Vladimir Iljitj Lenin havde en enorm indflydelse på politisk filosofi og samfundsvidenskab i det tyvende århundrede. Han var en af hovedkræfterne bag den russiske revolution i 1917 og Sovjetunionens opbygning efter den blodige borgerkrig, der fulgte. Men hvad gik hans politiske filosofi egentlig ud på? Hvad var hans teorier om materiebegrebet, dialektikken og empiriokriticismen? Og kan Lenins filosofi overhovedet kaldes filosofi?
Favrholdt har valgt en lettere misvisende titel. Bogen er stort set en kritik af Lenins bog Materialisme og Empiriokriticisme, hvor Lenin selv kritiserer den i samtiden blandt socialister populære "empiriokriticisme" for at være en borgerlig og idealistisk filosofisk anskuelse og derfor uforenelig med socialismen. Favrholdt gennemgår epistemologiens historie og viser at Lenins postulater om materialisme og menneskets evne til at erkende virkeligheden i bund og grund er forfejlet, og til slut skitserer han hvordan eftertidens ML'ere har (mis)brugt Lenin i den henseende.
Jeg havde forventet en mere generel fremstilling af Lenins filosofi (fx om klassekamp, revolution, imperialisme o.l.), eller i det mindste at forfatteren havde indplaceret sin bogs emnei disse mere generelle spørgsmål. Men jeg må antage at den skriver sig ind i en diskussion der føltes væsentlig dengang den blev skrevet!
Det er en SVÆR bog. Hvis man er interesseret i epistemologi, er den helt sikkert værd at læse, men man er altså nødt til at være en stærk læser og kunne både tysk og fransk for at kunne følge med. Hvis man gerne bare vil læse om marxisme-leninisme, så må man gå andetsteds hen.