På grund af besættelsestidens censur og de største partiers dominans af dagspressen oprettede oppositionelle grupper og modstandsorganisationer en alternativ, illegal presse. Censuren blev allerede tidligt forsøgt omgået, men især efter august 1943 voksede omfanget af den illegale presse, ligesom indholdet i nogle tilfælde blev mere og mere radikalt. Tonen mod besættelsesmagten og ikke mindst dens danske støtter i f.eks. Shalburg-korpset og HIPO blev meget skarp og aggressiv. Samtidig forsøgte forskellige politiske aktører i modstandsbevægelsen at bringe sig i position til efterkrigstidens politiske magtkamp. Et eksempel på modstandsbevægelsens illegale presse var Folk og Frihed. Bladet koncentrerede sig om kronikker og artikler, der skulle påvirke meningsdannelsen, og ikke mindst debatten om stikkerlikvideringerne fik en fremtrædende plads. Bladet henvendte sig til kendte skribenter og forfattere, som skrev anonymt, og igennem mange numre var forfatteren Martin A. Hansen (1909-1955) fast bidragyder.
I 1944 udsendte Folk og Frihed den illegale litterære antologi ”Der brænder en ild”. Bemærkelsesværdig var Martin A. Hansens artikel ”Dialog om Drab og Ansvar”, hvori han lader den oldgræske filosof Sokrates forsvare stikkerlikvideringer. Artiklen giver indblik i modstandsbevægelsens debat om ikke bare stikkerlikvideringer, men også den danske modstands karakter og betydning generelt. En hovedpræmis for Martin A. Hansens forsvar af likvideringerne i artiklen var, at disse efter krigen ville blive prøvet ved danske domstole. Dette skete dog aldrig, til Martin A. Hansens store skuffelse.
A Danish author born in a very small village called Strøby, Martin A. Hansen was a teacher before he became an author and educated at Haslev Seminarium.