Rikke > Recent Status Updates

A canticle is a structured act of remembrance — a way of carrying meaning forward when insight, certainty, and control cannot be trusted.

Found this when I was moving. Seems more relevant than ever.

"Vi undervurderer betydningen af at være engagerede og positive i vores tilgang til verden. Forandringerne kommer, når vi rejser os og handler i fællesskab med andre. Ikke ud fra had og frygt, men ud fra en tro på, at vi kan gøre vores samfund til et bedre sted at leve vores liv sammen. Den tro har vi brug for i den verden, vi er en del af."

"'Åh, vi bliver ældre.'
'Åh, de er så dygtige i Kina'
'Åh, vi lever i de sidste tider.'
Nej, vi lever bare i tider, hvor vi ikke kan tage for givet, at folk synes, vi er cool. Vi lever i tider, hvor vi selv må kæmpe for at betyde noget."

"Hvis de store virksomheder faktisk betalte deres skat, kunne vi bruge de penge til at sænke skatten på de områder, der vil styrke Europas position på det globale marked."

"God konkurrenceevne handler om de samlede vilkår, og dem forbedrer du ikke ved bare at sige: 'Lad os give den og den virksomhed nogle penge.'" Den afhænger også af, om du kan trække på veluddannede mennesker, om du har adgang til forskning, god infrastruktur, lav kriminalitet og lav korruption.

"Havde han regnet med, at vi ville bøje reglerne, eller at det hele lige kunne løses på et netværksmøde mellem magtfulde direktører eller gennem et opkald til et par franske eller tyske politikere? Hvis verden fungerer på den måde, er vi mange, der bliver snydt."

"[M]an skal aldrig true med at gå. Så risikerer man, at folk siger: 'Okay, så gør du det.' Man skal tværtimod true med at blive. For så er man potentielt meget mere irriterende."

"Når man udtrykker sig brutalt, skaber man også en mere brutal virkelighed. Derfor må erfaringen efterhånden være, at nogen skal moderere debatten på internettet. Ellers kommer tosserne til at fylde for meget."

"Da et par af mine mandlige kolleger i kommissionen ikke helt forstod, at deres kvindelige kolleger var ligestillede, og derfor sad og småsnakkede, når kvinderne havde ordet, så bad Ursula bare taleren om at vente, til mændene var færdige. Til sidst forsvandt problemet af sig selv."

"Jeg kan godt lide at være i form, og jeg tror, der gør det nemmere at håndtere et intenst arbejdsliv." - om at prioritere løb og fitnesscenter 4-5 gange om ugen.

"[J]eg tror, verden ville blive et bedre sted, hvis alle havde rare sko på."

"Engang var jeg til frokost med den liberale gruppe i Europa-Parlamentet [..], og jeg havde taget en lyseblå kjole på med store ærmer og dertil matchende sko. På et billede fra mødet kan man se den blå kjole og de blå sneakers, og så er der ellers en mur af jakkesæt omkring mig."

"Jeg synes, at vi i alt for høj grad negligerer de ressourcer og de muligheder, der findes i Europa. Der er en grund til, at folk flygter til os og ikke alle mulige andre steder."

"Jeg kan ikke forandre verden, hvis jeg ikke vil kendes af dem, der skal omfavne forandringerne."

"'Den naturlige orden' ender ofte med at være jungleloven, hvor den stærkeste bestemmer."

Om fravalget af deltagelse i Davos: "Jeg er meget fokuseret på den sætning i EU- traktaten, der handler om at 'tjene folket' [..] Jeg kan ikke mødes og smalltalke med repræsentanter for de virksomheder, jeg om nødvendigt har til opgave at retsforfølge. Der må være rene linjer."

'Når man arbejder så meget, som jeg gør, er det vigtigt, at jeg også er god til at holde fri. Jeg bliver ikke bedre til mit job af at arbejde hele tiden. Jeg bliver bedre af at løbe, spise ordentligt, strikke en hue til Jens og se enormt dårligt tv, hvis det er det, jeg en aften har lyst til. Det betragter jeg ikke som afkobling fra mit arbejde. Jeg betragter det bare som et liv.'

Når man bruger KPIer på sin personlige lykke, anvender man en instrumentel tilgang til de sider af livet, der trives bedst i en ånd af frit flow og gensidig tillid.

Vi har brug for et frirum for målbare resultater.

Hvis succestyranniet er sygdommen, hvad er så symptomet?

KPI.

Hvorfor fejlfortolker så mange mennesker systematisk verdens tilstand?

Skridt for skridt og år for år bliver verden bedre.

Langt størstedelen af verdens befolkning lever et sted omkring midten af indkomstskalaen.

[T]he only way to survive as an artist, was to understand the literary path I was on, to accept the journey I had chosen, and to continue to go down that path.

What I cared about now was continuing, writing the next chapter in the book of life. The attack felt like a large red ink blot spilled over an earlier page. It was ugly, but it didn't ruin the book. One could turn the page, and go on.

In the bad old days, some airlines were too afraid to carry me. It might also have been difficult to find accommodation. But something had changed. Airlines had no problems, hotels were willing to welcome us, the country's arms were open wide. I was no longer a person to fear. Affection had replaced fear in the public mind.

[..] disappointed in the bleak future you saw stretching ahead of you, for which you refused to blame yourself. But you needed to blame, you wanted very much to blame, and all that loose blame flooded through and around you, and then something [..] directed all that lifetime of blame in my direction, and it settled on my head[.]