Sabotørroman om en ung mand, jeg-fortælleren Holger, og om de valg han må træffe, og de aktioner, han og hans gruppe medvirker i. Romanen bliver altså fortalt af Holger Mikkelsen, der under Anden Verdenskrig i Aarhus går med i en modstandsgruppe der ledes af den noget ældre Christian, som er læge og gift med Gerda. Hun føler sig mindreværdig og grov i forhold til sin kultiverede mand og opdager en åndsbeslægtet i den bølleagtige Holger. De indleder et meget passioneret kærlighedsforhold, som de prøver at holde hemmeligt for Christian. Romanen handler altså ikke kun om en illegalitet ift. det politiske og det at være modstandsmand, men også ift. det ”forbudte” forhold som Holger og Gerda har bag Christians ryg. Deres forhold afsluttes dog brat, da Christian under en sabotageaktion bliver såret. Gerda, der ellers havde planlagt at forlade Christian bliver nu hos ham, da hun indser at det er hendes pligt at stå ved Christians side og følge ham til Sverige. Som i Michael Curtiz’ film Casablanca (1942), som De nøgne træer oftest er blevet sammenlignet med, må de elskende give afkald på hinanden. Selvom det er Gerda der træffer den svære beslutning, må Holger erkende at hun har ret. Pligten sejrer men ikke i et skematisk modsætningsforhold til kærligheden, men fordi de elskende ønsker at den skal sejre. Sideløbende med historien om de elskende, og om kampen mod tyskerne, er også historien om kunsten og kunstneres forhold til det politiske. Alt det ser vi i Holgers barndomsven Kjeld der har sat sig i hovedet at hans livsbestemmelse er at blive digter. Denne digtergerning er dog i Kjelds øjne uforenelig med politiske engagement i modstandskampen, men da Kjeld, plaget af kærlighedssorg og mistro til sit digtertalent, pludselig tilslutter sig sabotagegruppen, synes denne ellers stærke holdning at være bristet. Det er uvist men da Kjeld faktisk ender med at dø under sabotageaktionen hvor Christian også bliver såret, kan man undre sig over om det var en bevidst selvmordsaktion fra Kjelds side. Jeg er fuldstændig tosset med Tage Skou Hansen og denne fantastiske roman om Anden Verdenskrig og Modstandsbevægelsens kampe på godt og ondt.
Bittersød. Som jeg godt kan lide tingene. Lige lovlig overlæsset, sprogligt set - hvert fald indimellem - hvorved det, der skulle være poetisk bliver upoetisk.
Tage Skou-Hansens De Nøgne Træer er med rette en af dansk efterkrigstidslitteraturs helt store værker. Her skildres ungdommeligt overmod, hektiske samtaler, manipulation og kærlighed mellem menneskene i besættelsestidens Danmark i et herligt virvar af velskrevne ord.
Jeg var egentlig lidt bekymret for at skulle kaste mig ud i en modstandskampsroman, i et land, hvor det let kan føles som om, der kommer en ny film om Hvidsteengruppen i biograferne cirka hver anden måned, kommer man hurtigt til at gå rundt i en konstant overmæthed af anden verdenskrigsfortællinger.
De Nøgne Træer viste sig dog meget mere at være en kærlighedsroman end noget an. En kærlighedsroman, der foregår under krigen, og som tematiserer de ting besættelsen gør ved sindet hos to elskende, men ikke desto mindre først og fremmest en kærlighedsroman og en fortælling om venskab.
Den unge intelligent Holger forelsker sig ud over alle grænser i den gifte Gerda. Forholdet mellem de to er vildt og letlevende, og det er en fornøjelse at læse deres dialoger, hvor de to konstant spydigt men kærligt stikker til hinanden med knaldhårde ord og ironiserende stikpiller.
Imens går bogens anden store relation, Holgers venskab til barndomsvennen Kjeld langsomt i stykker, måske fordi de to kender hinanden alt for godt til ikke at såre hinanden.
Sproget er hektisk, i stil med Skou-Hansens samtidige anden bølge modernisterne Rifbjerg og Panduro, men De Nøgne Træer er skrevet mere sangvinsk og synes at have et mere deterministisk eller stoisk blik på livet.
Særligt Gerdas tunge afsluttende ord til hendes elskede Holger udpensler bogens stoiske menneskeforståelse:
"- Der er kun én mulighed for os, Holger. Selv om vi bliver skuffede, selv om vi ikke kan få vores vilje. Vi må aldrig blive bitre og aldrig stille livet betingelser. Vi har ikke ret til det, du og jeg, ingen har ret til det. Det er ikke anstændigt."
Jeg har længe villet læse noget af Tage Skou-Hansens litteratur, der blev skrevet i kølvandet af besættelsen. Han tegner sig som en dansk Hemingway (ikke uden bund med hans baggrund som sabotør i modstandsbevægelsen), der bestemt ikke står af vejen for at skildre sin protagonist som stor, stærk, solid og jordbunden. Han dvæler ved nuancerne i relationer og interaktioner mellem hovedpersonerne på en måde, der virker uddateret og patetisk i vores tid med Facebook, NetFlix og andet tidsspilde. Holger, Christian, Gerda, Kjeld og de andre tumler rundt med moralske og eksistentielle spørgsmål lige som alle andre unge mennesker, men på et dødsensalvorligt bagtæppe af besættelsen og de farlige sabotageaktioner, der får personerne til at fremstå mere voksne, end jeg selv nogensinde vil gøre mig forhåbninger om at blive; selvom jeg kunne være far til Holger! Der knaldes på livet løs både langs den østjyske banestrækning og i Gerdas ægteseng, og det illegale tema manifesterer sig dermed såvel for fællesskabet som for det enkelte menneske. Interessant, men ikke nødvendigvis mere fængslende, er det, at dramaet omkring sabotageaktionerne er langt mere nedspillet end dramaet omkring de menneskelige relationer; navnligt mellem Gerda og Holger. Det har en bedaget karakter, som flere andre bøger fra tiden ikke har, og dermed er klassikerpotentialet nok ikke helt der, men jeg har bestemt lyst til at læse resten af Skou-Hansen fortælling om Holger Mikkelsen!
Translated as "The Naked Trees" by Katherine John and given a lurid cover by a pulp novel publisher in USA, this is actually a literature style novel about a group of saboteurs in occupied Denmark, and an opaque romantic entanglement between the protagonists.
De nøgne træer er en spændene roman der er svær at lægge fra sig, når man først er begyndt at læse den. Bogen lykkes med et poetisk og flot beskrivende sprog der gør det nemt at indleve sig i historien og se nuancer af Holger og de andre karakterer. Samtidig er bogen sjov og når jeg siger at sproget er poetisk, betyder det på ingen måde at der dvæles unødvendigt ved detaljer der ikke er berigende for historien. Tværtimod kommer man dybt ind i samtaler mellem karaktererne, der omhandler tanker om keigen, livet og kærligheden. Det er en bog jeg 100% vil anbefale.
Et familiært forhold sendte mig på sporet af denne bog, som så viste sig at være tidligere kanonlitteratur for gymnasieelever, host host.
Skrevet i efterkrigstiden omhandlende en sabotagegruppe i Århus hvor den store kærlighed syntes ligeså altomsluttende som krigen i gaderne lige udenfor. Har mange smukke passager, fantastisk at lytte til på lydbog. Passer lige ind i efterårets sceneri, som vi særdeles går imøde nu.
Efter min mening var bogen alt for beskrivende, og det var ikke en historie der fangede mig. Man fik ikke et særligt forhold til de individuelle personer, eller nogen medlidenhed med karaktererne der optrådte.
Skrevet av en tidligere dansk motstansmann, er rammen for fortellingen oppstarten av en liten gruppe sabotører i Aarhus under andre verdenskrig. Hovedpersonen forelsker seg i konen til gruppens Primus motor, og dette setter kjepper i hjulene for det gode arbeidet. Det er egentlig en kjærlighetsroman, som i mange år var fast pensum på danske barneskoler. Likmed Bjørneboes "Jonas", er internett derfor fullt av analyser skrevet av ambisiøse og veslevoksne elever i 9. klasse. Fikk den anbefalt av en antikvar.
Irriterende bog, som jeg endvidere har en fornemmelse af at have læst før. Historien handler om kærlighed og scenen er modstandsbevægelsen i Danmark. Godt sprog til den lyriske side. Ind imellem får den alt for meget patos og billedsprog. Men altså fint sprog i øvrigt. Det er forfatteren/fortælleren, som jeg ikke kan snuppe. Han er selvfed. Selvom han nedgør kunstneren i form af Kjeld, er der ikke megen tvivl om, at forfatteren idealiserer kunstnere, der er “barske” og “hårde” i deres insisteren på det ægte liv. Kjeld er blot en skydeskive for den dårlige kunstner.