Dalia er blevet afsløret og holdt fanget af drageforgifteren. Hun vågner op om bord på en hvalfangerbåd, som skal føre hende til landet ved verdens ende. Hun har hårdt brug for en ven, der kan hjælpe hende væk fra skibet og hjem for at redde dragerne ud af forræderens klør. Men hvem kan hun stole på? Om serien: Dalia stammer fra den ældgamle dragehviskerslægt. Hun bor i dragehvisker-samfundet, styret af kvinder, som kan kommunikere med dragerne, og som bl.a. bruger dragerne til forsvar mod den onde fyrst Mautus, der bor på den anden side af floden, og som bekriger dragehviskerne.
Overordnet set er det en fin børnebog, men den havde lidt svært ved at fange mig til tider, og dens spænding føltes ind i mellem malplaceret eller overdrevet. Især blev jeg ret hurtigt træt at hvor hurtigt Dalia bliver underkuet og hvor dårlig hun er til at stå ved sig selv og ikke afsløre hvad hun gør/har gjort. Hun er trods alt blevet trænet som kriger fra barns ben, og var næsten klar til at træde ind i de voksne krigeres rækker. Så den del irriterede mig.
Og så mistede jeg også min 'suspension of belief', da slangen pludselig bevæger sig og snoer sig væk lige efter den har spist og drukket. Det er på ingen måde normal slangeadfærd, og ellers burde slangen være rimelig almindelig. Det var lidt for tydeligt, at det var et plot device, men det er ikke sikkert en læser fra målgruppen vil bemærke det.
Bogen er okay, men for mig heller ikke mere end det. Til gengæld er den letlæst og hurtigt læst, og uden et alt for kompliceret plot.