forfatter. Han startede som gymnasieelev med at skrive skolekomedier til sine skolekammerater og har siden skrevet mange høre- og skuespil og siden 1999 også romaner.
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 16 of 16 reviews
March 23, 2021
Der Polizist Robert Hansen wird von Kopenhagen nach Südjütland versetzt. Hier möchte er sich etwas erholen, denn die Scheidung von seiner Frau hat ihn sehr mitgenommen. Auch seine Mutter, die auf den Rollstuhl angewiesen ist, ist ihm keine große Hilfe gewesen. Aber er merkt schnell, daß auch auf dem Dorf nicht alles so beschaulich ist, wie er sich das gewünscht hätte. Er verliebt sich in Ingerlise, doch die ist bereits verheiratet mit dem brutalen Jorgen...
Ich bin mir nicht schlüssig, wie ich diesen Roman beurteilen soll. Einerseits fiel mir das Lesen leicht, denn der Schreibstil ist durchaus angenehm. Auch die Story an sich ist eigentlich gar nicht mal so schlecht, aber einige Begebenheiten sind für mich einfach viel zu sehr an den Haaren herbeigezogen. Da bekommt Robert zum Beispiel Besuch von seiner Mutter, die dann in der Kneipe plötzlich einen Striptease im Rollstuhl hinlegt und mit Jorgen stürmisch zu knutschen beginnt... Das ist für mich irgendwie zu weit von der Realität entfernt und macht die Story unglaubwürdig. Auch die beiden Morde, die ganz versehentlich und zufällig geschehen. Das ganze Dorf weiß Bescheid, aber niemand kümmert sich...
Okay, es ist eine Parodie, und da darf und soll es natürlich ruhig weit von der Realität entfernt sein, aber meinen Geschmack hat es nicht immer ganz getroffen, auch wenn es durchaus ein gutes Buch ist.
Ich bin mir nicht schlüssig, wie ich diesen Roman beurteilen soll. Einerseits fiel mir das Lesen leicht, denn der Schreibstil ist durchaus angenehm. Auch die Story an sich ist eigentlich gar nicht mal so schlecht, aber einige Begebenheiten sind für mich einfach viel zu sehr an den Haaren herbeigezogen. Da bekommt Robert zum Beispiel Besuch von seiner Mutter, die dann in der Kneipe plötzlich einen Striptease im Rollstuhl hinlegt und mit Jorgen stürmisch zu knutschen beginnt... Das ist für mich irgendwie zu weit von der Realität entfernt und macht die Story unglaubwürdig. Auch die beiden Morde, die ganz versehentlich und zufällig geschehen. Das ganze Dorf weiß Bescheid, aber niemand kümmert sich...
Okay, es ist eine Parodie, und da darf und soll es natürlich ruhig weit von der Realität entfernt sein, aber meinen Geschmack hat es nicht immer ganz getroffen, auch wenn es durchaus ein gutes Buch ist.
June 24, 2022
another almost grotesque book by erling jepsen. robert hansen moves to south jylland after being moved from his old police post due to several issues at work (that he blames on his father in law but that you later find out were much more severe than that) and finds himself at home, but first after a row of horrible events. the way jepsen writes about this is almost comical - the worse the situation gets, the happier robert is, the more self confident, the more he likes himself. it reminded me of kunsten at græde i kor, the first book by jepsen i read, another book where horrible events are displayed in a way you wouldn't have expected - i think that is what brings me back to his books again and again, because i like the grotesque humour in jepsen's works. definitely recommend
March 7, 2018
That was by far the strangest book I've ever read. I really don't see where the humour is supposed to be.
November 4, 2015
Drie boeken snel na elkaar lezen van een zelfde schrijver is misschien niet altijd aan te raden. Bij het begin van dit boekje 'Vreselijk gelukkig' had ik nl nogal snel een gevoel van herkenning. Ik kwam zelfs op het punt dat ik de dorpsagent waarover het in dit verhaal gaat, een ongelofelijke kluns vond, en hij begon me op de duur dan ook wat op de zenuwen te werken. Het wordt gelukkig terug beter, omdat je dan toch weer een geniale draai in het verhaal vindt.
Om kort te gaan: het verhaal gaat over de jonge agent Robert Hansen, die nadat hij in Kopenhagen enkele problemen heeft gehad, wordt overgeplaatst naar een klein dorpje in Zuid-Jutland waar ze een nieuwe dorpsagent nodig hebben. Daar komt hij er al snel achter dat de dorpelingen een heel eigen manier hebben om dingen onder elkaar op te lossen. Op het hoofdbureau van politie hoeven ze echt niet alles te weten. Robert wordt verliefd op een lokale schone, die wordt mishandeld door haar man. Hij geraakt zo verwikkeld in een heus familiedrama dat dreigt te ontsporen. En dan begint alles goed fout te lopen als ook zijn invalide moeder hem komt bezoeken. Als je in het begin van het boek nog kan denken, dat alles vrij logisch ineen zit, draait het uiteindelijk toch uit in een best geniaal slapstick einde. En daarin verschilt dan dit boekje wel wat van de andere verhalen die ik van Erling Jepsen heb gelezen. Het verhaal gaat over hetzelfde soort plattelandsdorp maar het zijn toch vooral je lachspieren die hier aan het werk worden gezet door een heerlijke sarcastische humor. Het gaat erover hoe je draai binnen een eerder gesloten gemeenschap te vinden en dat je niet bijster intelligent hoeft te zijn om de wereld wat meer naar je hand te zetten. Misschien wel een geruststelling op een bepaalde manier... ;-)
Om kort te gaan: het verhaal gaat over de jonge agent Robert Hansen, die nadat hij in Kopenhagen enkele problemen heeft gehad, wordt overgeplaatst naar een klein dorpje in Zuid-Jutland waar ze een nieuwe dorpsagent nodig hebben. Daar komt hij er al snel achter dat de dorpelingen een heel eigen manier hebben om dingen onder elkaar op te lossen. Op het hoofdbureau van politie hoeven ze echt niet alles te weten. Robert wordt verliefd op een lokale schone, die wordt mishandeld door haar man. Hij geraakt zo verwikkeld in een heus familiedrama dat dreigt te ontsporen. En dan begint alles goed fout te lopen als ook zijn invalide moeder hem komt bezoeken. Als je in het begin van het boek nog kan denken, dat alles vrij logisch ineen zit, draait het uiteindelijk toch uit in een best geniaal slapstick einde. En daarin verschilt dan dit boekje wel wat van de andere verhalen die ik van Erling Jepsen heb gelezen. Het verhaal gaat over hetzelfde soort plattelandsdorp maar het zijn toch vooral je lachspieren die hier aan het werk worden gezet door een heerlijke sarcastische humor. Het gaat erover hoe je draai binnen een eerder gesloten gemeenschap te vinden en dat je niet bijster intelligent hoeft te zijn om de wereld wat meer naar je hand te zetten. Misschien wel een geruststelling op een bepaalde manier... ;-)
May 17, 2014
Det skal siges, at jeg l��ste denne bog, imens jeg er i gang med at l��se Kafka, s�� mit indtryk af bogen b��rer selvf��lgelig pr��g af dette. Det svarer nok til at s��tte sig til at h��re Rasmus Seebach eller Rasmus N��hr imellem to store, monumentale v��rker - men jeg pr��ver alligevel.
Og n��r alt det er sagt, ville en anden omst��ndighed formentlig kun have kunnet aff��de en tredje stjerne.
Historien i bogen er som s��dan okay. Betjent bliver forflyttet til provinsen, k��mper for at blive accepteret, bliver viklet ind i en sag etc.
Det er alt det omkring, jeg har problemer med. Kommunikationen mellem far og datter er utrov��rdig. Hovedpersonens mor virker p�� ingen m��de som en reel person, men mere en eller anden form for absurditet. Hvorfor er hun med? Hendes rolle i historien er ikke videre signifikant.
Hele far-datter-relationen kunne ogs�� have v��ret udeladt. Ja, han savner hende og skriver et vredt brev til konen. Og hvad s��?
Jeg ville hellere have v��ret dette foruden og s�� have haft en st��rre fokus p�� det lokale samfund. Hvordan virker provinsen for en hovedstadsrotte? Relationen mellem hovedpersonen, de lokale og byen som helhed virker...overset. Bogen besk��ftiger sig ikke nok med det.
Har du rakt ud efter bogen p�� en hylde et sted, s�� lad den st�� og se i stedet filmatiseringen. Ja, her er filmen bedre end bogen.
Og n��r alt det er sagt, ville en anden omst��ndighed formentlig kun have kunnet aff��de en tredje stjerne.
Historien i bogen er som s��dan okay. Betjent bliver forflyttet til provinsen, k��mper for at blive accepteret, bliver viklet ind i en sag etc.
Det er alt det omkring, jeg har problemer med. Kommunikationen mellem far og datter er utrov��rdig. Hovedpersonens mor virker p�� ingen m��de som en reel person, men mere en eller anden form for absurditet. Hvorfor er hun med? Hendes rolle i historien er ikke videre signifikant.
Hele far-datter-relationen kunne ogs�� have v��ret udeladt. Ja, han savner hende og skriver et vredt brev til konen. Og hvad s��?
Jeg ville hellere have v��ret dette foruden og s�� have haft en st��rre fokus p�� det lokale samfund. Hvordan virker provinsen for en hovedstadsrotte? Relationen mellem hovedpersonen, de lokale og byen som helhed virker...overset. Bogen besk��ftiger sig ikke nok med det.
Har du rakt ud efter bogen p�� en hylde et sted, s�� lad den st�� og se i stedet filmatiseringen. Ja, her er filmen bedre end bogen.
August 2, 2018
Lidt svært at vide, hvor man skal placere sin sympati her. Hos manden, der slår sin kone, hos det næsten ligegyldige offer, der flirter med alt og alle, hos den altid så ærlige, oprigtige politimand, der viser sig at være mindst lige så falsk som alle andre ... ja, hvor? Jeg tror, jeg ser romanen som en lidt bredere satire over forholdene i Sønderjylland lokalt (som forfatteren kender så godt) og måske over Danmark mere generelt, hvilket man måske lidt dystert kan udtrykke sådan: Politiet anskuet som statens klodsede, naive bødler, småsamfundene set som mangelfuldt forseglede gylletanke af prekære hemmeligheder, den "hyggelige" omgang mellem naboer som tavs, gensidig afpresning og den evige, ensidige favorisering af metropolen/-erne i landet, der kun, når vi endelig drister os til at skue bort herfra, lader os se storken i marsken, så at sige, og ikke det bundløse morads, den står og jokker i. At Jepsen får alt dette med, er der ingen tvivl om. Og dét gør han godt. Men hvorfor alt dette skulle gøre nogen så 'frygtelig lykkelig', hvordan man skulle kunne elske at bo i et evigt dynd af løgne, ubehagelige fortidsminder og fortiet dækken-over-hinanden, er en forklaring, den må siges at fattes. Med mindre altså at dette netop er pointen? Er dette her rent faktisk Jepsens hårde dom over vores moderne samfund, at vi i bund og grund alle går og handler sådan, tænker sådan, lever sådan? Dette gøres i alle tilfælde ikke helt klart, synes jeg. Og det er ret ærgerligt.
May 22, 2012
Det skal siges, at jeg læste denne bog, imens jeg er i gang med at læse Kafka, så mit indtryk af bogen bærer selvfølgelig præg af dette. Det svarer nok til at sætte sig til at høre Rasmus Seebach eller Rasmus Nøhr imellem to store, monumentale værker - men jeg prøver alligevel.
Og når alt det er sagt, ville en anden omstændighed formentlig kun have kunnet afføde en tredje stjerne.
Historien i bogen er som sådan okay. Betjent bliver forflyttet til provinsen, kæmper for at blive accepteret, bliver viklet ind i en sag etc.
Det er alt det omkring, jeg har problemer med. Kommunikationen mellem far og datter er utroværdig. Hovedpersonens mor virker på ingen måde som en reel person, men mere en eller anden form for absurditet. Hvorfor er hun med? Hendes rolle i historien er ikke videre signifikant.
Hele far-datter-relationen kunne også have været udeladt. Ja, han savner hende og skriver et vredt brev til konen. Og hvad så?
Jeg ville hellere have været dette foruden og så have haft en større fokus på det lokale samfund. Hvordan virker provinsen for en hovedstadsrotte? Relationen mellem hovedpersonen, de lokale og byen som helhed virker...overset. Bogen beskæftiger sig ikke nok med det.
Har du rakt ud efter bogen på en hylde et sted, så lad den stå og se i stedet filmatiseringen. Ja, her er filmen bedre end bogen.
Og når alt det er sagt, ville en anden omstændighed formentlig kun have kunnet afføde en tredje stjerne.
Historien i bogen er som sådan okay. Betjent bliver forflyttet til provinsen, kæmper for at blive accepteret, bliver viklet ind i en sag etc.
Det er alt det omkring, jeg har problemer med. Kommunikationen mellem far og datter er utroværdig. Hovedpersonens mor virker på ingen måde som en reel person, men mere en eller anden form for absurditet. Hvorfor er hun med? Hendes rolle i historien er ikke videre signifikant.
Hele far-datter-relationen kunne også have været udeladt. Ja, han savner hende og skriver et vredt brev til konen. Og hvad så?
Jeg ville hellere have været dette foruden og så have haft en større fokus på det lokale samfund. Hvordan virker provinsen for en hovedstadsrotte? Relationen mellem hovedpersonen, de lokale og byen som helhed virker...overset. Bogen beskæftiger sig ikke nok med det.
Har du rakt ud efter bogen på en hylde et sted, så lad den stå og se i stedet filmatiseringen. Ja, her er filmen bedre end bogen.
February 17, 2017
Deze roman is anders dan veel boeken. Het verhaal loopt langzaam en in de eerste 50 bladzijden heb ik getwijfeld of ik verder wilde lezen. Ik ben blij dat ik het boek heb uitgelezen. Het tragikomische verhaal hield mij vast, ik wilde weten hoe het verder zou lopen. Robert is een niet al te intelligente jongeman die al heel wat pech heeft gehad in zijn leven. Na zijn scheiding vertrok zijn ex met hun dochter naar Australië. Zijn ex- schoonvader is de korpschef en stuurt hem naar het platteland omdat hij faalt in zijn werk. Hij wordt verliefd op een getrouwde vrouw die wordt mishandeld en heeft een op zijn zachtst uitgedrukt vreemde moeder. Het is dan ook niet gek dat Robert wat neurotisch is. Al met al een bijzondere roman met een vleug van sarcasme en toch ook wel wat lach-momentjes. Ik geef dit boek daarom ***, een boek dat best oké is om te lezen. Dat ik geen hogere waardering geef, komt vooral door de langzame start van het boek.
August 25, 2014
Hmm hvad skal jeg mene om den her bog? Den er ikke dårlig, slet ikke. Men det bliver ikke en af dem jeg bare må læse igen. Hovedpersonen Robert irriterede mig grænseløst. Men måske er der meningen at han skal være irriterende. Vattet og ubeslutsom og naiv. Det er måske pointen?
Miljøet er beskrevet stærkt, og er hvad der virkelig vinder. Det der flade, white trash Sønderjylland er bare topdeprimerende og hverdagsdramaagtigt i ren Helle Helle-stil. Men pludselig sker der ting som ALDRIG ville ske i Helle Helles litteratur. Og der blev jeg som læser endelig fanget. Magiske og "sorte" elementer popper op hen imod slutningen, og der var jeg som læser meget begejstret. Jeg er spændt på at se filmen, og om den har fanget stemningen og Roberts karakter som jeg opfatter den, eller om Ruben Genz har en helt anden opfattelse af romanen.
Miljøet er beskrevet stærkt, og er hvad der virkelig vinder. Det der flade, white trash Sønderjylland er bare topdeprimerende og hverdagsdramaagtigt i ren Helle Helle-stil. Men pludselig sker der ting som ALDRIG ville ske i Helle Helles litteratur. Og der blev jeg som læser endelig fanget. Magiske og "sorte" elementer popper op hen imod slutningen, og der var jeg som læser meget begejstret. Jeg er spændt på at se filmen, og om den har fanget stemningen og Roberts karakter som jeg opfatter den, eller om Ruben Genz har en helt anden opfattelse af romanen.
January 10, 2010
A weird book... The cop is such a strange guy. He is not at all behaving like he should. But acting this way makes him a beloved cop in the small town. He doesn't want to go back to Copenhagen, because he feels part of the small community where he ended up. The people there appreciate the fact that they can let him do and act every which way they please..., this is what makes him so popular.
January 18, 2013
Jeg tror at denne bog kunne blive til en både sjov og alvorlig film. Kunne se scenerne for mig, mens jeg læste bogen, og tror at en del at dem kunne være meget sjovere på film, end i bogen (de er noget tørt beskrevet for min smag).
October 25, 2014
Not as powerful as Kunsten at græde i kor, but still an interesting book about the trashy, hillbilly Southern Jutland where people do it their own way. The novel becomes progressively more absurd and magic, but is not as funny and tragic/comical as Kunsten.
December 22, 2008
A little too slow though with a few surprises installed.
October 26, 2019
Black humour. Sarcastic and horrifying, but nevertheless funny.
February 5, 2025
Sønderjysk white trash, grønne gummistøvler og køer i mosen.
Read
November 17, 2024Dnf 20%
Displaying 1 - 16 of 16 reviews