Metamodernitet: Mening og håb i en kompleks verden

by Lene Rachel Andersen

Verden forandrer sig og bliver mere kompleks. Gammel viden og gamle måder at forstå verden på, er ikke længere tilstrækkelige. Derfor føles verden uoverskuelig, og mange gribes af angst.Metamodernitet giver os en ny og mere kompleks ramme at forstå verden og os selv i; en ramme, der matcher kompleksiteten i verden omkring os. Metamoderniteten tager det bedste fra oprindelig, præmoderne, moderne og postmoderne kultur og fører det sammen til en samlet dannelse og kulturel kode, som kan give både mening, rodfæstethed, tryghed og håb. Oprindelig kultur kan give os en samhørighed med naturen, som mange har mistet, og den genintroducerer en cirkulær forståelse af verden, som er nødvendig, hvis vi skal løse miljøproblemerne og klimakrisen. Præmoderne kultur gav folk et fælles moralsk kompas gennem det, vi i dag kalder religion; også i dag har vi brug for fælles moralsk kompas for at kunne nyde stabile samfund. Religion rummer desuden åndelige, æstetiske og eksistentielle elementer uden hvilke, vi ikke kan blive hele mennesker. Moderniteten gav os menneskerettigheder, lige muligheder, demokrati, videnskab og forpligtelsen til at tvivle og tænke. Postmodernismen tillader os at se os selv, vores kultur og vores civilisation udefra og at dekonstruere dem for at studere enkeltdelene og de ofte skjulte magtstrukturer.Vi har brug for alt dette for at kunne skabe mening og håb i det 21. århundrede. Vi har også brug for nye måder at styrke lokal, national, kontinental og global kulturarv; Metamoderniteten giver mulighed for dette.Metamoderniteten har dermed potentiale til at styrke vores kultur og meningsfuldheden i livet, også når den globale økonomi samt internettet og eksponentielle teknologier disrupter vores nuværende samfundsorden.

138 pages, Paperback

Published June 20, 2019

Reviews

[Anarcho-Nico · Rating 1 out of 5]

Et spændende emne, der desværre blev skrevet om på en meget overfladisk, rodet og ikke-lødig måde. Andersens historie- og verdensopfattelse er meget eurocentrisk, oversimplificeret og lugter meget af vestlig exceptionalisme, qua (det hun forstår som) "det modernes" forrang, hvor særligt Skandinavien ligger længst fremme på udviklingsstigen, virker det til. Jeg er stadig ved at tage mange af de ting ind jeg har læst, men dette er mine umiddelbare indtryk. Løftet i starten af bogen, er nogle værktøjer til at "forstå verden på en mere kompleks måde", men ender med at gøre det modsatte og bekræfter læseren i de umanerligt simple fortællinger vi er blevet giver om den menneskelige historie.