Det er nat på skiveegnen i 1870'erne. Anna Gram ligger i barselssengen for at føde endnu et barn. Men fødslen går langt fra uden komplikationer, og Anne Gram dør af en styrtblødning. Samme nat må den 14-årige Lise træde i karakter og overtage sin mors rolle i familien. Med ét har Lise ikke blot mistet sin mor, hun er også blevet voksen og skal sågar tage sig af sine mindre søskende.
"En dødsnat" er en barsk historie om liv og død, og menneskets trang til at finde mening i det meningsløse.
Marie Bregendahl (1867-1940) var en dansk forfatter. Marie Bregendahl blev født i nærheden af Skive. Efter et højskoleophold flyttede hun til København og giftede sig med den berømte digter Jeppe Aakjær, som hun dog blev skilt fra igen efter syv års ægteskab. Marie Bregendahl debuterede i 1904 og en stor del af hendes bøger kredser om hjemstavnen ved Skive, som hun aldrig flyttede tilbage til.
I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven. Desuden modtog hun Tagea Brandts Rejselegat i 1927, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.
Marie Bregendahl (1867 -1940) var en dansk forfatter. Marie Bregendahl blev født i nærheden af Skive. Efter et højskoleophold flyttede hun til København og giftede sig med den berømte digter Jeppe Aakjær, som hun dog blev skilt fra igen efter syv års ægteskab. Marie Bregendahl debuterede i 1904 og en stor del af hendes bøger kredser om hjemstavnen ved Skive, som hun dog aldrig flyttede tilbage til.
I 1918 kom Marie Bregendahl på Finansloven. Desuden modtog hun Tagea Brandts Rejselegat i 1927, og i 1937 fik hun overrakt Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskabers Pris.
Denne klassiker er et must for alle. Især for alle dem der ikke kan sætte sig ind i nutidens kamp for ordentlige forhold for fødende, og hvorfor kvindekampen er særdeles relevant, når det gælder fokus i sundhedssektoren. Og sørgeligt aktuel er den stadig. Se blot verdensmålene. Den er dog ikke for børn.
Generelt kan jeg godt anbefale denne forfatter. P.S. Det er Jeppe Aakjærs første kone.
I den version jeg læste, var substantiverne med stort begyndelsesbogstav, og Å'et ikke på plads endnu. Det gav en meget dvælende læseoplevelse, og jeg vil påstå, at det giver den bedste fornemmelse af romanen. Den er skrækkelig og grusom, fordi den i så høj grad fortælles med blikket rettet mod børnene. Stakkels, stakkels børn.
Der er intet overraskende i fortællingen, for titlen afslører indholdet, men jeg kan levende forestille mig, at fortællingen bliver siddende i lang tid fremover, som det beskrives i efterskriftet. Den er barsk!
En følelsesmæssig og eviggyldig skildring af livet på landet i 1800-tallet set gennem en ung piges øjne. Temaerne er universelle pg relaterbare mens rammerne vidner om et stykke historie, der er svær at tænke sig til. En af mine absolute yndlingsbøger!
Jeg læste bogen, fordi jeg ville se filmen. Den var okay; ikke dårlig eller særligt kedelig. Men jeg kommer højst sandsynligt ikke til at genlæse den eller anbefale den til andre, medmindre nogen specifikt spørger ind til den.
Hvis du læser bagsideteksten til EN DØDSNAT (i Lindhardt og Ringhofs udgave) og derefter bogen, vil du blive forvirret. For bagsideteksten lever ikke op til bogens plot – og faktisk ville jeg mene, at bogen er bedre end dens beskrivelse.
EN DØDSNAT handler først og fremmest om en familie. En omsorgsfuld mor, der elskes af alle. Hendes mange børn, der er fulde af krudt og spilopper. Og hvordan død og sorg påvirker børn. Bogens handling tager udspil i én lang nat, hvor børnenes mor skal føde, de sendes til bedstemorens hus, og læseren får indblik i børnenes bekymringer og tanker. Den giver et unikt indblik i, hvordan det føles at være barn, hvordan sorg påvirker en, og hvor lang én enkelt nat kan føles, når man er tynget af sorg. Bagsideteksten lægger op til, at bogen starter med morens død, og vi derpå hører om det ældste barn, Lises, rolle som den nye kvinde i huset. Men faktisk – og det vil jeg ikke regne som en spoiler, idet dét ligger i bogens titel – dør moren først i slutningen af bogen. Og bortset fra nogle hentydninger lader Marie Bregendahl læseren om at tænke sig til, hvordan Lises fremtid ser ud. Dette er gjort på en meget flot måde, da alt ikke bliver skåret ud i pap. Bogens formål er ikke at vise, hvad der sker efter døden, men hvilken betydning døden har, når den rammer. I det lille bitte øjeblik hvor døden finder sted, hvad sker der så? Selvom romanen kan virke tung på grund af sit gamle sprog, er den skrevet i et virkelig flot sprog, og Bregendahl er fantastisk til at bruge adjektiver og lignende til at beskrive scener, så man kan se det for sit indre øje.
En virkelig betydningsfuld bog, men hvis du vil læse den, så tag dig ikke af bagsideteksten – den er helt hen i vejret… Lise er heller ikke 14, som den siger, men 11-12 år 😅…