Lyriderne

Spektrum #5

by Nanna Foss

Alban har det hele: Udseendet, vennerne og de høje karakterer. At være blind føles ikke som en hindring for at leve det gode liv.

Men efter en traumatisk oplevelse begynder facaden at krakelere, og Alban mister grebet om alt det, han plejer at kunne kontrollere. Samtidig er der hemmeligheder skjult i fortiden, som kan ødelægge fremtiden … ikke kun for ham selv.

Albans største frygt er, at han ikke kan beskytte dem, han elsker. Men præcis hvor meget er han klar til at ofre for andres skyld?

LYRIDERNE er femte bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.

Genres: Young Adult, Science Fiction, LGBT, Fantasy, Danish, Fiction

904 pages, Hardcover

First published January 31, 2025

About the author

Danish YA writer.

I make up stories about time travel, friendship, love, and mysterious adventures.

I like to read books that make me cry or laugh or both.

Patreon: www.patreon.com/nannafoss
Instagram: www.instagram.com/nannafoss
Facebook: www.facebook.com/nannafoss

Reviews

[Amanda Petrea · Rating 5 out of 5]

Den her bog var alt jeg havde håbet, frygtet og glædet mig til. Og mere til. JEG KAN NÆSTEN IKKE RUMME ALLE DE FØLELSER 😭😭😭😭🫶🏼🫶🏼🫶🏼🫶🏼

[Emma Thingsted · Rating 5 out of 5]

DET HER ER EDDERBRANDBRØLEMIG GENIALT. HOLD NU KÆFT ALTSÅ. ER DET ARROGANT AT SPØRGE EFTER NÆSTE BOG, JA MEN JEG GØR DET ALLIGEVEL AAAAAAARGH

[Regitze Xenia · Rating 5 out of 5]

Et mindfuck på den bedste måde. Umulig at lægge fra mig før sidste side blev vendt. Jeg grinte, jeg krummede tæer, jeg måbede, jeg forsøgte at teoretisere og jeg græd. Albans bog rammer plet [grønt hjerte]

[sofie · Rating 5 out of 5]

Jeg har brugt hele ugen på at misunde en Alban der kunne sørge for at min dansk aflevering om Inger Christensen (hvad sker der for at så begynder Alban og Emilie at tale om hende? Tid og tilfældigheder… altså findes det overhovedet?!) var skrevet på forhånd så jeg ikke behøvede at kategorisere min hyperfokuserede læsning af Lyriderne som en overspringshandling. Jeg har dog konkluderet at det hurtigt er gået fra overspringshandling til ren og skær afhængighed. Stort tak til min barndomsveninde der mente at den kæmpe store spektrum plakat med Emilie og hendes lilla hænder, nede på skolebiblioteket, så sej nok ud til at hun selv begyndte at læse bogen. Gider ikke engang at tænke over sommerfugleeffekten der kunne have ledt mig på afveje fra denne skat af en indviklet historie. Jeg er blevet så desperat efter at finde logik i dette kaos af tid og sted og følelser at jeg er gået i Alban mode og har lavet mine egne lister om: “TING JEG VED” samt “TING JEG IKKE VED”. Mine venner og familie tror med stor sandsynlighed at jeg er ved at blive skør, og det tror jeg også lidt selv. Det her er den vildeste fortælling jeg nogensinde har haft chancen for at få fingrene i. Nanna Foss, din hjerne må være et kosmos af universer og stjernehave af ideer, sikke en verden at leve i til hverdag. Før jeg begyndte på spektrum da jeg var 12 troede jeg at “mit hjerte sprang et slag over” var en metafor, en beskrivende følelse af en uvirkelig hændelse. En overdrivelse om man vil. Men efter spektrum har jeg gentagende gange måtte hive fadt i min stakkels min mor fordi jeg var sikker på at mit hjerte stod helt helt stille, eller modsat: bevægede sig så hurtigt at jeg fik åndenød. Nogen ville nok sige at det er hvad man kan kalde følelsen af livet, det ville jeg i hvert fald. Andre ville kalde mig sensitiv, men hvad kan man sige, Alban forstår i hvert fald hvordan det er at blive lettere påvirket af hvordan andre har det… Sikke en bog. Hvor jeg dog glæder mig til den næste! Er det egoistisk at tigge og bede om den næste bog allerede de nu? Svar: side 812 linje 4. Jeg glæder mig så meget, hold da kæft Nanna Foss, det menneske du er.

PS: google lige sankt Sebastian og tænkt “omg hvor er Nanna Foss da for vild med sin intertekstualitet”

[Julie Lapp (bogfeber) · Rating 5 out of 5]

Vræl og hyl 😭🌈 Endnu et mesterværk!

[Amanda · Rating 5 out of 5]

5 store stjerner. Hvordan skal jeg dog vente på den næste? Mit hjerte 😭🌈🤯

[Simone Hagemann · Rating 5 out of 5]

TING JEG VED: At Lyriderne uden tvivl var ventetiden værd og fortjener alle stjerner i verden.

TING JEG IKKE VED: Hvordan jeg skal overleve ventetiden på den næste bog, når jeg bare gerne vil være i universet altid.

[Dina | dinas.bogunivers · Rating 5 out of 5]

Øhm.. for mange tanker og følelser til at formulere noget sammenhængende

[Marie · Rating 5 out of 5]

Den her bog kommer til få mit hjerte til at spille rundbold mod mine ribben for evigt. Har bare sådan en fornemmelse...💚

[Maja Sofie · Rating 3 out of 5]

3.25⭐️

[Nanna Kalmar · Rating 5 out of 5]

Wow... ved ærgerlig talt ikke hvad jeg skal sige.
Jeg tror aldrig at jeg har læst en bog som den her. Uden tvivl den bedste i serien indtil videre. Helt klart hele ventetiden værd.

[Sophia · Rating 5 out of 5]

Jeg kan ikke huske sidste gang jeg råbte så meget mens jeg læste en bog.

Nanna har gjort det igen! Jeg er så gobsmacked!!!

[Olivia Elisabeth · Rating 5 out of 5]

elskede hvert sekund

[Sanne · Rating 5 out of 5]

Alle de følelser. Alt rammer. Albans historie er sindsyg. Jeg græd, jeg grinte, jeg spændte i kroppen, jeg blev lidt irriteret over min 6 mdr datter ikke sov lidt længere så jeg kunne læse, jeg lagde Alban på is så han kan lære at opføre sig ordentligt, jeg blev chokeret og bange.
Bogen er al ventetid værd og det er en kæmpe hjerteknuser og ikke vide hvornår fortsættelsen kommer 😆

[Emma Igel · Rating 5 out of 5]

Alban for filan - jeg tilbringer gerne 900 sider mere sammen med dig. Sikke en fornøjelse. Jeg elsker alt ved serien!

Jeg kan slet ikke rumme tanken om at skulle vente på bog 6… [grønt hjerte]

[Maria Monrad · Rating 5 out of 5]

Nogle gange kan en bog blive hypet så meget og kørt så meget op at læseoplevelsen bare slet ikke lever op til det.... men ikke Lyriderne. Den er alt hvad jeg håbede 5eren ville blive. Jeg har grint og grædt med tidsrejsevennerne og drømt videre om dem om natten. Jeg har sneget læsning ind i alle små sprækker af dagen jeg kunne og jeg har genlæst sætninger og samtaler - bare lige for at mærke dem igen. Albans bog er så smækfyldt med fantastiske dialoger, plottwists, action, medfølelse og visdom. Den er et kæmpe kram (og indimellem en kæmpe mavepuster) og jeg er blæst bagover af Nannas evne til at skabe dybe karakterer der bliver ved med at kunne overraske.

Jeg er slet ikke klar til at denne her bog er slut, så nu vil jeg glæde mig over at jeg stadig mangler at læse 700 sider af den højt for min tween.

[Anne M. · Rating 5 out of 5]

What. The. FOSS!
Den her bog… mindfuck, clusterfuck, rutsjebanetur, hjerteskærende, opløftende, fra grin til gråd til gisp og tilbage igen - den har det hele.
Alban, min kære ven. Jeg har glædet mig til din historie, men samtidigt har jeg også frygtet den. For kunne den leve op til forventningerne? Svaret er et rungende JA! og mere til. Hold nu op.
Jeg sad 15 min efter sidste side var vendt og bare stirrede ud i luften.

Nanna, du har overgået dig selv - tusind tak for Albans historie [grønt hjerte]

[Nicky Schou · Rating 5 out of 5]

Jeg er overbevist om at Nanna er sadist, og jeg vil have mere. Hvad siger det om mig?
Bogen er fuldstændig brilliant og fantastisk. Alban har været min favorit fra starten, så det her var SPOT ON perfekt for, hvad jeg havde brug for!

[Mille Foder · Rating 5 out of 5]

Simpelhent bare monster god.

[Stine · Rating 5 out of 5]

Det var den vildeste rutschebane. Fuldstændig fantastisk bog. Jeg var så investeret, at jeg måtte holde en kort pause og samle mod, da der var ca. 2 timer tilbage af lydbogen. Jeg var alt for nervøs for slutningen, og bange for, at jeg ville gå i stykker, hvis den endte "forkert". Og jeg var heller ikke klar til at give slip.

5 stjerner er slet ikke nok.
Jeg glæder mig allerede til at genlæse.

[Mascha Mølkjær Hansen · Rating 5 out of 5]

KÆMPE MINDFUCK OG JEG ELSKEDE DET❤️❤️

[echo · Rating 5 out of 5]

what the actual fuck. da jeg fandt ud af at den her bog var på 900 sider var jeg så bange for at den ville være svær at komme igennem... boy was i wrong.

jeg har ikke skrevet en boganmeldelse på dansk før, men nogen gange må man tage et skridt ud af sin comfort zone... det her var en af de bøger jeg har glædet mig allermest til i år, og den gjorde alt det jeg havde forventet. der var de samme humorristiske momenter (jeg var ved at skrive homoristiske, hvilket, yep det var der også) men samtidig var der så meget spænding at jeg ind imellem ikke kunne holde mig fra at smuglæse videre selvom jeg havde time. undskyld lærere, men alban var vigtigere.....

jeg fik svar på så mange spørgsmål jeg har haft fra starten af serien, mens jeg også kom med endnu flere nye spørgsmål, som jeg tvivler på, at jeg får svar på i den nærmeste fremtid... alban var en karakter jeg glædede mig så meget til at kunne følge - han er legit den der bedstefar-karakter, hver vennegruppe har, som i virkeligheden også går og kæmper med ting, og disse ting fik mig til at tude flere gange.

den her serie er en af de eneste danske bogserier, jeg faktisk har kunnet lide (hvis i har andre anbefalinger, hand them over) og det er en serie der greb mig fuldkommen for snart 4 år siden. det er en af de eneste danske bøger jeg har fundet, der har nogle af de ting jeg leder efter i bøger generalt. jeg læser mest queer bøger, og de er altså svære at finde på originalt dansk. den her serie har både queer karakterer, en blind hovedkarakter, og snakker om mange af de ting jeg synes mangler i dansk literatur. handicap-repræsentation, racisme og homofobi er bare et par af dem - og jeg elsker hver del af den.

nanna foss er et geni, samtidig med at jeg tror at hun skal på FBI's watchlist. no offense.

[Fie Frost · Rating 5 out of 5]

Spektrum er nok min yndlingsbogserie, og derfor er det svært for mig at skrive en anmeldelse, som jeg føler kan retfærdiggøre hvordan jeg har det efter at læse sådan en bog. Lyriderne er nok den bedste hidtil, og dette gør det ikke nemmere at få min anmeldelse fra mit hoved og ned på papir, så vi starter lige med nogle noter, jeg har skrevet ned, mens jeg læste (i vilkårlig rækkefølge, og så spoilerfrit som muligt):

- ALT ER PÅ METAPLAN OG JEG ER SÅ MINDBLOWN

- Åh for søren, second hand embarrassment skalaen er sprunget men neiiii hvor er de søde

- Ok, men hvis én familie skulle få lamaer i forhaven, så var det nok Emilies

- What DRAMA!

- Af én, der bliver ved med at insistere på at stole på Noah, stoler du ufatteligt lidt på ham

- Omg Noah er så Noah

- Alle der lægger et forskelligt tryk på “har du kysset Noah?”

- “Hvilken edderkop?” (So funny in this situation)

- Jeg ELSKER deres gruppechat oml

- I am traumatised

- AAAAAAHHHHHHHHHHHH!!!!!

- Bro du bliver seriøst nødt til ikke at tage al skyld og dårligdom på dig.

- What. The. Fuck.

- Emilies familie (mor) skal seriøst skaffe sig en situationsfornemmelse.

- Jeg ville ønske jeg kunne se Jonathan lige nu

- Alban du er sådan en far

- For én gangs skyld tror jeg faktisk at jeg har fået ca. lige så mange svar som jeg har fået spørgsmål… måske.

… for at opsummere: denne bog er absolut fantastisk. Foss formår at levere en historie, der både fremstiller venskab blandt en hel gruppe unge, som viser både op- og nedture, samtidig med et plot, der engagerer læseren.

Jeg var især spændt på hvordan Foss ville formå at skrive fra Albans POV. Det er ret svært at beskrive flere måneders hændelser fra en 1. persons jeg-fortæller for en blind person, når vi er så vant til at beskrive verden ud fra synssansen. Men det var knap noget, jeg tænkte over. Det virkede så naturligt at bruge alle andre sanser, og bruge forskellige metoder til at beskrive omgivelserne (sammen med Albans evne).

For hvert svar, jeg har fået hidtil, har givet yderligere to spørgsmål. Endelig har Spektrum: Lyriderne givet et lidt mere ligeligt forhold mellem spørgsmål og svar, men der er stadig så meget, jeg brænder efter at finde ud af. Jeg har så mange teorier, som dog næsten aldrig kommer til at passe, og alt fungerer på så højt et plan, at man kun kan se det ved at kigge baglæns. Det er fantastisk når man læser bog nr 5, og får svar på ting fra bog nr 1. Især når man genkender ting, selvom det er fra et helt andet POV.
Man kan virkelig mærke at Foss har planer for det hele. Hun er i gang med et fantastisk puslespil, som hun sparsomt deler brikkerne ud fra. Og vi har hverken fået hjørne- eller kant-brikker.

Jeg har kun en enkelt negativ ting at sige: længden af serien korrelerer rigtig dårligt med hvor lang tid der går mellem hver udgivelse. Det er svært at anbefale en serie, man ikke ved hvornår er færdigudgivet.
Med det sagt: nu er der kun at vente på bog nr 6, for hvilken tur det vil blive.

[Britt West Jørgensen · Rating 5 out of 5]

All the f... feels ...

[Mei · Rating 4 out of 5]

4 ud af 5 stjerner - god, men ikke helt så god som bind 3 og 4, den er lidt for lang i spyttet.

Spoilerfri version:

Det positive:

- Albans synsvinkel er virkelig godt skrevet
- Alban er en kær og ofte ret tåkrummende blanding af gammelklog nørd og omsorgsfuld storebrorsagtig, gammel-før-tid-teenager og kaotisk bundt neuroser, og det hele giver ret god mening, jo mere vi lærer om hans karakter og hans fortid.
- Noah fortsætter med at stjæle hver eneste scene han er med i.
- Plottet er som altid ekstremt medrivende
- Gode plottwists, selvom de fleste var nemme at regne ud
- Cliffhanger-slutningen er ikke helt så ond denne gang, for de vigtigste spørgsmål fra bind 4 får vi svar på (Gudskelov, for jeg var simpelthen nødt til at vide hvad der skete med Noahs far!)
- Romancen fra bind 4 fortsætter

Det negative:

- Hold op hvor er den her bog lang. Jeg savner den strammere komposition fra bind 3 og 4
- Jeg er so-so omkring Samson. Han er bare ikke særlig interessant.
- De fem andre hovedpersoner får ikke meget plads, det føles som 90% Alban og Noah på eventyr, med deres venner reduceret til perifere biroller
- Skurken er ret karikeret, nærmest tegnefilmsond.
- Albans konstante selvbebrejdelser giver mening for hans karakter, men er også ret trættende i længden. I sidste del havde jeg virkelig lyst til at ruske ham.

Alt i alt en god bog, men jeg synes der var lidt mange gentagelser, og romancen rykkede sig så langsomt at jeg var ved at få grå hår af det. Plotmæssigt er serien dog stadig i topform.

**** SPOILERS ****



****************

Ret store spoilers - fortsæt på eget ansvar


Mine tanker under læsning


- Hold nu op hvor er Alban er nørd. Han er kær, men så kikset at det næsten gør ondt.

- Jeg tror altså at Sebastian på en eller anden måde er Alban

- Åh Gud, det er nok verdens mest pinlige 'kom ud foran dine venner og din bror'-scene nogensinde

- Alban for helvede, Noah (og mig) gennemlevede ikke en million mareridt og fik PTSD af din død i bind 4 for at du kan slå op med ham efter I har været sammen i rundt regnet 5 minutter!!!!!

- Okay, det er synd for Alban og jeg kan godt forstå hans jalousi og tvivl (jeg tror han er jaloux på sig selv fordi han faktisk er Sebastian), men hold op hvor er hans depri periode sjov.

- What, ingen af de andre taler med Alban i månedsvis?!!!

- Åh, endelig en scene med Alban og Noah sammen igen. Jeg har savnet Noah mindst lige så meget som Alban har.

- Alban for pokker, Noah er vild med dig, tag dig nu sammen og snak med ham om alt det med Sebastian i stedet for at antage alt muligt

- Okay Emilie fortalte Alban om nytårskysset? Så kan jeg godt forstå, hun er sur på ham.

- AIDS-reference, Felix's kommentar om 'sportspræferencer'? Sebastian er 100% til mænd, og oven i det har han travlt med tidsrejsekriser og lever i 1994, ikke 1894 - der er nul chance for at Alban er Sebastians 'kærlighedsbarn'. Og jeg er 99,9% sikker på at Sebastian var vild med Noah, siden han flippede så meget ud over at Noah blev rasende på ham. Og selv en far og en søn vil ikke ligne hinanden som to kloner.

- Noah må være freaket så meget ud under blindecykling. Stakkels Noah.

- Tag nu for helvede og kys ham i stedet for at trække det i langdrag.

- De fem andres reaktion på mareridtet er at behandle Noah endnu dårligere end før? Seriøst?!

- Wow, Sebastian og Noah flirter ret meget. Mere tydeligt her end fra Noahs synsvinkel.

- Kristoffer og hans bror virker ret meget som skurke.

- Jonathan har åbenbart seriens mest veludviklede gaydar. Han så gennem Noah fra dag 1 og nu har han allerede gennemskuet, at Noah og Alban var et par (i 5 minutter inden Alban ødelagde det, og ja, jeg er stadig sur over det).

- Lysbringeren og 'Lucifer'? Og lysbringeren er der hele tiden hvor Sebastian dukker op, også hvor ringen ikke er? Det er helt klart Sebastian der er lysbringeren, og det er nok ikke nødvendigvis noget godt.

- Okay Karla er irriterende med alle sine gentagelser. Plus hendes brødre er røvhuller.

- Jeg får grå hår af at vente på at Alban tager Noah tilbage.

- Undskyld men hvorfor er 1969-gruppen den med mest etnisk diversitet? Det virker usandsynligt at en dansk flække i 60'erne havde ret mange med anden etnisk herkomst som var vokset op i Danmark, det ville kræve at deres forældre havde boet der siden 1950'erne. Og hvor mange somaliere boede i små danske provinsbyer og fik børn dér i 1952 (ca. det år Samson må være født)? Hvorfor er det ikke de andre tidsrejsegrupper, der er mere blandede? Og Samson må have været den eneste i området med afrikansk baggrund, han ville have været langt mere vant til kommentarer om hans herkomst i hans egen tid (ikke at det gør det mere okay) end i bogens nutid.

- Noah og Pi's mor var åbenbart en ung mor, men har banket en fed karriere op selvom hun fik børn som 18-19-årig. Det er alligevel ret vildt.

- Okay jeg er ved at dø for at vide, hvorfor det så ud som om Noahs far kyssede Sebastian. For alt tyder på at faren bare var en helt almindelige, kedelig og bekymret far.

- Kristoffer er en ret stupid skurk. Jeg mistænker ham for at have et crush på Sebastian og være jaloux på Noah. Hele den der besættelse af 'mareridtsmageren' virker lidt fjollet.

- Selvfølgelig er Sebastian lysmageren - det var jo åbenlyst.

- Flere døde forældre. Det er åbenbart risikofyldt at have tidsrejsende børn. Synes nu Pi og Noah var rigeligt traumatiserede i forvejen.

- Ah, så det er Nasrin der laver Sebastian til et spædbarn.

- To Noah'er, og den ene taler slet ikke som Noah. Det er garanteret Kristoffer i forklædning. Det er sikkert ham, der kyssede Sebastian og fik det til at se ud som Noahs far.

- Jeps, det var Kristoffer i forklædning. Så er det mysterie løst.

- Teori: Iris er ikke en skurk. Hun har sandsynligvis reddet baby-Nasrin med det der stof hun gav hende.

- Suk. Alban, du har brugt 900 sider på at lægge låg på dine følelser og snakke til dig selv om 'kontrol'. Du er virkelig så fatsvag som Noah siger.

- What! Noah rækker ud og du afviser ham? Er der INGEN i det her univers der kan ruske Alban til fornuft?

- Jeg er så træt af 'noble idiocy'-tropet. Alban, det er en kliché at afvise den du er vild med fordi du skal lege martyr. Du har simpelthen ikke fortjent Noah.

- Gud, stakkels Noah - jeg er glad for, at Alban ENDELIG har taget sig sammen, men behøver han virkelig erklære sin kærlighed på den mest tåkrummende pinlige måde?

- Så fik vi en lykkelig slutning (for nu), men er jeg den eneste, der savnede flere søde kæresteøjeblikke mellem de to? Jeg synes, vi stakkels læsere har fortjent det.

- Faktafejl? Bogen foregår omkring 2011 (Nasrin og 'Alban' er fra 1994 og 17 år i bogens nutid). Var der Dragrace på dansk TV dengang? Og Youtube var da ikke nær så udbredt?

[Johanne Rasmussen · Rating 5 out of 5]

Ventetiden værd. Favorit i serien!

[Emilie · Rating 5 out of 5]

Ikke for at være sådan en person … men … UNDSKYLD MIG? HVAD FANDEN? Hver eneste Spektrum-bog bliver mere og mere crazy, og Lyriderne fortsætter den udvikling. Den bog var 900 sider lang, og jeg læste den på en uges tid. (Ikke særlig crazy i forhold til dem, der læste den i én sitting, I know.) (Men det var i løbet af ugen op til og under min arbejdsplads’ største årlige weekendarrangement med omkring 150 gæster.) (Så det var alligevel ret crazy.)
Jeg kan godt love for, at jeg brugte lige så lang tid på at stirre ud i luften og desperat forsøge at finde hoved og hale i det, jeg lige havde læst, som jeg brugte på faktisk at læse.
Og det var en fantastisk oplevelse. Lyriderne var fem års ventetid værd — tusindfold. Den var SÅ sindssyg. I starten var jeg lidt, sådan, okay, Nanna, kunne den bog ikke have været lidt kortere? Men mens jeg læste fik jeg en meget klar fornemmelse af, at nej, det kunne den ikke. Det var nok også en af grundene til, at man blev så kogt. Men det virkede, som om ALT, der OVERHOVEDET skete, var vildt vigtigt. Som om jeg ville misse noget essentielt, hvis jeg var uopmærksom i bare et øjeblik.

Igennem hele Spektrum-serien, er der et virkelig indviklet plot med mennesker fra en masse forskellige tider, der er en masse forskellige steder (eller tidspunkter), og drømme inde i drømme.
Det blev bare hundrede gange mere crazy denne her gang. Der var så mange versioner af de samme mennesker og andre forskellige mennesker på de samme steder på forskellige og de samme tidspunkter. Og drømme i drømme i andres drømme i tredje personers drømme. Og andres minder, som udvidede éns horisont og gav en hel masse ny information, men også forvirrede en hel del. Og det var SÅ FEDT.
Alt var SÅ FEDT. I starten af historien, går der meget lang tid mellem to meteorstorme, og det blev vist på en rigtig kreativ måde, hvor det oprigtigt var spændende, men slet ikke trak tiden ud.

Jeg absolut elskede at være inde i Albans hjerne. Han er en lige så fantastisk karakter som alle de foregående hovedpersoner, og som de kommende formegentligt også bliver. Jeg tænkte meget over, hvordan hver ny hovedperson i gruppen er mere og mere mentalt ustabile og generelt bare fucked … Og alligevel bliver bøgerne ved med at være så vildt sjove. Og jeg heppede så meget på Alban. Nogle gange irriterede hans handlinger mig (I ved godt, hvornår jeg mener …), men jeg ønskede ham vitterligt også bare alt det bedste i verden.
Der er et ret voldsomt plottwist, som besvarer et spørgsmål, som er ekstremt centralt i Lyriderne og også har spillet en rolle i foregående bøger. Lad mig bare sige, at det var rigtigt nok, at man ikke skulle blade i bogen, hvis man ikke vil have spoilers. Heldigt for mig ødelagde det ikke oplevelsen for mig, at jeg så noget, jeg måskeeeee ikke skulle have set, men jeg har svært ved at forstille mig, hvor chokeret jeg ville have været, hvis jeg ikke havde fået et lille (*host, host* stort) hint først.
Jeg vidste dog ikke, hvordan det hele hang sammen. Men det var virkelig vildt lavet.
Nu skal jeg bare lige have et øjeblik til at flekse. Der var en ting med en, der gjorde nogle lidt crazy ting i fremtiden, og det hang sammen på en måde, som jeg hele tiden havde mistænkt — i hvert fald siden Kvadrantiderne. Så, win til mig.
(Jeg ved oprigtigt ikke, hvorfor jeg prøver at skrive i koder, føler virkelig, at alle allerede har læst den bog, men oh well …)

Denne her anmeldelse er allerede alt for lang, så jeg vil bare slutte af med at sige, at jeg er så glad og så imponeret. Jeg glæder mig ufatteligt meget til at læse de næste bøger, og Lyriderne har (heldigvis) kun gjort Spektrum til endnu mere min yndlingsserie. Tusinde tak til Nanna Foss for at blive ved med at skrive fantastiske bøger.

[Mila Vester · Rating 5 out of 5]

Nanna Foss har skabt en fantastisk bog om venskab, kærlighed, finde sig selv, familie i alle formater og selvfølgelig tidsrejser, vil bare have mere, mere og mere af hvad Nanna tilbyder!! Den rutsjebanetur, som Albans bog har givet - kan slet ikke beskrives. Jeg har grint, jeg har grædt, jeg har sukket og har været ved at smide bogen ud af vinduet - måtte endda tage en dag til lige at sunde mig inden jeg læste videre. Jeg kunne genlæse denne bog i morgen, og nyde den lige så meget som denne første gang! Og kommer helt sikkert til at genlæse den meget snart, for hvad har man mon overset af små hints om plottet og den videre udvikling af gruppens eventyr. Håber at næste bog kommer snart, men tag dig alligevel god tid, Nanna - og skriv en lige så fantastisk fortsættelse som denne bog viste sig at være!! Hele ventetiden værd...

Største anbefaling til alle, læs SPEKTRUM serien, der er noget for alle i de bøger. Og et spændende spændende eventyr med masser af plottwist og udvikling!

[Vivian Hansen · Rating 4 out of 5]

En spændende efterfølger i serien. The plot thickens, og det plot er efterhånden en smule svær at finde ud af. Men jeg væbner mig med tålmodighed, og håber at alt Timey-Wimey stuff vil give mening til sidst, og alle enderne mødes.
Det var spændende at følge Alban og de relationer han udviklede undervejs, dog var dette ikke min favorit i serien. Men det er spændende at dykke ned i hver af karaktere, og hver bog giver en "Aha, det er altså det han/hun går og tumler med."- følelese, der forklarer mange af deres valg og handle mønstre.

[Anna Hartman · Rating 5 out of 5]

😭😭😭😭 Jeg var allerede ved at græde fra de første kapitler. DET HER VAR VANVITTIGT!!!!!

Inden jeg modtog bogen, tænkte jeg, at jeg skulle læse den i små bidder, så jeg kunne blive i universet længere og bruge god tid på at sætte pris på historien …

I WAS WRONG, ok?!
… og ret naiv.

Bogen udkom legit i FORGÅRS og jeg er færdig! Både med bogen og mentalt!😭

What a ride!!

Jeg tror lige, at jeg skal sætte mig og glo lidt ud i luften, mens jeg drikker et glas vand …








😭????💔🕺🤯🤯🥵😰🤔😶🫠🫠😵‍💫🫠🫨?