Kåre > Recent Status Updates

Læs resten, når der er tid.

Fin bog. Vi følger en masse mennesker, der er involveret i en udforskning af Australiens indre i 1840erne.
Fortælleren er vel alvidende og hopper fra person til person. Der er mange mærkelige informationer pakket ind i sætningerne. “Til hvilket hun straks og ikke uden et småforvirret smil tilføjede”. Den slags er der hele tiden og man undres. Jeg konkluderede vist, at der var meget manerer i det.

Tjek: neo-kantianismen

Naturkatastrofer indgår. Først oversvømmelse, så brand. Begge gange hjælper Stan, og begge gange møder han en kvinde. Og begge gange sidder Amy tilbage og venter. Mystisk, især med gentagelsen.
Menneskene forholder sig til dybe lag, fx deres styrke, kvindelighed. De slås mod verden, men ikke mod hinanden

Han er god til at beskrive personerne som del af deres forskellige netværk/kulturer. Personerne personificerer de cirkler, de kommer fra. Dermed bliver det disse cirkler, som bliver de politiske aktører. Dermed bliver personerne relevante for kampene mellem større kræfter.

Kryptisk sprog. Fx. 43. ". Mens jeg lyttede til, hvordan resten af hans liv løb ud i en strøm af små ord uden mening, uden hemmeligheder - og måske havde han ingen." Øh, ingen hvad? Mening? Hemmelighed? Ord? Eller måske bare ingen til at tale med. Er det dårlig oversættelse? Dårligt sprog? Eller er jeg pedantisk, uden lyrisk sans

Horrible.
There are probably interessant stories in it, but they are soapped in so much rubbish

Suveræn beskrivelse af en hjernekirurgs arbejdsliv.
Forfatteren opstiller hele tiden en række modsatrettede kræfter, som han selv og andre forsøger at holde i skak. Ofte er der tale om krydspres, hvor personer skal udholde og holde to eller flere forhold op mod hinanden. Der er også ofte tale om, at personer skal vælge mellem to eller flere meget dårlige alternativer.

... og lånetiden udløber, og andre bøger er hjemkommet, og bogen fængede ikke helt vildt, så måske kommer jeg aldrig videre...