En midaldrende mand begår jalousidrab på sin kone, men bliver frifundet. Frifindelsen får manden til at berette om ægteskabet, der var et sandt helvede for ham og en tid med brud på hans forestillinger om på den ene side seksuel frihed, på den anden et brændende ønske om cølibat, kærlighedens opretholdelse i samlivet – og så den dobbeltmoralske kontrast i sin altødelæggende, sygelige jalousi over for konen.
"Kreutzersonaten er en en gnistrende fortællinge om lidenskabens kraft på trods af, at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, Fanden har skabt." – Anna Libak, Weekendavisen
Rimelig mørk i forhold til det Tolstoj, jeg ellers har læst. Men fængende og svær at lægge fra sig pga både plot og det smukke sprog. Et rimelig vildt efterskrift fra Tolstoj med leveregler, gudstro og kyskhed skal ikke nødvendigvis læses sammen med værket.
Minder mig personligt om andre nyligt læste romaner, der fortælles undervejs: Stefan Zweig: skaknovelle (gammelt krydstogtskib), Karen Blixen: drømmerne (skib) og Leonid Tsypkin: en sommer i Baden-Baden.
En hurtigt læst og god roman. Den giver klart mere mening, når man læser hans efterskrift. Dette burde efter min mening trykkes i bogen, men kan indtil videre findes her: https://bechsforlag.dk/wp-content/upl...
Det er lidt sjovt at tænke på, hvad mon Tolstoj ville sige til os i dag. Vi er blevet netop det, som han advarede imod. Rusland dog mindre, men det tænker vi netop ikke som noget godt (jeg gør i hvert fald ikke).