Dorthe Nors har skrevet en poetisk og egensindig bog. I Dage møder vi en kvinde, der skriver lister over dagens og livets gang. Bag hende ligger en kærlighed, hun har mistet. Omkring hende vender et forårsmættet København vrangen ud på sig selv af skønhed. Hun vil tage én dag ad gangen, og den første af de dage, hun skal tage, er i dag. Men det bliver den sommer, som aldrig vil ende.
Dage handler om at finde sit ståsted i tilværelsen, når alt omkring én dirrer, og selv elefanterne i Zoologisk Have er usikre på benene.
Pressen skrev: »Dorthe Nors indfanger i listernes løsrevne form livet i sigende øjeblikke, der nærmest kalder på at blive kaldt for små livstykker ... Bragende godt ... En særdeles talentfuld forfatter.« - Nanna Goul, Weekendavisen
»Opløftende og dæmpet lille hverdagsroman ... Thomas Aquinas gjorde det. Rabelais gjorde det. Joyce gjorde det. Og nu gør Dorthe Nors det minsandten også. Hvilket? Skriver lister. Og lader listerne fungere som integrerede moduler i tekstens hjernespind og æstetiske flugtruter.« **** - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
»En fin og lavmælt bog om at begynde forfra. « **** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende
Dorthe Nors is a Danish author and writer. She is the first Danish author to be published in the American magazine The New Yorker. She was born in 1970 and studied literature and art history at the University of Aarhus. After publishing three novels, she wrote Karate Chop, her collection of short stories, in 2008 and Minna Needs Rehearsal Space in 2013. She has seen her short stories in various publications, including The Boston Review, Harpers and The New Yorker, and has contributed to anthologies in Denmark and Germany. Having international acclaim, she lives in rural Jutland, Denmark.
... for folk, der ikke ved, hvordan jeg føler, skal holde op med at føle for mig, og hvis man ikke kan tænke min tanke til ende, så skal man tænke på noget andet, måske skal man i stedet tænke på sig eget, og når man tænker på sit eget, skal man spørge sig selv, om det giver mening og gør det det? tænkte jeg
'Dage' er en konceptroman og jeg føler ikke at konceptet med punkterne fungerer. Listerne stopper hurtigt med at give mening som reelle lister og dermed falder det hele lidt til jorden Jeg følte ikke noget uimodståeligt i teksten og kørte død i den et par gange. Dorthe Nors er fantastisk, men dette er langt fra hendes højdepunkt
Overordnet set ikke en særlig interessant læseoplevelse. Jeg plejer ellers at være vild med Dorthe Nors.
To sætninger sidder dog stadig i mig, fordi de så rammende sætter ord på 1) en uskreven kulturel regel for hvordan man skal opføre sig, selvom man er ved at sprænges af noget ganske andet og 2) en følelse af en lang sej natlig kamp tabt til søvnen: 1. "... jeg skreg hele vejen hjem på cyklen med den tavshed, som civilisationen kræver" (s 53) 2. "Sov, som om jeg var to, og den ene af mig var vågen" (s 57)
I længden blev det kedeligt og trivielt at læse og mine tanker vandrede, så jeg måtte starte forfra på siderne en del gange. Men kort sagt er det hverdagsobservationer.
det er lidt irriterende når man har virkelig travlt at hun går så fucking mange ture. men den handler om når man ikke rigtig laver noget og bare går og beskæftiger sig med sig selv og sine følelser hele tiden og det rammer den ret lækkert. ret fed komposition desuden. hermed anbefalet
en genlæsning. husker at den ramte mig hårdt for et års tid siden og tænkte på den i ugevis -- denne gang havde jeg (desværre) ikke helt samme reaktion. øv øv.