Hans tænkning er ouverturen til det moderne verdensbillede, hans erkendelsesteori peger langt udover sin samtid, hans etiske overvejelser er dybt originale, og hans betydning for det 19. og 20. århundredes musik, litteratur, billedkunst og kultur kan næppe overvurderes. Kafka, Wagner, Beckett, Proust, Tolstoy, Mann, Borges, Strindberg — alle var de dybt præget af Schopenhauer.
Arthur Schopenhauer (1788-1860) var hele sit liv drevet af en utrættelig vilje til at finde frem til sandheden, sandheden om verden, om menneskene – sandheden for enhver pris. Med en eminent stilistisk brillans, en sproglig saft og kraft, der kun med få undtagelser har mødt sin lige i den europæiske filosofis historie, udkastede han sin teori om verden som vilje og forestilling.
Denne bog følger Schopenhauer i hans søgen efter sandheden og fremstiller ham som systematisk filosof fuldt på højde med både Kant og Hegel.
Om geniet: "[...] Endelig er "en lille statur og en særlig kort hals" fordelagtig da denne fysiognomi bevirker at blodet - på grund af den kortere vej fra hjerte til hjerne - "når frem til hjernen med større energi". Enhver der har set daguerreotypier af Schopenhauer, ved at han at han besad alle disse ydre egenskaber. Han havde et næsten overdimensioneret stort hoved, var udpræget lav og havde en meget kort hals. Læg dertil det iltre temperament der vidner om et hidsigt pumpende hjerte. Schopenhauer dyrkede ligefrem sin krop i et forsøg på at give sin tænkning de bedst tænkelige fysiologiske betingelser. Hver morgen vaskede han sig i iskoldt vand, især øjnene blev skyllet, og da han boede i Frankfurt, gik han hver eftermiddag en lang tur på voldene omkring byen. Tempoet var højt. Schopenhauer spadserede ikke, han gik med rasende skridt, så hjerte og hjerne blev holdt i form."