Modvind og mascara består af en lang række enkeltstående øjeblikke, som hver især er et nu i tiden, udtrykt med sproglig præcision og dybde, en sansning og en overvejelse eller ofte begge dele, der resulterer i en personlig sensibilitet i rendyrket form.
Tre stjerner er lidt uretfærdigt, men fire er nok lidt mere uretfærdigt.
Modvind og mascara er en række iagttagelser og indfald og vinkler og analytiske tangenter om et år med covid, om det at blive ældre, om stof og materialitet, om den kulturelle horisont som man nu engang har, når man læste litteraturvidenskab i 90erne.
Den er lystfuld og melankolsk og snurrevips og personlig. Munk Rösing beskriver de vintage morgenkjoler hun tager på for at skrive… og når man læser føles det lidt som om man draperer sig i en lånt velourrobe… det er ikke ubehageligt…, men man skal lige synke ind i det.
Til gengæld føler man (og i dette tilfælde jo, mand) sig helt velkommen og inkluderet i begæret efter gule, spanske sommersandaler og glæden ved at lande i en voksen kvindes krop. (Og her mener jeg ikke på en vulgærfreudiansk måde…, men tværtimod at det er en invitation der bygger bro, men samtidig respekterer afstand)
Det er en god bog. Måske allerbedst til idel pluklæsning.
Fremragende, forrygende og fantastisk. Et potpourri af ord! Læs den, nyd den, lyt den - du forundres men bliver også underholdt. Du ler, men du bliver også trukket ned. Det er GOD!