Tobias, taberen fra Skodbjergvej, 15 år gammel og en 158 cm undermåler af en skidtfisk allernederst i klassens fødekæde af scooterfyre, emoer og popduller. Og så er han oveni købet klog.
Det kan ikke blive værre. Eller, det kan det så – for Tobias er ulykkeligt forelsket i klassens lækreste sild, Melissa Thrane Houlberg. Hun tilhører ubetinget popdulle-kategorien, men Tobias er sikker på, at der banker et hjerte af guld bag de solariebrune bryster, som holder ham vågen om natten og får bunken af Kleenex til at vokse under sengen.
Jeg har i mange år prøvet at fortrænge de her forfærdelige bøger af Anders Johansen. Undskyld, men hvorfor skal man tortureres med at læse både "Tranedans" OG "Supernova"?
Jeg hørte bogen som lydbog til Østrig. Bagefter hørte jeg på vejen hjem. Bogen sad i mig, og jeg har senere anbefalet den til drenge i 7. og 8. klasse. De synes også den er god.
Her er hvad der står på bogen bagside.
Jeg har hadet folk før, men Petter Frandsen er den første, jeg har hadet så meget, at jeg kunne slå ham ihjel. Det hænger nok sammen med, at jeg heller aldrig før har elsket nogen så vildt, at jeg kunne dø for vedkommende. “Vedkommende” ... Hende. Melissa. Dig.Tobias er femten år og aldrig kysset, 158 cm høj og håbløst forelsket i Melissa, klassens lækreste pige. Melissa gider ham ikke, hun har andre interesser: modetøj og makeup og dyre diskobesøg. Men hvor får hun pengene fra? Har hun solgt sin sjæl til Mørkets Fyrste ... eller sin krop?
Virkelig god bog, og er tænkt nøje igennem fra forfatterens side. Jeg hader normalt at læse de bøger, som vi SKAl læse i skolen, fordi der aldrig er den spænding, som jeg elsker i bøger. Det tog mig ikke langt tid til at komme ind i Tobias lorte liv, og hele hans univers. Jeg læste denne bog for over et par måneder siden, men jeg husker hele bogen så godt igennem. Anbefaler bogen, hvis du går i 8-9-klasse.
Da vi fik denne bog for, havde jeg for engang skyld regnet med, at min skole havde valgt en bog, jeg rent faktisk godt ville kunne lide. Den virkede lettere atypisk og mere målrettet til unge, men hold op hvor den skuffede. Plottet var ufattelig stillestående. Prologen gav stort set hele bogen væk. Der skete intet overraskende eller spændende, der fik mit hjerte til at banke lidt hurtigere. Anders Johansens syn på klassegruppering er jeg heller ikke dybt enig i. Jeg håber i hvert fald ikke, at nogle klasser har det sådan, som de har det i denne bog. Sproget var ikke overvældende, hvilket nok er fordi, at det er møntet på unge mennesker. Alligevel får Anders Johansen dog at smide lidt metaforer, sammenligninger osv med, så helt kedeligt bliver det ikke. Jeg følte dog bare ikke for den her bog, men jeg ved at mange andre fra min årgang virkelig godt kunne lide det. Måske er det også mest drengene, der kan relatere til det.