Nu begyndte jeg at udføre alle ritualer for Cecilie. Hun kæmpede en kamp, som jeg ikke kunne deltage i, og derfor fandt jeg på en alternativ metode i et forsøg på at hjælpe indirekte: Jeg spillede mine basketkampe for hende. På den måde udkæmpede vi parallelle slag – nærmest som stod vi side om side – og jeg bildte mig ind, at når jeg gjorde det godt på basketbanen, så forbedrede det hendes chancer på hendes slagmark.
Af alle de bøger jeg har læst pga. skolen, er dette en af de bedre. Det forhindre den dog ikke i at være afsindig dårlig. Ja ja, det er meningen at vi skal have ondt af dem, men det er fandme svært, når Jeppe og Cecilie er nogle af de mest irriterende karakter jeg har haft den misfornøjelse at læse om. Jeppe var den levende version af "overly attached girlfriend" der havde så meget selvmedlidenhed, at jeg var lige ved at brække mig. Og Cecilie, der var hysterisk, og hylede hver gang hun ikke fik sin vilje og opførte sig som et 5-årigt barn, drev mig til vanvid. Jeg har også læst en anden bog af Wung-Sung (igen pga. skolen) og må erkende, at han slet ikke er noget for mig. Hans bøger er kedelige, og det virker som om, at han selv tror, at han er en stor poet, der kan skabe skønhed af de mest banale ting i hverdagen, men i virkeligheden er hans historie bare tekster om banale ting. Jeg føler intet, når jeg læser hans tekster.
As a reader who reads mostly fantasy I'm probably not the best to give a review on this book. But I'm still gonna do it and I'm just gonna say that I did not like it at all. The plot was rather boring, nothing new or surprising, no imagination. But the worst thing, in my opinion, was that I didn't care about the characters. Through my reading I couldn't find any sympathy for any of the characters because they were so, what can I say? Normal. There was nothing interesting about them and frankly I didn't care what the hell would happen to them. This is a big problem obviously because this book is supposed to bring tears to the readers eyes. Anyway, definitely not my cup of tea.
Jeg syntes at bogen en to tre nu er, et godt eksempel på ungdomslivet. Fx alt det dder med at man bliver forelsket også ender det med at man mister det man elsker allermest. men jeg ville ikke forslå folk at læse den.
Den 9. klasse, som min lillebror går i, er lige nu i gang med at læse En-to-tre-NU!, og i ren nostalgi blev jeg lige nødt til at "stjæle" den fra ham inden den skulle afleveres, for at genleve den gang jeg selv gik i 9. klasse og blev tvunget til at læse selv samme bog.
Historien var okay, vil jeg sige, men Jeppe er jeg ikke særlig vild med. Den måde tingene er beskrevet på er ikke lige min smag. Slutningen var meget sød og den gjorde mig meget glad, men hele Jeppe og Cecilies forhold var bare ... ikke min kop te.
I thought the book was alright, because 1: it was in danish 2: I hate danish. But the story line reminded me of 'The fault in our stars' but John Green because the girl has a cancer too like Cecilie and the main character meets a girl/boy who becomes there boy/girlfriend and they go to another country and just stuff like that. But I think I liked it but if it was not for a class and not in danish I would have probably really liked it :)
Jeg har læst bogen i 8. klasse, og selvom bogen mange gange var langtrukken, så vækkede den også en række følelser i mig, hvilket har været medvirkende til, at dette er en af de sjældne bøger, som jeg har fået tårer i øjnenen af.
Jeppe er en forholdsvis normal dreng, som går i gymnasiet. Han har altid fokuseret mest på sin sport, basketball, hvor han er et lysende talent, men så en dag ser han en pige på skolen. Han bliver med et optaget af hende, og prøver at finde ud af hvem hun er. Det viser sig at pigen hedder Cecilie og Jeppe finder mod til at invitere hende i biografen. Da de har været i biografen er det lidt akavet mellem dem, men de kysser alligevel til den første gymnasiefest og senere bliver de kærester. Da de har haft sex første gang, siger Jeppe til Cecilie at han vil elske hende uanset om hun er skaldet, det viser sig så at Cecilie faktisk har kræft, og at det er grunden til, at hun har været lidt fraværende. Cecilies sygdom går frem og tilbage og hun bliver indlagt nogle gange, samtidig går det vildt godt med Jeppes basketballkarriere. Da Cecilie bliver udskrevet beslutter hun sig for at hende og Jeppe skal på ferie sammen. Det er hverken deres forældre, eller sygeplejerskerne meget for, men de tager afsted alligevel i hemmelighed. Jeppe og Cecilie tager til Gran Canaria og alt går godt på deres ferie, lige indtil den sidste dag, hvor Cecilie pludselig får det dårligt og skal på sygehuset… Da de kommer hjem fra ferien, bliver Cecilies sygdom værre. Jeppe bruger alt sin tid på basketball og på at besøge Cecilie på sygehuset. Jeppe tager til sin vigtigste kamp i sæsonen, hvor han skal spille for nogle agenter fra Amerika. Jeppe spiller sin bedste kamp nogensinde, men det er som om han slet ikke er til stede, han tænker kun på Cecilie, og tårerne løber ned af kinderne på ham. Da kampen er færdig skynder han sig hen på hospitalet og det viser sig at Cecilie er død. Jeppe er helt knust, og da han bliver tilbudt at spille i Amerika, siger han nej, fordi han har brug for lidt tid til at tænke over, hvad han gerne vil i fremtiden uden Cecilie.
This entire review has been hidden because of spoilers.
I read this book for school, and clearly I did not like it, not really. The characters were very very annoying, they were unrealistic as well, and I didn´t really care about them. So was the story, I really feel like I´ve seen this plot millions of times before... I didn´t really like the writing either. There was a lot of figurative language and symbolism, which is generally good, but in this book there was just too much. But in spite of all my critics, this book was kinda touching and also a little sweet and cute and sad. This book teaches you, that maybe it does not matter how long you live, but how you live. It is also a book about daring to believe in the hope, even when everything´s all black and dark. So yeah... okay story but pretty annoying to read.
Den her bog var faktisk meget sødere end jeg havde tænkt. Jeg fik hjertebanken på alle de rigtige måder. Bogens personer er også vildt fantastiske! De er alle sammen skøre og autentiske, og der er ALTID mere til dem, end man først troede. Desuden er bogen skrevet helt vildt godt. Men den skulle måske have været lidt længere …
Altså i det store hele, så bare nej. Jeg var ikke specielt glad for hverken karaktererne, historien eller skrivningen. Mine yndlingspunkter i bogen var når han spillede basket, ikke på noget tidspunkt hvor han bar sammen med Cecile. Vi læste den i skolen, og læreren nåede lige at få håbet op for os ved at sige det var den bedste bog hun havde læst i skolen. Så læste jeg den selv og ja… nej tak.
Rigtig god ungdomsroman om Jeppe, der går i 1.g, spiller basketball og bliver kærester med Cecilie. Cecilie har en hemmelighed. Hun har kræft, og da Jeppe får det at vide, kommer livet til at handle meget om, at hun ikke må blive mere syg. Men han kan ikke gøre hverken fra eller til.
Den var kedelig og uoriginal. Der er masser bøger med samme handling af en pige med kræft og en dreng uden som bliver forelsket. Det eneste semi-originale ved den er at det også har basketball i det men i sig selv er det heller ikke originalt og i min meningen er bogen også bare dårligt skrevet man føler ikke samvittighed får Cecilie selvom hun er ved at dø og karaktererne kan man ikke rigtigt relatere til.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Synes endeligt at det har en af de bedre bøger jeg har læst på grund af skole, måske endda den bedste. Jeg blev ret ked af det, da Cecilie døde, men kunne godt se pointen i det, det eneste der rede den her bog var afslutning, det med Jack. 3 stjerner⭐️⭐️⭐️
Den kedeligste bog, jeg nogensinde har læst. Jeg forstår hvad bogen prøver at fortælle om, men det var så svært at holde fokus mens jeg læste bogen, fordi intet specifikt fangede min opmærksomhed. Jeg havde ikke en sjov tid med at læse det her. Det kan også være, at det generelt ikke er min genre af bøger, og derfor nød jeg ikke bogen.