Hvad ville du gøre, hvis du skulle tilbringe et år af dit liv i stinkende kloakker med rotter og giftige blåslanger?
Det spørgsmål må den 15-årige Davie stille sig selv, da han er så uheldig at trække kloakpasser som læreplads.
Ikke nok med at jobbet er klamt, Davie opdager også, at hans læremester skjuler en frygtelig hemmelighed i sin kælder. En hemmelighed, der udgør en trussel mod hele byen, og som får store konsekvenser for Davies liv.
“Hvad sker der?” spurgte William. Han holdt lampen ud over vandet. “Jeg syntes, jeg så noget i vandet.” Jeg kiggede ned i det grumsede vand. Jo, der var en skygge. “Kom væk derfra med det samme!” Jeg drejede hovedet for at spørge hvorfor, men blev afbrudt af et højt plask. Kolde dråber af kloakvand sprøjtede ned over mig. Et langt dyr skød op ad vandet. Kroppen var som en slanges, men dens hoved var omkranset af en manke af brusk. Slangen åbnede munden, så de skarpe tænder blev synlige. Jeg tabte hammeren i vandet.
Min hemmelighed Jeg er født i 1985 og startede med at skrive som 13-årig. En dag satte jeg mig bare ned ved computeren og begyndte at skrive på den historie, der havde vokset i mine tanker den sidste lange tid. Jeg skrev hver dag efter skole og bogen blev længere og længere.
Jeg fortalte ikke nogen, at jeg skrev. Det var en hemmelighed det første lange stykke tid. Nok især fordi jeg på det tidspunkt ikke var særlig god i skolen. Jeg var en af dem, der havde mindst 10 fejl i diktat og tit også 20 eller 30 fejl. Men jo mere jeg skrev, jo bedre blev jeg også i skolen, og da jeg startede i 9. klasse var jeg blandt de dygtige elever og havde også en færdig bog på computeren.
Min allerførste bog Bogen blev liggende på computeren. Kun min bedste veninde fik lov at læse den og give lidt respons, da jeg startede i gymnasiet overtalte en studievejleder mig dog til at sende bogen ind til et forlag. Det gjorde jeg så, og forlaget sagde nej tak, hvilket jeg egentlig er ret glad for i dag, for det var ikke en særlig god bog. Den gang blev jeg dog meget ked af det, men heldigvis blev jeg ved med at skrive.
HUF Som tiden gik fik mere og mere lyst til at finde andre unge, der skrev. Derfor stiftede jeg i 2003 foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere - sammen med tre andre unge. Foreningen er i dag vokset sig stor og har over 100 medlemmer.
I HUF fik jeg min første skrivegruppe. Vi har mødtes fast to gange om måneden de sidste syv år, hvor vi har læst hinandens tekster og givet kritik. I denne skrivegruppe er også forfatterne Camilla Wandahl og Marie W. Oscilowski.
På Forfatterskolen Skriveklubben blev en afgørende støtte for mig. Jeg begyndte for alvor at drømme om at blive forfatter. Jeg tog et hav af skrivekurser og blev i 2008 også optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Min første roman I 2010 fik jeg så antaget min første roman Dødsbørn, der var første bind ud af fire i fantasy-serien Skeletter i skabet.
Jeg er en aktiv forfatter, der skriver hver dag. Det betyder, at jeg hele tiden har bøger på vej, og altid er i gang med at skrive endnu flere. Ud over dette holder jeg foredrag om mine bøger på skoler og biblioteker.
Fantastisk start på serien! Læs anmeldelsen inde på bloggen lige nu! 📚
“Da jeg begyndte på denne første del af serien gik der ikke lang tid før jeg var helt fanget af bogen og dets univers, jeg kunne slet ikke lægge bogen fra mig igen, og stoppede først med at læse da jeg var færdig med den. For trods bogen egentlig starter okay roligt ud, så gik der alligevel ikke lang tid før alt spændingen begyndte! Davie er vores hovedperson, og en person jeg egentlig hurtigt kom til at holde af, han er simpelhen så sød, høflig og betænksom, og så går han utroligt meget op i at dem omkring ham har det godt, også selv om det betyder han til tider tager dumme valg og kommer ud i en masse problemer. Men det var bestemt også med til jeg så hurtigt kom til at holde af ham.”
“Igennem denne bog vil jeg sige der er meget præsentation af universet, og jeg klager bestemt ikke over det, for det gjorde også bare at jeg faldt let ind i omgivelserne og de specielle ting ved universet. Nicole er utroligt godt til at beskrive og forklare, så det er tydeligt for mig som læser at forstå og forstille mig hvad der sker, og holde styr på alle detaljerne ved universet. “
Da jeg læste bagsiden af bogen blev jeg meget nysgerrig for den pirrede til min indre bognørd med løftet om en super god ungdomsbog. Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg er vild med den eller om det bare er en okaye bog for der er så mange spørgsmål som trænger sig på. F.eks. hvilken tidsalder er vi i?? Har de overhovedet el?? Hvad er det for et samfund vi er dumpet ind i?? Det er helt sikkert en drengebog og det er godt for der findes ikke så mange gode drengebøger på markedet som drengene gider læse. Der er cliffhangers og en masse ubesvarede spørgsmål som man ikke får svar på da den fortsættes i bog 2. Dødsbarnet Temate hos Williams læreplads-forældre er en sød lille størrelse og man kan ikke lade være med at kunne lide hende hele vejen igennem bogen. Det kan godt være at William ikke kan lide at være kloarkpasser, men der er trods alt lidt spænding i hverdagen ned i mørket og det kan godt være en smule irriterende at læse hans "Eii jeg gider altså ikke for det er for kedeligt" når nu han faktisk oplever en del dernede som han måske ikke havde troet han ville. Men sådanne er det vel med teenagere og deres jagt på spændende udfordringer. Og hvad i alverden har Williams bedste ven Gawin gang i af skumle ting og sager for sin bror?? Man hører lige om at han skal hjælpe og så hører man ikke mere. Hmmm. En lidt pussig ting er slægtsskeletterne som fortæller en om hele ens slægtshistorie når man er klar til det og som forlanger at man kommer og hører på dem når de mener at man har rodet eller er ved at rode sig ud i noget snavs. De er i alle hjem og William er en smule skræmt for det som befinder sig hos hans læremester. Vil helt sikkert anbefale den til drenge som gerne vil have lidt spænding i det de læser for det er en god fantasy bog. Jeg glæder mig til at se om bog 2 besvarer nogle af mine spørgsmål.
Ganske god bog, og jeg må indrømme jeg havde svært ved at vælge hvor mange stjerner den skulle have, for i virkeligheden lå jeg nok midt mellem tre og fire i min bedømmelse.
Generelt synes jeg det er en udmærket roman, men uden noget der løfter den op og gør den exceptionel, og derfor er jeg endt på en middel bedømmelse.
Jeg kan også godt mærke forskellen på denne første professionelle udgivelse fra forfatteren, og hendes senere udgivelser.
Dødsbørn er en fin start på en serie, men ikke en der fanger mig ind og giver mig lyst til at bare læse, læse og læse.
Bogen handler om davie i et magisk univers med 6 meter lange blåslanger i kloakken hvor han uheldigvis skal arbejde i et år han opdager også at hans læremester har en livsfarlig hemmelighed i kælderen det er en god bog som er lidt ligesom en blanding af gyser og fantasy
Det er længe siden efterhånden, at jeg har hoppet ind i en fantasi roman med det danske sprog - udover bøgerne i serien Den Store Djævlekrig (synes jeg selv, i hvert fald). Så da jeg faldt over Dødsbørn, slog jeg straks til og fik den reserveret på biblioteket.
Generelt synes jeg, at ungdomsbøger på dansk tit går hen og hiver meget ned i aldersgruppen, hvilket tit ødelægger en del af læseoplevelsen, men for en gangskyld var hovedpersonen i en dansk bog på alder med mig. Det var vidunderligt, at hovedpersonen ikke gik hen og blev for barnlig og umoden af høre på. Selvom man til tider godt kan finde hovedpersonen Davie en smule irriterende... så stil dette spørgsmålet til dig selv: Hvilken person i en bog kan ikke gå hen og gøre dig irriteret mindst en gang igennem en bog?
I hvert fald, blev jeg glædeligt overrasket over bogen! (Og igennem den fandt jeg også frem til et nyt forlag! Hvem kan ikke lide det? :D)
Skeletter i skabet er ikke længere bare en talemåde. I Nicoline Boyle Rødtnes’ spændende og troværdige fantasy har hver slægt et rigtig skelet i et skab. Skeletterne gemmer på hele slægtens hemmeligheder og hjælper og rådgiver dem gennem livet. Genialt og sjov tanke, simpel, men alligevel underholdende.
Ideerne med dødsbørn, Blåslanger og skeletter i skabene er gennemtænkt og giver den helt rigtige fantasy-stemning. Nicole Boyle Rødtnes skriver godt og der sker tilpas meget til, at jeg følte mig godt underholdt og læste bogen næsten ét stræk
Det her er mine yndlingsbøger og har været det i over 10 år. Jeg bliver aldrig træt af at samle dem op og starte forfra. Er vild med det sted Nicole har skabt, jeg elsker karaktererne og hele måden deres verden fungere på. Jeg er normalt slet ikke til fantasy, men jeg kan se alle stederne for mig og ville både elske og frygte at den her serie blev filmatiseret. 10/10 stjerner, hvis muligt