Lene Dybdahl's Blog
May 15, 2018
Vil du skrive seriøst mere i sommerferien? Kickstart din bog!
Kickstart din bog!
Forestil dig, at du er hovedpersonen i denne historie. Solen skinner. Ungerne har fri fra skole og er løbet hen og lege med kammerater (hvis du ikke har børn eller de er voksne, så spring bare denne del over), din (mand/kone/kæreste/ven) er ved at fyre op under grillen, og en liflig duft af glødende kul når dine næsebor. Du sidder med din yndlingsnotesbog på skødet og lader sjæl og legeme langsomt op, mens sommeren udspiller sig for øjnene af dig.
Hvad er der galt i den scene?
Du skriver ikke. Du sidder og glor. Og tænker på alt muligt andet. Din bog bliver ikke en side længere, selvom du har fri og god tid. Men frygt ej! Hjælpen er på vej. Du er ikke alene. Det er tid til at kickstarte din bog, så du kan få skrevet mere i sommerferien.
5 motivationsboosters får dig i gang med at skrive
Jeg har udviklet en miniworkshop i 5 lektioner med det ene formål at booste din motivation, så du kommer i gang med at skrive igen og få skrevet endnu mere end du havde troet muligt mellem strandture, kølig hvidvin og masser af is. Det bedste af det hele? Minikurset koster intet andet end din e-mailadresse. Tilmeld dig workshoppen her.
Minikursus med Lene Dybdahl: Over 300 har allerede meldt sig!
Det er ikke så tit at jeg tilbyder mine skrivekurser uden at tage penge for det, og der er også en lille hage ved det i dette tilfælde. Skrivekurset starter d. 25. maj 2018 og løber frem til 6. juni 2018 I den tidsperiode vil jeg frigive 5 fede lektioner, som skal hjælpe dig i gang eller videre med din bog. Kurset foregår online, så du kan se det, når du har lyst i den nævnte periode.
BONUS: Få også arbejdsbogen – mere om det, når du har tilmeldt dig 
May 11, 2018
Hvad gør jeg, hvis jeg tror, min bog er dårlig

Hvad kan du gøre, hvis din bog er dårlig?
4 tips der gør dig bedre til at skrive
Ved du om din bog er dårlig? Eller er det bare en fornemmelse, du har?
Det sker ofte for forfatterspirer, men kan også sagtens ske
for en garvet forfatter, at man bliver i tvivl om, om ens bog er god nok.
Hvad kan du selv gøre for at finde ud af det?
I denne artikel får du fem tips til, hvordan du kan blive bedre
til at skrive, så du får større vished om, om din bog er dårlig,
eller den faktisk er ganske god.
Læs artiklen herunder eller se mig forklare de fire strategier i videoen.
Du er velkommen til at skrive spørgsmål eller kommentarer under videoen nederst.
1. Lad bogen ligge en måned
Hvis du tror, din bog er dårlig, er det en god ide at lade manuskriptet
hvile i god lang tid, så du kan se på teksten med friske øjne senere.
Måske føles det kun som om din bog er dårlig, fordi du har læst
de samme sider igen og igen. En måneds hviletid vil kunne give dig
lidt af den samme oplevelse, som hos en person, der læser din bog
for første gang.
2. Tag et skrivekursus
Noget af det svære ved at afgøre om din bog er dårlig, er i det hele taget at
se bogen ‘lidt fra oven’. Hvordan afgør man om noget er godt eller dårligt,
og hvad kan man gøre ved det, der ikke fungerer?
På et skrivekursus bliver du bevidst om, hvad du ikke ved. For mange forfatterspirer
er udfordringen nemlig, at de ikke engang ved, hvad det er de evt. kan spørge andre om,
når de tvivler på egen tekst. Der er et helt begrebsapparat, som de endnu ikke har hørt om,
og derfor er alle forsøg på at forbedre bogen ofte baseret på rene gæt. På et skrivekursus lærer
du derimod, hvad du kan gøre rent skrivehåndværksmæssigt for at blive en bedre skribent.
3. Skriv din bog færdig uden at redigere
I min videoserie ForfatterFredag nævner jeg ofte, at man endelig ikke må glemme
at redigere sin tekst. Og det er også rigtigt. Men det er vigtigt at adskille redigeringen
fra selve skriveprocessen. Især hvis du er i en sårbar periode, hvor du har tendens
til at kritisere dig selv sønder og sammen.
Er du tvivlende over for din tekst er min bedste råd, at du forsøger at skrive den
færdig uden at redigere undervejs. Selvom der ligger store ‘klumper’ af tekst, som
sikkert ikke er af Shakespearsk kvalitet, så lad dem ligge til senere. Lige nu
er det bedre at fokusere på at få skrevet teksten færdig – det vil give dig et
højdepunkt, som kan booste din selvtillid i den svære redigeringsfase.
4. Få en betalæser
Hvis du ikke selv kan afgøre, om din bog er dårlig, middelmådig eller god,
så kan det være en hjælp at indtræde i et betalæsersamarbejde. En betalæser
er en kompetent person, der typisk selv kender skrivehåndværket indefra, og derfor
kan give konkrete råd om, hvad du kan ændre i din tekst, så den bliver bedre.
Har du spørgsmål? Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til videoen eller artiklen, er du velkommen til at skrive en kommentar
under indlægget. Jeg svarer tilbage så hurtigt som muligt.
Ønsker du min feedback på din tekst?
Jeg tilbyder forskellige muligheder for dig, der gerne vil være bedre til at skrive.
SkriveRejsen – Et eksklusivt medlemssite med adgang til Lene Dybdahls hjælp
Den billigste mulighed er at melde dig til SkriveRejsen, hvor jeg hver måned udvælger
en eller flere tekster til feedback. Her har du også mulighed for at få min feedback
live på vores gruppeopkald. Få besked i mit nyhedsbrev, næste gang det er muligt at tilmelde
sig SkriveRejsen
En-til-en-feedbacksessions med Lene Dybdahl
Er du mere til et en-til-en-samarbejde, kan du bestille en times session med mig,
hvor du læser højt og jeg giver feedback på din tekst.
Få min hjælp til at skrive din roman med et forfattermentorforløb
Er du blandt de to personer, som skal have min hjælp gennem et helt år? Så kan
du kontakte mig for at høre, om der er plads på mit ForfatterMentor-forløb.
Artikler er noget vi deler med hinanden
Du er altid velkommen til at følge mine gratis råd og tips her på bloggen, i mit
nyhedsbrev og på de sociale medier. Jeg vil blive meget glad, hvis du vil dele
artiklen her i dit netværk eller med en god forfatter(spire)kollega. Hvem kan ikke
bruge et godt råd, når skriveriet er svært?
De bedste hilsener
Lene Dybdahl
Indlægget Hvad gør jeg, hvis jeg tror, min bog er dårlig blev vist første gang den Lene Dybdahl.
May 4, 2018
Hvilket skriveprogram skal jeg bruge?

Hvilket skriveprogram? 3 programmer til at skrive bøger i
I denne video giver jeg en introduktion til, hvilket skriveprogram du kan bruge
som forfatter. Du kan også læse mine anbefalinger til skriveprogrammer i artiklen herunder.
1. Scrivener – overblik og avancerede features
Scrivener er et decideret forfatterværktøj, som er udviklet særligt med forfattere
for øje. Blandt programmets bedste features er kapiteloversigten med digitale post its,
navnegeneratoren, søgefunktionen og mappestrukturen.
Kender du notesbogprogrammer som OneNote, vil du kunne genkende ideen med at have
faneblade og undermapper samlet ét sted, hvor indholdet hurtigt kan klikkes frem,
uden at man skal til at åbne nye programmer.
Når jeg ikke selv bruger Scrivener længere, er det fordi konverteringen fra Scrivener
til Word gav problemer i redigeringsprocessen. Der havde sneget sig en formattering
ind i teksten, som ikke umiddelbart kunne ses, men som fik ordene til at rykke sig på
en uhensigtsmæssig måde. Det gav en masse ekstraarbejde for mig og min redaktør i slut-
fasen af bogen.
Det skal retfærdigvis siges, at jeg har flere forfatterkolleger, som ikke har oplevet
dette problem med Scrivener, så det kan være, at jeg ikke har været grundig nok, da jeg
opsatte konverteringen.
2. Word – velkendt og robuste redigeringsfeatures
De fleste børn lærer at bruge Word i folkeskolen som en del af deres oplæring i at
kunne skrive skoleopgaver. Derfor er det mit gæt, at de allerfleste kender Words
udseende og opsætning.
Når det er sagt, er der selvfølgelig stadig forskel på,
hvor mange af Words indstillinger og egenskaber du har prøvet at bruge.
Word er mit foretrukne skriveprogram, fordi det er velkendt for mig, det er let
at bruge de smarte redigeringsfunktioner, og jeg oplever sjældent problemer i programmet.
3. Google Docs – altid online
Det sidste skriveprogram, som jeg vil nævne, er Google Docs, som i modsætning til de
to andre programmer er gratis. Det er en del af Googles pakke af gratis programmer.
De smarte ved at skrive i Google Docs er, at teksten bliver gemt i ‘skyen’. Det vil
sige, at teksten ikke ligger lokalt på din computer, men online. Går din computer
i stykker, kan du stadig logge på en ny computer og skrive videre på din tekst,
som om intet var hændt – forudsat at du husker dine loginoplysninger til Google.
En anden fordel ved Google Docs er, at du kan arbejde sammen med en anden person om
dokumentet i realtid. Det vil sige, at I kan skiftes til at skrive et ord i samme historie,
hvis I havde lyst. Men samarbejdsfunktionen kan selvfølgelig også bruges mere seriøst.
Bemærk: Det er altid en god ide at tage backup af din tekst – uanset hvilket program,
du skriver i. Der kan ske fejl, og derfor er det en ekstra tryghed at have flere
versioner af din tekst, hvis noget skulle gå ned / blive slettet eller hacket.
Hvilket skriveprogram skal du så vælge?
Valget er helt op til dig. Jeg bruger selv et brainstormingprogram til at organisere
selve plottet af min historie i. Så bruger jeg udelukkende Word til at skrive selve
teksten i. Google Docs bruger jeg i min virksomhed, hvor det er dejligt at man let
kan søge gamle dokumenter frem igen – uanset om man er på computeren, tablet eller mobil.
Vil du have mere af min hjælp?
Jeg giver gode råd om at skrive og markedsføre bøger i mit nyhedsbrev, som
du kan tilmelde dig her på siden. Læserne af mit nyhedsbrev er de første til
at få at vide, når jeg åbner for tilmeldingen til ForfatterPro og SkriveRejsen,
som kun åbner en gang imellem.
Se med når jeg går live
Jeg går af og til LIVE på Facebook, og du kan tilmelde dig en service, som minder
dig om dette ved at klikke her. Så har du mulighed for at skrive dine spørgsmål
live og få mine svar med det samme.
Hvilket program bruger du?
Skriv i kommentarfeltet, hvilket program du bruger til at skrive i. Du må også
meget gerne fortælle, hvad du godt kan lide ved det program. Det kan hjælpe
andre med at træffe et godt valg.
De bedste hilsener
Lene Dybdahl.
Indlægget Hvilket skriveprogram skal jeg bruge? blev vist første gang den Lene Dybdahl.
November 9, 2017
Online skriveworkshop: 5 trin fra ide til bog
Som du måske har bemærket på Instagram og Facebook, er jeg begyndt at hinte lidt til en online skriveworkshop under hashtagget #22nov - du må selv gætte, hvornår den går i luften.
Hvad handler skriveworkshoppen om?Skriveworkshoppen er et undervisningsforløb, som strækker sig lidt over en uge. I løbet af ugen får deltagerne adgang til tre kursusvideoer, materiale til download, og to små skriveopgaver, som de kan få min feedback på.
Hvad koster det at være med?Skriveworkshoppen koster intet andet end din e-mailadresse. Den skal jeg bruge til at kunne sende dig undervisningsmaterialer og besked om, hvornår den næste undervisningsvideo ligger klar.
Hvorfor er det kun i en kort periode?Skriveworkshoppen er din mulighed for at få et indblik i den undervisning, som jeg ellers tager penge for i mit betalte forløb SkriveRejsen.
Skal du med?Kunne du tænke dig at komme med på en hyggelig, sjov og uforpligtende skriveworkshop i slutningen af november, så tilmeld dig novemberudfordringen her. Du får besked, når den første video er klar. Jeg glæder mig til en spændende workshop sammen med dig!
De bedste hilsener
Lene Dybdahl.
P. S. Tag også ForfatterTesten og find ud af, hvor langt du er på din kreative rejse!
Indlægget Online skriveworkshop: 5 trin fra ide til bog blev vist første gang den Lene Dybdahl.
October 20, 2017
Vinderen af to gange Blodbæst er fundet!

I dag er det dagen før Blodbæst udkommer, og i den anledning har jeg lovet at trække en vinder af den store fantasykonkurrence, som har kørt på Facebook og Instagram i hele oktober måned.
I konkurrencen skulle man like opslaget og fortælle, hvem man gerne vil dele de to fantasybøger med, og det er der fantastisk mange, som har gjort. Mange har skrevet søde og rørende ord om, hvorfor netop de skulle løbe med præmien. Tusind tak til alle jer!
Du kan se opslaget herunder!
Der kunne jo kun trækkes én vinder, og tilfældighedsgeneratoren random.org trak en heldig kvinde op af den virtuelle tryllehat.
Vinderen blev: Jeanette DehnfeldStort til lykke til Jeanette. Du bedes skrive en besked til mig på Facebook med dit navn og adresse, så sørger jeg for at sende to eksemplarer til dig.
Får jeg ikke besked i løbet af en uge, forbeholder jeg mig retten til at trække en ny vinder.
Tak til alle jer der legede med. Hold øje med Facebook og Instagram og deltag i flere konkurrencer i fremtiden 
September 29, 2017
Hvordan promoverer man sig på de sociale medier som forfatter?
Christina har spurgt: "Hvad er jeres tilgang til markedsføring og hvordan kommer I i kontakt med køberne af jeres bøger". Dette spørgsmål stillede jeg til Nanna Foss og Boris Hansen på #Foxfattercamp17, og det er der kommet denne video ud af.
I denne ForfatterFredag Special fortæller Nanna Foss og Boris Hansen om, hvordan de i samarbejde bruger de sociale medier til at promovere deres forfatterskab.
Forfattermarkedsføring en øjenåbner for Boris[image error]Da Boris Hansen begyndte at skrive, var han ikke opmærksom på, at markedsføring var en del af det at være forfatter.
Nanna Foss introducerede ham blandt andet til Instagram, og siden har de to lavet både Instagramtakeovers og livestreams på Facebook.
"Det skal være sjovt" - Markedsføringen skal ikke være en sur pligt[image error]Nanna Foss understreger, at hendes primære drivkraft i at være aktiv på de sociale medier er, at det er sjovt.
Der er selvfølgelig også den side af markedsføring, at det gerne skal sælge nogle bøger, men det er vigtigt, at markedsføringen ikke bliver alt for meget salg, men mere er med til at opbygge en relation til læseren.
Interviewet med Nanna Foss og Boris Hansen er et sneakpeek fra Lene Dybdahls onlineunivers, SkriveRejsen, som er et medlemssite for forfattere og forfatterspirer, som gerne vil udvikle deres skrivetalent og blive bedre til at skrive.
I en længere masterclass går de to forfattere i dybden med flere aspekter af deres betalæsersamarbejde, heriblandt karakterudvikling, character arcs, karaktertyper, plot og pacing.
[image error]Kunne du bruge forfatternes tips? Skriv gerne en kommentar herunder!Hvis du har flere spørgsmål, eller du har en reaktion på videoen, må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet herunder.
Indlægget Hvordan promoverer man sig på de sociale medier som forfatter? blev vist første gang den Lene Dybdahl.
September 17, 2017
Behind The Scenes: Fantasyfestivalen 2017
Lene Dybdahl åbnede med det første foredrag på Fantasyfestivalen i Alkymistens Tårnværelse. Foto: Jens Henrik Holm.
Det er tidlig morgen. Vi sidder ved morgenbordet og lytter til Jens Henrik, som mellem hver kaffeslurk læser højt af Verdenshistorier for Børn. Vi er nået til Munken med kisten, som handler om dengang, man kunne betale kirken for at at springe skærsilden over og komme direkte i himlen. For den rette sum naturligvis.
Inden længe suser vi ud af motorvejen. Tre af os har iført os Blodbæst-t-shirts i dagens anledning. Ingen siger noget. Alle lytter til Josefine Ottesens stemme, som klinger melodisk ud af højtalerne. Vi følger i åndeløs spænding Helgi Daners opvækst blandt troldkvinder, hirdmænd og bersærker. Så opslugte er vi alle fire, at vi ikke ænser, at vi er kørt forkert, før en vejspærring fortæller os, at vi ikke kan komme til Esbjerg ad denne vej. Der er nu en time til mit foredrag skal begynde.
Ankomst: en dragehale så lang[image error]En velbesøgt fantasyfestival. Foto: Jens Henrik Holm.
Vi ankommer til Esbjerg i en halv time før mit foredrag. Nervøsiteten begynder at banke på, for det er ikke til at finde parkering. Vi cirkler og cirkler, og vingefanget på de indre sommerfugle vokser for hver runde på den overfyldte parkeringsplads. Til sidst finder vi plads i en sidegade og går det sidste stykke til fods.
Ud af indgangen til biblioteket snor en dragehale sig lang og sort. Ved nærmere øjesyn er det ikke en hale, men en kø af mennesker. De venter alle på at købe billet. Sveddråber på panden blander sig med støvregnen. Der er nu kun 15 minutter til jeg skal på.
Jeg hiver fat i en ansat på biblioteket, og han baner en vej gennem menneskemylderet, så vi kan komme op til Alkymistens Tårnværelse.
[image error]Den nye t-shirt med Blodbæst (Ovanienprofetierne 2) blev indviet. Foto: Jens Henrik Holm.
Drager, profetier og søuhyrerDer er 9 minutter til jeg skal på scenen. Jens Henrik, som har sagt ja til at tage billeder, skyder et par fotos, og vi taler om kameraindstillinger. Bibliotekarer hjælper med at plugge computeren til, og snart myldrer folk ind i salen. Det er dejligt at se så mange fremmødte.
Jeg genkender nogle ansigter blandt publikum, og det gør mig både glad og lidt spændt. Foredraget går i gang, og jeg får efterhånden talt mig varm. Jeg fortæller om, hvordan jeg bruger drager, profetier og søuhyrer i mine fantasybøger. Selvom man måske ikke kan se det, når man ikke kender mig, så er jeg mere nervøs i dag, end jeg plejer. Tiden flyver dog hurtigt afsted og med ét er det ovre. Publikum stiller spørgsmål, og jeg får desværre ikke lejlighed til at svare på dem alle - Dommedagsbjerget venter mig.
[image error]Lene Dybdahl holder foredrag til Fantasyfestival Esbjerg 2017. Foto: Jens Henrik Holm.
Signering på Dommedagsbjerget
Mange havde købt Blodbæst til snigpremiere på Fantasyfestival Esbjerg 2017.

Kendte ansigter fra SkriveRejsen både i signeringskøen og blandt publikum til foredraget.
Det er dejligt at se så mange i signeringskøen. Jeg genkender nogle af dem fra SkriveRejsen, og det er hyggeligt at tale med læserne, mens jeg signerer bøger. Selvom jeg både genkender fans og bogbloggere, er jeg nødt til at spørge, hvad de hedder. Det er lidt pinligt, men det er svært at huske navne, når man skal forholde sig til så mange forskellige mennesker på én gang. Da køen er passeret, kommer et par søde fe-piger forbi og tilbyder mig bolcher.
[image error]Lene Dybdahl signerer bøger på Fantasyfestival Esbjerg.
[image error]Lene Dybdahl signerer bøger på Fantasyfestival Esbjerg.
Hemmelighedernes kammerI backstagelokalet Hemmelighedernes kammer møder jeg en del forfatterkolleger, blandt andet Haidi Wigger Klaris, Christina Bonde og Lene Kaaberbøl, som jeg får en lille snak med. Det er så fedt, at hun er med på Fantasyfestivalen. I baglokalet spiser jeg kage og drikker kaffe med Jens Henrik. Pigerne fortæller mig, at de har set en 'ægte' Harry Potter-tryllestav, som de brændende ønsker sig. De fortæller også, at de har mødt Jan Kjær, som har foræret dem en Nomerplakat.
[image error]Flotte udklædninger på Fantasyfestival Esbjerg 2017. Foto: Jens Henrik Holm.
En ulv og en enhjørning, tak!Vi kigger forbi Jan Kjærs stand, da hele familien er Nomerfans, og pigerne vil gerne hilse på deres nye ven, Jan. Vi beslutter os for at købe bind 1 og 2 i hans nye Nomerserie for piger. Jan tegner en flot ulv til Emilie og en fin enhjørning til Anne.

Vi kommer forbi flere stande. Jeg møder kolleger og venner fra ForfatterForum og mange venlige ord og krammere med på vejen. Det er dejligt og lidt overvældende for én, der normalt arbejder mutters alene 
August 23, 2017
Fanopsparing – Hvad er det? Markedsføring for forfattere
"Er det ikke lidt tidligt at tænke på markedsføring, hvis jeg ikke er færdig med at skrive min første bog?" tænker du,
"Nej," siger jeg. "Det er ikke et øjeblik for tidligt, hvis du ellers er seriøs med skriveriet."
Det er her den afgørende forskel ligger: Hvor seriøs er du?
Hvis du er i tvivl, så tag markedsføringstesten, og find ud af, hvad der passer til dit ambitionsniveau lige nu.
Forestil dig to forfatterspirer - Lad os kalde dem Johannes og Karen, som griber markedsføringen lidt forskelligt an ...
Johannes venter med at fortælle en levende sjæl om sit skriveprojekt til den dag, han bliver udgivet.
Den dag styrter Johannes til tasterne og udbryder glædesstrålende på sin Facebookprofil (som han ikke har besøgt i en menneskealder):
"I dag udkommer min første bog 'Kongegemalens fald"
Spredte likes og lykønskninger fra familien. Alt er godt. Nu venter Johannes bare på den store fede forlagscheck, så han kan rejse til Amerika.
Men så sker det mærkelige ...Der sker ingenting ... Absolut ingenting. Forlæggeren trykker 'refresh' og stirrer på webshoppen, der er lige så stille som den plejer.
[image error]Redaktøren prøver også lige F5-knappen engang.
Piccolinen bliver sendt for at se, om nettet er nede ... Hun kommer tilbage og fortæller, at alle lamper lyser og blinker, som de plejer.
Og Johannes han sidder og klør i sit store bløde skæg, og sender marketingpraktikanten et ildevarslende blik ... Hvor bliver læserne af??
Karens historie er derimod en helt anden ...Karen opretter en Facebookside sideløbende med hun skriver på bogen med den eksotiske titel 'Mit afrikanske garn'. Hun laver en forfatterblog, hvor hun løbende skriver historier om, hvordan man fletter sit hår, så man får det helt rette afrikanske look.
Da hendes bog udkommer, har hendes følgere på Facebook og Instagram allerede bestilt bogen via hendes nyhedsbrev, hvor hun gav sine hardcore fans mulighed for at forudbestille et eksemplar frisk fra trykkeriet - signeret af forfatteren.
[image error]Og hvad vil jeg så sige med de to historier her?Jeg vil såmænd bare sige, at det er smart at begynde at tænke læseren ind i sin markedsføring længe før den udkommer. Så der er nogen at dele glæden og begejstringen med, når det endelig sker ...
Det er derfor, jeg har udviklet konceptet 'Fanopsparingen' - altså kunsten at begynde at samle på fans, allerede før ens bog er udgivet.
Vil du lære hvordan? Så skriv dig op til min workshop!Det koster kun din e-mailadresse at deltage, og til gengæld får du adgang til noget virkelig kvalitetsmateriale, som jeg normalt tager penge for at undervise i.
Tilmeld dig workshoppen her!
[image error]
Video 1: Hvad er en fanopsparing?
Video 1 er KLAR
Første video hedder: Hvad er en fanopsparing? Her forklarer jeg konceptet og giver dig mulighed for at få min feedback og hjælp til din markedsføring.
Tilmeld dig her
(det koster kun din mailadresse)
Indlægget Fanopsparing – Hvad er det? Markedsføring for forfattere blev vist første gang den Lene Dybdahl.
August 17, 2017
Virker boost på Facebook for forfattere?
Du får den velkendte besked på Facebook: "Dette opslag får 80% mere opmærksomhed end dine øvrige opslag. Boost det nu for at nå ud til x antal mennesker i Danmark."
Dit spørgsmål er nu: At booste eller ikke at booste?
Men før du kaster dig ud i beslutningen, så tag lige et kig på de mest almindelige fejl, som forfattere begår, når de booster på Facebook ...
Fejl nummer 1. Du prøver at gætte, hvem din målgruppe er
Jeg har set eksempler på dette masser af gange. Forfattere forsøger at gætte sig til, hvad deres målgruppe interesserer sig for, og pludselig får deres Facebookside likes fra indere og pakistanere, selvom de faktisk skriver pæredanske krimier ...
[image error]Uddrag fra debattråd: Når annoncen rammer indere og arabere.
Nu ved jeg jo ikke, om de to debattører i eksemplet her faktisk har testet deres målgrupper af i Facebook og stadig fået dårlige resultater, men noget kunne tyde på, at det modsatte er tilfældet.
Fakta om Facebookannoncer: Facebook bruger over 200.000 forskellige parametre for hver enkelt person på platformen. Disse dækker blandt andet alder, køn og geografi, men også hvilke hjemmesider, personen fornylig har besøgt. (Kilde: Digital Marketer).Hvad skal du gøre i stedet?
Noget som spiller ind på Facebooks måde at forudsige folks reaktion på dit opslag er f.eks. om de har besøgt din hjemmeside før (på den måde ved Facebook at de kender dig).
Her er det supervigtigt at få installeret en pixel på hjemmesiden, så Facebook kan registrere hvem der har besøgt dig.
Denne målgruppe vil typisk være 'varmere' / mere engageret i dit indhold i helt fremmede.
Når din hjemmeside har modtaget trafik i et stykke tid, vil du kunne oprette en målgruppe i Facebooks annonceadministrator, som er baseret på din websitetrafik. Denne målgruppe er meget mere defineret end de interesserer, som du gætter på, at din rette modtager har.
Fejl nummer 2: Du standser din Facebookannonce for tidligt[image error]Mange får sved på panden over at de bruger rigtige penge på en annonce, som måske ikke giver det ønskede resultat.
Den typiske reaktion: Efter et par timer standser man Facebookannoncen, fordi man føler, det er spild af penge, når ingen liker, kommenterer eller deler.Hvorfor er det forkert? Og hvad skal du gøre i stedet?
Efter få timer har Facebook ikke nok data til at foretage et godt valg for din annonce. Husk på at Facebook ved mere end 200.000 ting om hver person på platformen. For at finde ud af, hvem som er mest interesseret i dit indhold, bliver Facebook nødt til at have nogle reaktioner på annoncen for at kunne vurdere, hvem der i hvert fald helt sikkert ikke skal se den, og hvem der med større sandsynlighed vil foretage den ønskede handling.
Mit råd: Vent mindst 48 timer, før du begynder at pille ved tekst, billeder og budget.Fejl nummer 3: Du har ikke testet din målgruppe eller din annonce[image error]
Advarsel: Nu bliver det lidt langhåret .... men jeg skal prøve at gøre det enkelt.
Den tredje fejl er, at du ikke har testet målgrupper op mod hinanden. Det vil sige, at hvis du vil sælge en slankekogebog, så ved du ikke, om folk som elsker fitness eller folk som elsker mad vil være den mest oplagte målgruppe at sende din annonce til.
Hvad skal du gøre i stedet?Mit råd er, at du laver en kampagne med to annoncesæt, hvor det ene annoncesæt henvender sig til den ene målgruppe, og det andet annoncesæt henvender sig til den anden målgruppe.
Selve annoncerne skal være identiske, så du er sikker på, at den eneste forskel mellem de to annoncesæt er, hvilke mennesker der ser dem. Efter 48 timer vil du nu kunne se, hvilken af de to målgrupper, der reagerer bedst på din annonce.
På samme måde kan du teste to annoncer op mod hinanden. Du kan starte med at lave en annonce og så dublikere den og kun ændre 1 ting ved annoncen. Jeg anbefaler, at du starter med at ændre billedet.
[image error]Test af Facebookannoncer: Dette er billede 1.
[image error]Test af Facebookannoncer: Dette er billede 2.
Nu kører du annoncerne i 48 timer, og efter den tid vil den ene af dem have fået et bedre resultat end den anden. Disse informationer kan hjælpe dig til at træffe bedre beslutninger for dine annoncer i fremtiden.
Hvilket af de to billeder klarede sig bedst i testen?Det sjove er, at den ene målgruppe syntes bedst om billede 1, og den anden målgruppe syntes bedst om billede 2. Hvis jeg ikke havde adskilt målgrupper og annoncer, ville jeg stå med et sløret billede af dette. Men fordi jeg lavede en test, kunne jeg servere billede 1 til den målgruppe, som reagerede bedst på den annonce, og billede 2 til den målgruppe, som syntes bedst om den.
Vil du lære mere om markedsføring for forfattere og personlige brands?Tilmeld dig min videoworkshop om emnet - det koster kun din e-mail-adresse. Til gengæld får du 3 dybdegående onlinelektioner a 20 minutters varighed med fokus på forfattermarkedsføring.
TILMELD DIG WORKSHOPPEN HER!
Bemærk: Workshoppen kører kun fra 22. august 2017 og cirka 10 dage frem.
Kunne du lide blogposten?Eller har du spørgsmål? Så skriv en kommentar under blogposten her!
Indlægget Virker boost på Facebook for forfattere? blev vist første gang den Lene Dybdahl.
August 12, 2017
3 tips til dig der drømmer om at sige dit job op
I 2016 sagde jeg mit gode arbejde op for at gå all in på min drøm.
Men hvordan TURDE jeg?
Ï denne artikel fortæller jeg om, hvad der gjorde, at jeg sagde en vellønnet stilling op og kastede mig ud i at blive iværksætter og forfatter på fuld tid.
Drømmer du om at kunne bestemme over din hverdag selv? Om at sige dit job og gøre mere af det, du virkelig brænder for? Så ligner vi nok hinanden en smule. Er du blevet en småbrokker?
Folk er forskellige, Nogle kan lide at småbrokke sig over dumme chefer, lange arbejdstider og dårlig løn. De mener det ikke alt for alvorligt, det er ligesom bare en måde at holde gang i snakken på.
Selvom chefen er uhyrlig, arbejdstiden værre end i 1830erne og lønnen ligeså, så er småbrokkeren ikke for alvor indstillet på at ændre sin situation. Han eller hun får luft for frustrationer i selskab med familie og venner ved det at brokke sig, og den ventil er nok til, at han eller hun kan fortsætte i det samme utaknemmelige arbejde år ud og år ind.
Problemet er at jeg ikke småbrokker i særlig lang tid ad gangen. Jeg kan ikke holde det ud! Jeg kan ikke holde mig selv ud, når jeg gør det ...
I mine ører lyder brokken som et råb om hjælp, hvilket det jo ikke altid er. Jeg får lyst til at kaste en redningskrans, som ingen gider at gribe. Jeg får lyst til at hjælpe med CV og ansøgninger, lyst til at tage en snak med småbrokkerens chef og lære småbrokkerens mine fifs til forhandlingsteknik, så han eller hun selv kan forhandle sig til en bedre løn og en bedre arbejdstid.
[image error]Når jeg hører, at jeg begynder at småbrokke, er det sket med mig ... Jeg kan ikke blive i noget, som giver mig anledning til at beklage mig til venner og familie konstant.
Og selvom jeg var rigtig glad for mit arbejde (jeg var ansvarlig for markedsføring i tre virksomheder - et emne som jeg brænder for), så var der en lille småbrokker i mit øre altid. Og den hviskede:
"Du har aldrig overskud til at skrive på dine bøger"
"Du har aldrig tid til at markedsføre dit eget forfatterbrand."
1. Lyt til dig selv[image error]Jeg er så velsignet at være gift med en mand, som har det ligesom jeg, når det kommer til utilfredshed i tilværelsen. Ingen af os er særligt gode til bare at lade stå til, så efter en alvorlig snak om den nagende følelse af utilstrækkelighed i forhold til mit forfatterskab, kom vi frem til, at jeg måtte se at finde ud af, hvad der kunne gøres for at ændre situationen til det bedre.
Men vi gik videre endnu. Vi aftalte, at inden for en overskuelig tidshorisont skulle jeg ikke bare have fundet en handlemulighed, jeg skulle også gøre noget ved situationen.
Småbrok er jo ikke kun ødelæggende for ens egen livskvalitet, den drypper også gift ned i et parforhold og gør din ægtefælle ulykkelig. Hvem kan holde ud at se ens elskede være trist dag ud og dag ind?
Mit første råd er derfor: Lyt til dig selv og tag din indre stemme alvorligt. Gør noget ved det. Giv dig selv en tidshorisont. Hvis din arbejdsglæde ikke er blevet væsentligt bedre i løbet af den tid, må du handle på det.
Det betyder ikke, at du behøver at sige dit job op lige med det samme.
En handling kan f.eks. være:Tal med din chef om at gå ned i tid (hvis du mangler tid til din passion)
Begynd på en ny hobby - ofte kan tid til selvforkælelse give dig mere 'luft' i hverdagen.Begynd at kigge efter alternativer til dit nuværende job.At sige dit job op og prøve noget helt nyt
2. Find støtte hos andre

Jeg valgte at sige min stilling op. Men ikke fra den ene dag til den anden. Jeg vil klart anbefale, at du lægger en plan for, hvad du vil gøre, og hvordan du vil tjene penge, før du hopper ud i at sige op.
Her er nogle af de ting, jeg gjorde, før jeg sagde mit job opJeg begyndte at spare penge sammen.
Jeg fandt ud af, hvad jeg havde lyst til at prøve af (min iværksætterdrøm)Jeg tog kurser ved siden af mit arbejde i hvordan man lancerer digitale produkter, kurser i copywriting og kurser i markedsføring.Jeg producerede mit første digitale produkt ved siden af mit arbejde.Jeg lavede markedsføring for mit digitale produkt (ForfatterPro) ved siden af mit arbejde.Jeg fandt støtte hos min fantastiske mand, som altid har bakket mig op og altid støtter mig i mine crazy planer og flyvske ideer.Jeg fandt støtte hos andre iværksættere online.Jeg lancerede mit første digitale produkt ved siden af mit arbejde.
Efter den første succesfulde lancering af ForfatterPro tog jeg et møde med min revisor. På baggrund af de gode salgstal og mit brændende ønske om at få en arbejdsuge, der var tættere på de 37 timer, anbefalede han, at jeg sagde mit arbejde op og gav den fuld skrue som iværksætter og forfatter.
Det var en fredag. Om mandagen sagde jeg op.Jeg var mere nervøs ved at sige op end jeg havde været, da jeg var til jobsamtale. Jeg kunne godt lide mine chefer og mit arbejde, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at jeg svigtede arbejdspladsen. Heldigvis tog arbejdspladsen det fint og jeg fik en rigtig god afslutning på jobbet. Det er jeg taknemmelig for i dag.
3. Søg viden[image error]Jeg havde aldrig turdet sige mit arbejde op, hvis det ikke var fordi jeg først havde bevist overfor mig selv at jeg kunne tjene penge på det produkt, som jeg lancerede.
Men en succeslancering er jo ingen garanti for, hvad der ville ske næste gang, vel?
En afgørende faktor i mit liv som iværksætter, som virkelig har gjort en forskel for mig, er mit ønske om hele tiden at dygtiggøre mig.Jeg elsker selv at tage onlinekurser og blive klogere
I dag har vi så mange muligheder for at lære mere om lige præcis det, der interesserer os allermest. Og viden er den største ressource i min forfattervirksomhed. Derfor kan jeg ikke anbefale nok, at du holder dig opdateret inden for de emner, som er vigtige for at overleve som fri fugl, forfatter eller iværksætter.
Vil du lære mere om markedsføring?Jeg har lavet en lille test, som er designet til dig, som gerne vil i gang med at markedsføre dit forfatterbrand eller dit personlige brand, men ikke ved, hvor det er smart at starte.
TAG TESTEN HER
Har du spørgsmål?
Hvis du selv går med tanken om at sige dit job op, men du stadig tvivler på om det er det rigtige, så må du gerne skrive en kommentar herunder. Jeg vil gerne hjælpe, hvis jeg kan.
De bedste hilsener
Lene Dybdahl.
Indlægget 3 tips til dig der drømmer om at sige dit job op blev vist første gang den Lene Dybdahl.


