Hakon Brandt fører sig frem i 1930'ernes Danmark som en ægte boheme og kunstner - bag det norskklingende navn gemmer der sig imidlertid bare en dansker ved navn Hans Petersen, som er mere fidusmaler, end han er kunstner. Han er centrum for Hans Scherfigs satiriske roman "Den døde mand", som giver en ordentlig opsang til den samfundsorden, som forfatteren anså som absurd, latterlig og perverterende for ellers sunde individer. Den danske forfatter og billedkunstner Hans Scherfig (1905-1979) er kendt og elsket for sine litografier med dyr i junglen og for essays og romaner som "Frydenlund", "Det forsømte forår" og "Idealister". Hans Scherfig var aktivt medlem af Det Danske Kommunistparti fra 1932, hvor han også sad i ledelsen. "Scherfigs åndsform er tilspidsningen, kendsgerningerne sat på spidsen, så de afslører sig som tåbelige og komiske." - Sven Møller Kristensen "En satirisk nøgleroman med et lystigt stænk af skræk og rædsel." - Tom Kristensen
Hans Scherfig was a renowned Danish author and artist.
His most famous works of literature include Det Forsømte Forår (Stolen Spring), Frydenholm, Idealister (Idealists), and Skorpionen (The Scorpion), the last of which was published in over 20 countries. He is also well-known for his distinctive Naivist lithographs which depict jungle and savanna scenes that owe something to Henri Rousseau, and various drawings and paintings with satirical, political, and biblical subject matter.
Central to Scherfigs work was his life-long political engagement. Already in his early years he became a dedicated communist and remained so until his death in 1979.
Because of this Scherfig was imprisoned by the Nazi German military occupation forces in Denmark during WWII. During the Cold War, Scherfig intensified his critical attitude against the USA.
Man kan glæde sig til sin død, blive slået ihjel af en gal maler eller drikke en halv liter fløde til frokost. Og hvis man vil være lykkelig, kan man flytte til Svendborg og drikke Provstindens gode gamle solbær-rom eller munkelikør til lyden af de svenske julesange.
Højlydte grin fandt sted under min læsning, men lårklask formåede scherfigh ikke at fremkalde. Dog stimulerede bogen mig ikke på andre måder. Læt at læse.