Fanny er vendt tilbage til barndommens forfaldne husmandssted i Fjerritslev. Her sidder hun i silende regn og drikker whisky, mens hun prøver at overbevise sig sol om, at hun omsider skal i gang med at skrive den historiebog, hun i årevis har samlet noter til. Inderst inde ved hun dog godt, at hun er flygtet hertil over hals og hoved efter at have anbragt sig selv i en uløselig situation. Huset er fyldt med puslen og minder - om moderen, søsteren Hope og sønnen Bob. Med glimt tilbage til barndommen fletter Fannys historie sig ind og ud af nutiden, og da den trettenårige Bob kommer på besøg, tvinges hun til at konfrontere virkeligheden og begynde at tage beslutninger. Men virkeligheden har allerede flyttet sig.
Den var da faktisk meget god. Det er en bog hvor man får lov at dvæle ved enkelthederne - den er eftertænksom og har flere gode pointer. Bogen har igen bekræftet at en rejse til Svalbard inden indlandsinsen er væk, ikke ville være så dårlig. Selvom jeg følte mig godt underholdt undervejs, tror jeg dog ikke det er en bog jeg vil huske så længe. Dertil er den for underspillet.