Her får du folkekære Herman Bangs klassiker "Stuk" om 1880'ernes København, der er mørk, kold og overfladisk i de finere lag.
I "Stuk" følger vi mange menneskers gang i København og som historierne skrider frem bliver optimismen til mørke og den hektiske hverdag, som er en følge af højkonjuktur, viser sig at være værre end den umiddelbart ser ud til. Alting er overfladisk og verden står i forfald.
Det nye København er råddent - både økonomisk og kulturelt. Læs den utrolige historie om 1880'erne; en tid, man ellers sjældent får et indblik i.
Herman Bang wrote his very first book back in 1880, it was called "Haabløse Slægter".
Herman Joachim Bang (20. april 1857 – 29. januar 1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Han blev født i Asserballe på Als i hertugdømmet Slesvig som søn af sognepræst Frederik Ludvig Bang (1816-1875) og hustru Thora Elisabeth Salomine Blach (1829-1871) og blev student i 1875 fra Sorø Akademi. Herman Bang er kendt for sin impressionistiske skrivestil. Herman Bang døde i Ogden i Utah i USA under en oplæsningsturné og er begravet på Vestre Kirkegård i København.
Eine Geschichte über ein Theater in Kopenhagen, eine Geschichte, in der sich die großstädtische, gehobene Gesellschaft um 1880 als Ganzes erkennen lassen soll. Wie gerne wäre man mondän!
Bang nutzt ein erzählerisches Verfahren, das mich an eine seitlich mitfahrende Kamera erinnert: viele Szenenwechsel, viel Kulisse, viele Gespräche und Feste, viel gezeigtes Personal, keine Deutungen, keine Kontextualisierungen, kaum Innensichten. Außerdem dialogisiert das Personal häufig ellenlang, ohne erkennbar bedeutsame Themen allerdings. Dadurch war das Buch für mich nur bedingt genussvoll zu konsumieren. In meinen Augen ist Bangs "Markenzeichen" auch kontraproduktiv, da man sich während des Lesens keine Personen aufbauen und mit ihnen mitfühlen kann. Die Abenteuer des jungen Herluf Berg flossen daher so unbemerkt und emotionslos an mir vorbei, wie der Sand auf Amrum über die Dünen rieselt.
Die moralische Ebene, sozusagen die Lehre des Buchs, ist zwar seit der Steinzeit gültig und von Bang deutlich umgesetzt, aber auch trivial: Der Mensch mag den Schein, er hechelt dem einfachen Gewinn hinterher. Keine Geschichte, die mich fesseln konnte. 5 Punkte
Som svensk har jag varit olyckligt ovetandes om Herman Bang under för lång tid. Hans stil, fylld med livfulla scener där ofta flera karaktärer talar i mun på varann (inspiration från Flaubert?), är en frisk fläkt gentemot de individcentrerade jagromaner som skrivs i överflöd idag. Stuck (eller Stuk?) är den bästa roman jag läst av honom hittills
Man kan svømme væk i det tidsbillede Herman bank tegner, og det bestemt ikke uden humor. Dog er denne roman slet ikke på højde med ved vejen og Tine. Det er udemærket underholdning men jeg tror jeg vil have svært ved at huske den fra alt muligt andet om et par dage.
Ikke så gennemført impressionistisk som Ved Vejen, men stadig et mesterværk af en forfaldsroman. Herman Bang er en mand, der skriver nogle virkelig gode kvinder - også i denne bog.
Manesse Bücher sind an sich ja immer eine kleine Versuchung - ich hatt zuvor von Herman Bang noch nie gehört. Schön, wenn man aus dem Nachwort lernen kann, wer das genau war. Stuck dreht sich um die Fassade der gutbürgerlichen Gesellschaft - und das wahre Leben dahinter. Ein echter Gründerzeitroman mit bissigem Einschlag. Die Sprache ist nicht immer glatt und poliert und man stolpert über einige Manierismen - so kann der Autor anscheinend keinen Dialog ohne "er sagte" schreiben. Aber dafür entschädigt der Gesamteindruck. Manesse, eben - Perlchen-Bücher
Jeg læste denne på læreruddannelsen og elskede den. Den beskriver det finere borgerskab i København i 1880'erne og på mange områder, kunne det være i dag. Jeg elsker at læse og lære om min by, som den var engang og man indlever sig let i denne bog og i miljøet. Flotte detaljer og beskrivelser, men derudover mørk i undertonen. Klart en klassiker, der fortjener at stå på nutidens bogreoler.
A demanding and sharp portrait of a real estate bubble and the failed dreams associated with it. Perhaps too dependent on the readers ability to understand Copenhagen and Denmark in the 1880's ... probably a rapidly disappearing skill.