Peter Øvig Knudsen's Blog

June 25, 2025

Hello World!

Welcome to WordPress! This is your first post. Edit or delete it to take the first step in your blogging journey.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on June 25, 2025 01:10

November 19, 2024

Dokumentarskolen får nyt website


Fremover vil Dokumentarskolen, som drives af forfatteren Peter Øvig og dokumentarfilminstruktøren Jakob Gottschau, have sit eget website:
Dokumentarskolen
Her kan du se, hvornår et nyt hold starter, hvordan du ansøger, og hvordan kurset forløber. Du kan også komme i kontakt med kursuslederne.
Dokumentarskolen, der fungerer som en workshop med gensidig ros og kritik, gennemfører normalt ét kursusforløb om året. Formålet er at videreudvikle dokumentariske idéer og projekter, som den enkelte kursist gerne vil arbejde med på et højt ambitionsniveau – og med udgivelse for øje.

Her er et udvalg af tidligere kursisters evalueringer:
Journalist Anna Von Sperling arbejdede med bogen ’Fulde liv’:
”Jeg fandt en skøn kollektiv ramme for et ensomt bogprojekt i Dokumentarskolen. Jakob og Peter: Byens – nej, skidt, landets bedste dokumentar-doulaer!”

Dokumentarinstruktør Benjamin Fischermann arbejdede med filmen ’Krigen der splittede min familie’:
”Det er helt utroligt givende at have et fortroligt rum med andre passionerede dokumentarister, hvor man kan dele de udfordringer, man har med sit projekt. Dokumentarskolen får de varmeste anbefalinger herfra!”

Seniorforsker Sine Plambech arbejdede med bogen ’Global Sex’:
”Jeg fik gode, grundige samtaler om hver tekst samt kloge forslag og ikke mindst modet til at skrive mere personlige tekster.”

Dokumentarinstruktør Lisa Blond arbejdede med tv-serien ’Jesus unge soldater ’:
”Jeg synes klart, man skal meldes sig til kurset, hvis man har mod på at blive udfordret, og hvis man vil blive mere bevidst om og styrket i sit arbejde som dokumentarist.”

Antropolog og P1-journalist Anne Kirstine Hermann arbejdede med bogen ’Imperiets børn’:
”Dokumentarskolen hjalp mig med at finde strukturen og tonen i et større bogprojekt, hvor det meste af min research var afsluttet.”

TV2-journalist Anders Lindemann arbejdede med bogen ’Kelvins krig’:
”Under forløbet har jeg fået skærpet mit fokus på historien, fået lavet en kapiteloversigt og fået vigtig feedback på adskillige af de kapitler, der er i spil til at være begyndelsen af bogen.”

Journalist Kirstine Kloster Andersen arbejdede med bogen ’Spurven’:
”Kurset har givet mig meget mere klarhed over, hvordan min historie skal folde sig ud, og det har været guld værd for mig.”

Journalist Asger Lind Krebs arbejdede med bogen ’Fri os fra medlidenhed’ :
”Takket være en perlerække af konstruktive input fra Jakob, Peter og de dejlige medkursister på Dokumentarskolen er mit bogprojekt blevet langt mere personligt, modigt og forhåbentlig læseværdigt, end jeg havde troet.”

Journalist Rasmus Dalland arbejdede med bogen ’Identitær’:
”På Dokumentarskolen er der en stemning af og en ambition om, at projekterne skal ud over rampen – at det kan lade sig gøre at omsætte idéer til film, bøger og podcasts. Der er højt til loftet og plads til at drømme stort.”

Journalist Nana Toft arbejdede med podcastserien ’Elsk mig for evigt’:
”Stemningen og ånden på kurset – og ikke mindst Peter og Jakob, som virkelig er skidegode til at hylde sprækkerne i mennesket, ja, I insisterer jo virkelig på dem!!! – var med til at overbevise mig om at lave denne podcastserie.”

Læs mere på websitet: Dokumentarskolen

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on November 19, 2024 09:40

October 2, 2024

Ærespris fra Exitcirklen


Til min overraskelse modtog jeg i aftes Exitcirklens nystiftede ærespris. Jeg var blevet bedt om at holde en tale til organisationens ti års jubilæum – men jeg vidste ikke, at jeg skulle beæres med en pris.
Exitcirklen blev stiftet i 2014 af Sherin Khankan for at hjælpe mennesker, der har været udsat for psykisk og seksuel vold, og den har i dag samtalegrupper over hele landet.
Opgaven lød, at jeg skulle tale om min seneste bog, ’Dem der ikke tier’, om børnehjemsbørn, som blev udsat for netop psykisk vold og seksuelle overgreb.
Men pludselig skulle jeg også have overrakt æresprisen, der blev uddelt for første gang, og som havde form af et kunstværk, skabt til lejligheden – en ret blodig Venus-figur.
På billedet studerer jeg værket sammen med direktøren for Exitcirklen, Sherin Khankan, og organisationens bestyrelsesleder, Marie Brixtofte.
Jeg siger tak!!

Og motivationen lød:
”Peter Øvig Knudsen tildeles Exitcirklens ærespris med følgende begrundelse:
Du har i dit virke som dokumentarist, journalist og forfatter arbejdet utrætteligt med at afdække samfundets skyggesider, og du har gang på gang vist, at du har et særligt blik for at fremkalde tidsbilleder, der belyser forskellige dele af Danmarkshistorien.
Med din seneste bog, ’Dem der ikke tier’, har du som dokumentarist gjort en helt særlig indsats i forhold til de kvinder og mænd, der som børn og unge blev udsat for grove, systematiske seksuelle overgreb på danske børnehjem – særligt i perioden fra 1960’erne til 1970’erne.
Du har på baggrund af otte års arbejde afdækket, at der har været tale om velorganiserede overgreb, der i visse tilfælde stod på i årtier, og hvor de ansvarlige personer, trods viden om overgrebene, bevidst valgte at vende det blinde øje til.
Du har med din kompromisløse og grundige research givet en uvurderlig stemme til de mennesker, der, i statens varetægt, blev udsat for massive svigt, og du har, ved at have modet til at gå ind i mørket for at afdække sandheden, givet ofrene muligheden for at indse, at det aldrig var deres skyld.
’Dem der ikke tier’ repræsenterer et vigtigt opgør med fortielser, løgne og hemmeligheder, og bogen minder om den styrke, der ligger i at holde fast i sandheden, selvom den har været forsøgt fortiet.
Selvom dit seneste arbejde med bogen ’Dem der ikke tier’ i sig selv kvalificerer dig til Exitcirklens ærespris, vil vi også gerne benytte lejligheden til at takke dig for, at du har været åben i forhold til den psykiske vold, du selv har været udsat for, og som du nøgternt belyser i bogen ’Min mor var besat’.
Kære Peter – tak for at være en utrolig vigtig stemme i kampen mod psykisk vold i alle dens former – vi ønsker dig stort tillykke med prisen!”

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on October 02, 2024 03:56

November 20, 2023

Nyt hold på Dokumentarskolen 2024

Det meste af Dokumentarskole-holdet 2023 på vej ud i verden…

For syvende gang starter vi et nyt hold på Dokumentarskolen. Hvis du har en idé til et dokumentarisk projekt, en film, podcast eller bog, du gerne vil arbejde med, er Dokumentarskolen måske noget for dig.
Vi er to dokumentarister – forfatteren Peter Øvig og dokumentarinstruktøren Jakob Gottschau – som igen vil gennemføre et forløb for talenter med ambitiøse dokumentaridéer.
Tidligere deltagere har færdiggjort bøger, podcast og dokumentarfilm, der er blevet publiceret hos DR, i Politiken og på førende forlag. Du kan se eksempler på værker og læse evalueringer fra eks-deltagere herunder.

Vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer gennem tredive år. Målet med ethvert arbejde på skolen er at skabe et dokumentarisk værk, som har et højt ambitionsniveau og vil kunne offentliggøres. Vi prioriterer en fortællende dokumentarisme, som ikke alene bygger på en omfattende research, men i lige så høj grad lægger vægt på i tekst, lyd eller billede at skabe en engagerende fortællemåde. Desuden vil der blive lagt vægt på løbende at afklare etiske dilemmaer i arbejdet med især de levende kilder. Vi vil i fællesskab udvikle og diskutere deltagernes projekter for at drive arbejdet fremad.
Vi optager seks til otte deltagere på baggrund af jeres egne idéer til et dokumentarisk projekt, som kan være en film, bog, artikelserie eller radio/podcast.
Vi mødes syv tirsdage plus en afslutningsfest fra begyndelsen af februar til maj 2024.
Deltagernes selvstændige drivkraft er altafgørende, og kursisterne forventes at aflevere nyt materiale til hver kursusgang.

Kursusledere:
Jakob Gottschau har siden 1994 lavet en lang række prisbelønnede dokumentarfilm og tv-serier, bl.a. ‘På sporet af den Hellige Krig’ ’Facebookistan’, Løgnefabrikken’og ‘Kongehuset i Grønland’.
Peter Øvig Knudsen er uddannet fra Journalisthøjskolen 1987 og har siden 1999 lavet en række prisbelønnede dokumentariske bøger, bl.a. ’Blekingegadebanden’, ’Hippie’, ’Min mor var besat’ og ’Dem der ikke tier’.

Tid: Vi indleder med en intens workshop tirsdag den 6. februar 2023 fra kl. 13 til midnat og mødes derefter i alt seks tirsdage kl. 13 – ca. hver anden tirsdag – frem til maj, inden vi afslutter med en fest.
Sted: Skiftevis hos Peter privat i Gentofte og i Jakobs kontorer på indre Nørrebro.
Antal elever: 6 – 8.
Pris: I alt for indledende workshop og syv kursusgange og afslutningsfest: 8.000 kr. ved selvbetaling. 12.000 kr. hvis arbejdsgiver eller organisation betaler.
Optagelse: Skriv max. én side om din idé til et dokumentarisk projekt og din personlige motivation. Vedhæft max. tre minutters film- eller lydoptagelser eller max. tre siders tekst, som kunne indgå i dit projekt.
 Send det til: dokumentarskole@gmail.com
Ansøgningsfrist: Onsdag den 10. januar 2023 kl. 12.
Derefter vil vi invitere kvalificerede ansøgere til samtaler, som finder sted på Nørrebro onsdag den 16. januar.

Blandt andet har følgende bøger, film og podcasts været under udvikling på Dokumentarskolen:

Spurven af Kirstine Kloster Andersen
Jesus unge soldater af Lisa Blond
Krigen der splittede min familie af Benjamin Fischermann
Identitær af Rasmus Hage Dalland
Elsk mig for evigt af Nana Toft
Imperiets børn af Anne Kirstine Hermann
Fri os fra medlidenhed af Asger Lind Krebs
Min Morfars Modstandskamp af Pernille Rølle

Dokumentarskole-reviews:

Journalist Anna von Sperling:
Jeg fandt en skøn kollektiv ramme for et ensomt bogprojekt i Dokumentarskolen. Jakob og Peter: Byens – nej, skidt, landets bedste dokumentar-doulaer!

Josefine Graakjær Nielsen, forfatter:
En idealistisk og gennemført skole. Jakob og Peters (doku-)faglighed, nysgerrighed og vilje til at skabe smitter af på holdet som en gave. Bedste hold, bedste undervisere og mennesker.

Journalist Maren Swart:
Dokumentarskolen er en sublim gave til folk, der hungrer efter et sted, hvor man kan få inspiration til, hvordan man kommer videre med sit projekt. Skolen er renset for dræbende PowerPoint-shows, i stedet er det samtalen om projekter, skriveblokeringer, og hvad der skal til for, at man mentalt losses videre, der er i centrum.
En kæmpe tak til Peter og Jakob for at øse ud af deres erfaringer og lukke os ind i deres hjem.

Seniorforsker, Ph.d. Sine Plambech, DIIS:
Jeg fik gode, grundige samtaler om hver tekst samt kloge forslag og ikke mindst modet til at skrive mere personlige tekster. En skøn gruppe af mennesker der mødes og snakker om teksten eller projektet, hvad det kan, kræver og vil.

Journalist Nana Toft:
Stemningen og ånden på kurset – og ikke mindst Peter og Jakob, som virkelig er skidegode til at hylde sprækkerne i mennesket, ja, I insisterer jo virkelig på dem!!! – var med til at overbevise mig om at lave denne podcastserie. At gennemføre. For jeg har jo været år undervejs og har lagt den ned flere gange før.

Journaliststuderende Sidsel Senius Christensen:

Der sker noget helt unikt, når syv kursister og to undervisere finder sammen i et socialt rum, hvor alle tager hinandens projekter dybt seriøst; hvor alle anerkender, hvor sårbart det er at arbejde med et personligt projekt; og hvor man viser hinanden den dybeste respekt ved at udfordre, udtrykke uenighed, give konstruktiv kritik, give både faglig og kunstnerisk feedback OG vigtigst af alt en masse kærlig, kollegial og moralsk opbakning. 7 ud af 6 stjerner til Dokumentarskolen.

Journalist Mara Malene Raun Schmidt:
Peters og Jakobs dokumentarskole er et særligt sted, hvor du bliver tilbudt noget, hvis værdi man ikke lige kan prissætte: nemlig et rum over tid, hvor ens projekt tages alvorligt, granskes og udfordres af nogle på én gang kompetente, hensynsfulde og passionerede blikke fra kursusledere og kursister. I det fineste fællesskab indgydes man mod til at grave dybere, i stoffet og i sig selv, med henblik på at finde ind til dét sted, hvor noget er på spil, og fortællingen gløder.

Dokumentarinstruktør Lisa Blond:
Jeg synes klart, man skal meldes sig til kurset, hvis man har mod på at blive udfordret, bevidst om og styrket i sit arbejde som dokumentarist. Samtidig – og måske endnu vigtigere – får man adgang til et unikt fællesskab af andre dokumentarister med vidt forskellige projekter og tilgange til den dokumentariske fortælling.

TV2-journalist Anders Lindemann:
Inden jeg begyndte på skolen, var jeg kørt fast, og kunne ikke formulere, hvad det egentlig var for en bog, jeg ville skrive. Under forløbet har jeg fået skærpet mit fokus på historien, fået lavet en kapiteloversigt og fået vigtig feedback på adskillige af de kapitler, der er i spil til at være begyndelsen af bogen. Nu er der kommet skub i processen, og jeg har fået nye perspektiver på historien og dramaturgien.

Journalist Pernille Aisinger:
Peter og Jakob formår fra allerførste gang at skabe et åbent, undersøgende rum med plads til både høje ambitioner og uperfekte skævheder. På kurset var der masser af vigtige pointer at hente både fra de andre på holdet og fra Jakobs og Peters kæmpeerfaring og kloge tanker. Min varmeste anbefaling, hvis du, som jeg gjorde, trænger til et fast, men kærligt skub for at komme videre med den historie, du i virkeligheden gerne ville fortælle.

Dokumentarinstruktør Benjamin Fischermann:
Jeg har fået helt utroligt meget ud af forløbet. Det var noget, der hjalp mig meget med at få min dokumentar ‘Krigen der splittede min familie’ til at blive en realitet. Det er helt utroligt givende at have et fortroligt rum med andre passionerede dokumentarister, hvor man kan dele de udfordringer, man har med sit projekt.
Dokumentarskolen får de varmeste anbefalinger herfra!

Journalist og redaktør Morten Høyrup:
Dokumentarskolen hos Jakob og Peter er et godt koncept. Forløbet var både hyggeligt og fagligt givende, og de jævnlige deadlines og den konstruktive feedback hjalp mig og mit projekt videre.

Journalist Michelle Arrouas:
Da jeg startede forløbet var det med en skrinlagt bogidé, jeg ikke helt turde satse på – nu arbejder jeg fuldtid på manuskriptet.
Jeg har fået mindst lige så meget ud af forløbet på Dokumentarskolen, som jeg fik ud af lignende workshops i creative non-fiction writing på Ivy League-universitetet Columbia University i New York (som kostede utallige gange mere).

Anne Kirstine Hermann, journalist og antropolog:
Dokumentarskolen hjalp mig med at finde strukturen og tonen i et større bogprojekt, hvor det meste af min research var afsluttet. Kurset hjalp mig med at få historien skrevet tydeligt frem. Kurset gav mig motivation hver uge til at gå hjem og skrive videre.

Thorkil Jacobsen, forfatter, journalist og leder af Literaturhaus i København:
Jeg begyndte på Dokumentarskolen med en klar idé om, hvordan min bog om ADHD skulle være: Ekspertinterviews, cases osv. Heldigvis fik Jakob og Peter – og ikke mindst de medstuderende – skubbet projektet over i et vildere, langt mere personligt og interessant spor. Forløbet har rykket ved mine ideer om, hvad dokumentarisme kan være, og det har frigivet en masse skriveglæde, som jeg nyder godt af nu.

Journalist Kirstine Kloster Andersen:
Da jeg søgte optagelse hos Jakob og Peter på Dokumentarskolen, mødte jeg for første gang nogen, der forstod, hvad det var jeg ville med min historie, og som kunne hjælpe mig med at tænke de mange tråde i fortællingen sammen. Ved hjælp af få, konkrete fif gav de mig redskaber til at bygge historien op. Kurset har givet mig meget mere klarhed over, hvordan min historie skal folde sig ud, og det har været guld værd for mig.

Asger Krebs, journalist:
Takket være en perlerække af konstruktive input fra Jakob, Peter og de dejlige medkursister på Dokumentarskolen er mit bogprojekt blevet langt mere personligt, modigt og forhåbentlig læsværdigt, end jeg havde troet. Kurset gav mig enorm inspiration til at arbejde med min bog og gøre den så vedkommende og stærk som muligt.

TV-tilrettelægger Tinnus Sørensen:
Peter, Jakob og de andre kursister var uvurderlige sparringspartnere, og jeg blev ikke kun strøget med hårene. Det var en lærerig og generøs proces.
Jeg kan varmt anbefale et forløb på Dokumentarskolen. Man bliver klogere af det.

Sociolog Kristine Lykke Roed:
Det har været så spændende, lærerigt og ikke mindst sjovt at sidde rundt om langbordet med dygtige holdkammerater og de to nysgerrige og erfarne undervisere, der tager ens materiale seriøst, og diskutere dokumentarisme i mange forskellige formater. Der bliver skabt et rum, man gerne vil være og blive i!

Journalist Rikke Winther:
På Dokumentarskolen fik jeg min optimisme og den gejst, jeg havde haft i begyndelsen af projektet, tilbage. I forhold til min bog fik jeg de bedste råd, jeg nogensinde har fået. Skolen kan både hjælpe med den kreative proces, de praktiske og kildemæssige udfordringer, etiske spørgsmål, afklaring af dokumentaristens rolle/motivation og råd og vejledning til afsætning. Det er godt tænkt af Peter og Jakob.
Hermed en kæmpestor anbefaling af Dokumentarskolen.

Journalist Rasmus Dalland:
På Dokumentarskolen har jeg mødt en masse engagerede mennesker, der med stor interesse deler erfaringer, glæder, frustrationer over deres egne projekter, og som med lige så stor interesse diskuterer andres. På Dokumentarskolen er der en stemning af og en ambition om, at projekterne skal ud over rampen – at det kan lade sig gøre at omsætte idéer til film, bøger og podcasts. Der er højt til loftet og plads til at drømme stort.

Journalist Julie Rask:
Dokumentarskolen er et fedt rum til at lade sig inspirere og til at inspirere andre med spændende projekter og idéer og faglig sparring. Der er højt til loftet, stil og sjæl.
Stor anbefaling herfra!

Journalist Anne Katrine Gottfred Jensen:
På kurset har jeg fået idéer til research, jeg har brugt dokumentargruppens netværk i min jagt på materiale, og undervisernes og kursisternes spørgsmål til mit arbejde har sat tanker i gang, som har udviklet projektet.

 

 

 

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on November 20, 2023 07:02

September 9, 2023

Ny bog fra tryk


Efter syv års research udgiver Peter Øvig den 29. september en ny bog, Dem der ikke tier, om seksuelle overgreb på danske børnehjemsbørn. Bogens undertitel, Når ofre bliver helte, antyder, at der også er lys i den ellers meget mørke historie.
Se hvad Øvig selv fortæller om arbejdet med bogen – og læs første kapitel her:

Dem der ikke tier banner mobilDem der ikke tierTrods en vis modvilje imod at bevæge mig ind i mørket, besluttede jeg, at det var nødvendigt at lytte til de stemmer, så historien kunne blive belyst.
 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on September 09, 2023 03:55

November 29, 2022

Tak for livsvarig hæder

Peter Øvig på arbejdsværelset
Peter Øvig har i november 2022 modtaget Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse, som gives “for at hylde de danske kunstnere, der skaber og har skabt kunst af den ypperligste kvalitet og til glæde for mange”.

Begrundelsen for at tildele den livsvarige ydelse lyder:

“Peter Øvig skriver om verden og menneskets mørkeste sprækker. Han er ikke bange for at skrive om sin egen skrøbelighed og nedbryder tabuer.
Peter Øvig er uddannet journalist, og i 1987 udkom bogen Er du da sindssyg: en montage. Han skrev den med sin kollega Ina Kjøgx Pedersen. Dengang hed han Peter Knudsen, og de bragte artikler i Månedsbladet PRESS med anklager mod hele det psykiatriske behandlingsapparat.
Peter Øvig er en af de journalister, der åbnede for nye måder at skrive journalistisk på, hvor jeget bliver en del af historien, og skønlitteraturen er en del af skriften. Portrættet er Peter Øvigs varemærke, som for eksempel den særlige række forfatterinterviews i bogen: Børn skal ikke lege under fuldmånen.
Peter Øvig har blandt andet arbejdet for Månedsbladet PRESS, Dagbladet Information, Weekendavisen og DR. Han har skrevet om besættelsen, det allersværeste, torturbødlen Birkedal. Og han har skrevet om Blekingegadebanden, og fik for det blandt andet journalistikkens Cavlingpris og Montanas Litteraturpris. Han har skrevet om BZ-bevægelsen og Hippie-bevægelsen. Og man kan sige, at han i høj grad også har skrevet om sig selv. Han har skrevet Danmarkshistorie med øje for menneskets indre. Psyken. Jeget blander sig sammen med aktindsigt og interviews, og i 2019 skriver Peter Øvig: Min mor var besat – da jeg mødte depressionens dæmon. For han har levet med en hemmelighed i alle de år, en hemmelighed om sin mor. Da hun dør, vælger han at skrive historien. Men det er også en bog, der sender ham ned i et hul – for det hun led af, det bor også i ham.
I 2021 udkom Jeg er hvad jeg husker – efter elektrochokket – Mellem mirakler og mareridt. Bogen handler blandt andet om, at Peter Øvig fik elektrochok. Og det fik ham ud af en svær depression. Det handler om at sige det højt, men egentlig også at tale med mennesker, der har mindre gode erfaringer. I virkeligheden handler denne bog måske om alt det, han har skrevet om førhen. Om at huske, om at undersøge, om at tvivle. Som han skriver i Jeg er hvad jeg husker:
”Vi kan i vores bevidsthed gøre sort til hvidt, når det handler om at bevare en identitet, en selvbevidsthed, som vi selv kan leve med.”
Nej, man kan ikke regne med noget, men smerten er en del af os, den er der som en rød tråd i hans dokumentariske forfatterskab, en insisteren på at mennesket bærer det mørke i sig. En insisteren på at se på det, lægge det frem. Måske har Peter Øvig gjort sårbarhed til en profession. Og samtidig bærer han et håb med sig. I Jeg er hvad jeg husker skriver han:
”Landkortet er ligesom mine dokumentariske bøger kun omtrentlige, stærkt forenklede gengivelser af en kompleks virkelighed, og for at være operationel er vores hukommelse nødt til på samme måde at komprimere virkeligheden. Det ville være umuligt at finde rundt i vores erindring, hvis alt, vi har oplevet, var blevet lagret. Hjernerystelser, fysiske sygdomme, depressioner og måske elektrochok kan ødelægge eller passivisere store mængder hjerneceller, for eksempel i hippocampus, ligesom en brand i Rigsarkivet afskærer os fra dele af vores egen eller samfundets erindring. Men måske har vi med dårlig hukommelse en chance for at bygge den op igen.”
Så for alt det fortjener Peter Øvig at modtage Statens Kunstfonds Hædersydelse.
De små hippocampi glemmer vi aldrig.”

Legatudvalget for Litteratur består af: Dennis Gade Kofod, Agnete Stjernfelt, Gerd Laugesen, Lasse Horne Kjældgaard og Lars Horneman

Foto: Morten Fog

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on November 29, 2022 01:20

September 5, 2022

Øvigs foredrag efterår 2022

Peter Øvig i Skanderborg Kulturhus til et af efterårets sidste foredrag, fanget af én fra publikum. Nu glæder han sig til en ny runde i foråret. (Foto: Grethe Fyrstenberg)

I efteråret holder Peter Øvig foredrag og oplæg flere steder i Danmark på baggrund af sine to seneste bøger om psykiatri og depression, Min mor var besat og Jeg er hvad jeg husker.
Ikke alle foredrag er offentlige, men listen er ment som et kort overblik – og måske en inspiration til selv at google videre for at finde mere omfattende info.

8. september kl. 19.30: Louisiana LIVE, Humlebæk (med Merete Nordentoft)

9. september kl. 11: Verdensdag for Selvmordsforebyggelse, Hillerød Sygehus

21. september kl. 19: Husum Bibliotek

22. september kl. 15: Psykiatrisk Center Ballerup

22. september kl. 19: Socialpædagogerne, Herlev Medborgerhus

26. september kl. 19: Psykiatriens Hus, Aarhus (Bedre Psykiatri, med Janne Breinholt Bak)

4. oktober kl. 9.30: Fora Hvidovre

7. oktober kl. 17.30: ’Don’t fear the weird’-filmfestival, Næstved

11. oktober kl. 19.30: Borum-Lyngby Sognegård, Brabrand

12. oktober kl. 19: Kulturloft i Ebeltoft

2. november kl. 13: Temadag om depression, DGI-Byen, København (Region Hovedstaden, Center for Sundhed)

3. november kl. 15: Klampenborg Galopbane (PPclinic)

4. november kl. 10: Seminar, Foreningen af Yngre Psykiatere, Tivoli Kongres Center, København

7. november kl. 19: Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg (Bedre Psykiatri)

17. november kl. 17: Mesterklasse i erindringer, Dagbladet Information, København

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on September 05, 2022 00:54

August 3, 2022

Nyt hold på Dokumentarskolen

I november 2022 begynder det sjette hold på Dokumentarskolen
(Foto: Sine Plambech)

For sjette gang starter vi et nyt hold på Dokumentarskolen. Hvis du har en idé til et dokumentarisk projekt, en film, podcast eller bog, du gerne vil arbejde med, er Dokumentarskolen måske noget for dig.
Vi er to dokumentarister – forfatteren Peter Øvig og dokumentarinstruktøren Jakob Gottschau – som for sjette gang vil gennemføre et forløb for talenter med ambitiøse dokumentaridéer.
Tidligere deltagere har færdiggjort bøger, podcast og dokumentarfilm, der er blevet publiceret hos DR, i Politiken og på anerkendte forlag. Du kan læse evalueringer fra eks-deltagere herunder.

Vi tager udgangspunkt i vores egne erfaringer gennem tredive år.
 Målet med ethvert arbejde på skolen er at skabe et dokumentarisk værk, som har et højt ambitionsniveau og vil kunne offentliggøres. Vi prioriterer en fortællende dokumentarisme, som ikke alene bygger på en omfattende research, men i lige så høj grad lægger vægt på i tekst, lyd eller billeder at skabe en engagerende fortællemåde. Desuden vil der blive lagt vægt på løbende at afklare etiske dilemmaer i arbejdet med især de levende kilder.
 Vi vil i fællesskab udvikle og diskutere deltagernes projekter for at drive arbejdet fremad.
Vi optager seks til otte deltagere på baggrund af jeres egne idéer til et dokumentarisk projekt, som kan være en film, bog, artikelserie eller radio/podcast.
Vi mødes otte tirsdage plus en afslutningsfest fra november i år til april næste år.
Deltagernes selvstændige drivkraft er altafgørende, og kursisterne forventes at aflevere nyt materiale til hver kursusgang.

Kursusledere:
Jakob Gottschau har siden 1994 lavet en lang række prisbelønnede dokumentarfilm og tv-serier, bl.a. ‘På sporet af den Hellige Krig’ ’Facebookistan’, Løgnefabrikken’og ‘Kongehuset i Grønland’.
Peter Øvig Knudsen er uddannet fra Journalisthøjskolen 1987 og har siden 1999 lavet en række prisbelønnede dokumentariske bøger, bl.a. ’Blekingegadebanden’, ’Hippie’, ’BZ’ og ’Min mor var besat’.

Tid: Vi indleder med en intens workshop tirsdag den 8. november fra kl. 13 til midnat og mødes derefter i alt syv tirsdage kl. 13 frem til april næste år.
Sted: Skiftevis hos Peter privat i Gentofte og i Jakobs kontorer på indre Nørrebro.
Antal elever: 6 – 8.
Pris: I alt for indledende workshop og syv kursusgange og afslutningsfest: 8.000 kr. ved selvbetaling. 12.000 kr. hvis arbejdsgiver eller organisation betaler.
Optagelse: Skriv max. én side om din idé til et dokumentarisk projekt og din personlige motivation. Vedhæft max. tre minutters film- eller lydoptagelser eller max. tre siders tekst, som kunne indgå i dit projekt.
 Send det til: dokumentarskole@gmail.com
Ansøgningsfrist: Mandag den 26. september kl 12.
Derefter vil vi invitere kvalificerede ansøgere til samtaler, som finder sted på Nørrebro mandag den 10. oktober.

Blandt andet har følgende bøger, film og podcasts været under udvikling på Dokumentarskolen:

Spurven af Kirstine Kloster Andersen
Jesus unge soldater af Lisa Blond
Krigen der splittede min familie af Benjamin Fischermann
Identitær af Rasmus Hage Dalland
Elsk mig for evigt af Nana Toft
Imperiets børn af Anne Kirstine Hermann
Fri os fra medlidenhed af Asger Lind Krebs
Min Morfars Modstandskamp af Pernille Rølle

Dokumentarskole-reviews:

Journalist Anna von Sperling:
Jeg fandt en skøn kollektiv ramme for et ensomt bogprojekt i Dokumentarskolen. Jakob og Peter: Byens – nej, skidt, landets bedste dokumentar-doulaer!

Josefine Graakjær Nielsen, forfatter:
En idealistisk og gennemført skole. Jakob og Peters (doku-)faglighed, nysgerrighed og vilje til at skabe smitter af på holdet som en gave. Bedste hold, bedste undervisere og mennesker.

Journalist Maren Swart:
Dokumentarskolen er en sublim gave til folk, der hungrer efter et sted, hvor man kan få inspiration til, hvordan man kommer videre med sit projekt. Skolen er renset for dræbende PowerPoint-shows, i stedet er det samtalen om projekter, skriveblokeringer, og hvad der skal til for, at man mentalt losses videre, der er i centrum.
En kæmpe tak til Peter og Jakob for at øse ud af deres erfaringer og lukke os ind i deres hjem.

Seniorforsker, Ph.d. Sine Plambech, DIIS:
Jeg fik gode, grundige samtaler om hver tekst samt kloge forslag og ikke mindst modet til at skrive mere personlige tekster. En skøn gruppe af mennesker der mødes og snakker om teksten eller projektet, hvad det kan, kræver og vil.

Journalist Nana Toft:
Stemningen og ånden på kurset – og ikke mindst Peter og Jakob, som virkelig er skidegode til at hylde sprækkerne i mennesket, ja, I insisterer jo virkelig på dem!!! – var med til at overbevise mig om at lave denne podcastserie. At gennemføre. For jeg har jo været år undervejs og har lagt den ned flere gange før.

Journalist Mara Malene Raun Schmidt:
Peters og Jakobs dokumentarskole er et særligt sted, hvor du bliver tilbudt noget, hvis værdi man ikke lige kan prissætte: nemlig et rum over tid, hvor ens projekt tages alvorligt, granskes og udfordres af nogle på én gang kompetente, hensynsfulde og passionerede blikke fra kursusledere og kursister. I det fineste fællesskab indgydes man mod til at grave dybere, i stoffet og i sig selv, med henblik på at finde ind til dét sted, hvor noget er på spil, og fortællingen gløder.

Journalist Pernille Aisinger:
Peter og Jakob formår fra allerførste gang at skabe et åbent, undersøgende rum med plads til både høje ambitioner og uperfekte skævheder. På kurset var der masser af vigtige pointer at hente både fra de andre på holdet og fra Jakobs og Peters kæmpeerfaring og kloge tanker. Min varmeste anbefaling, hvis du, som jeg gjorde, trænger til et fast, men kærligt skub for at komme videre med den historie, du i virkeligheden gerne ville fortælle.

Dokumentarinstruktør Benjamin Fischermann:
Jeg har fået helt utroligt meget ud af forløbet. Det var noget, der hjalp mig meget med at få min dokumentar ‘Krigen der splittede min familie’ til at blive en realitet. Det er helt utroligt givende at have et fortroligt rum med andre passionerede dokumentarister, hvor man kan dele de udfordringer, man har med sit projekt.
Dokumentarskolen får de varmeste anbefalinger herfra!

Journalist og redaktør Morten Høyrup:
Dokumentarskolen hos Jakob og Peter er et godt koncept. Forløbet var både hyggeligt og fagligt givende, og de jævnlige deadlines og den konstruktive feedback hjalp mig og mit projekt videre.

Journalist Michelle Arrouas:
Da jeg startede forløbet var det med en skrinlagt bogidé, jeg ikke helt turde satse på – nu arbejder jeg fuldtid på manuskriptet.
Jeg har fået mindst lige så meget ud af forløbet på Dokumentarskolen, som jeg fik ud af lignende workshops i creative non-fiction writing på Ivy League-universitetet Columbia University i New York (som kostede utallige gange mere).

Anne Kirstine Hermann, journalist og antropolog:
Dokumentarskolen hjalp mig med at finde strukturen og tonen i et større bogprojekt, hvor det meste af min research var afsluttet. Kurset hjalp mig med at få historien skrevet tydeligt frem. Kurset gav mig motivation hver uge til at gå hjem og skrive videre.

Thorkil Jacobsen, forfatter, journalist og leder af Literaturhaus i København:
Jeg begyndte på Dokumentarskolen med en klar idé om, hvordan min bog om ADHD skulle være: Ekspertinterviews, cases osv. Heldigvis fik Jakob og Peter – og ikke mindst de medstuderende – skubbet projektet over i et vildere, langt mere personligt og interessant spor. Forløbet har rykket ved mine ideer om, hvad dokumentarisme kan være, og det har frigivet en masse skriveglæde, som jeg nyder godt af nu.

Dokumentarinstruktør Lisa Blond:
Jeg synes klart, man skal meldes sig til kurset, hvis man har mod på at blive udfordret, bevidst om og styrket i sit arbejde som dokumentarist. Samtidig – og måske endnu vigtigere – får man adgang til et unikt fællesskab af andre dokumentarister med vidt forskellige projekter og tilgange til den dokumentariske fortælling.

TV2-journalist Anders Lindemann:
Inden jeg begyndte på skolen, var jeg kørt fast, og kunne ikke formulere, hvad det egentlig var for en bog, jeg ville skrive. Under forløbet har jeg fået skærpet mit fokus på historien, fået lavet en kapiteloversigt og fået vigtig feedback på adskillige af de kapitler, der er i spil til at være begyndelsen af bogen. Nu er der kommet skub i processen, og jeg har fået nye perspektiver på historien og dramaturgien.

Journalist Kirstine Kloster Andersen:
Da jeg søgte optagelse hos Jakob og Peter på Dokumentarskolen, mødte jeg for første gang nogen, der forstod, hvad det var jeg ville med min historie, og som kunne hjælpe mig med at tænke de mange tråde i fortællingen sammen. Ved hjælp af få, konkrete fif gav de mig redskaber til at bygge historien op. Kurset har givet mig meget mere klarhed over, hvordan min historie skal folde sig ud, og det har været guld værd for mig.

Asger Krebs, journalist:
Takket være en perlerække af konstruktive input fra Jakob, Peter og de dejlige medkursister på Dokumentarskolen er mit bogprojekt blevet langt mere personligt, modigt og forhåbentlig læsværdigt, end jeg havde troet. Kurset gav mig enorm inspiration til at arbejde med min bog og gøre den så vedkommende og stærk som muligt.

TV-tilrettelægger Tinnus Sørensen:
Peter, Jakob og de andre kursister var uvurderlige sparringspartnere, og jeg blev ikke kun strøget med hårene. Det var en lærerig og generøs proces.
Jeg kan varmt anbefale et forløb på Dokumentarskolen. Man bliver klogere af det.

Sociolog Kristine Lykke Roed:
Det har været så spændende, lærerigt og ikke mindst sjovt at sidde rundt om langbordet med dygtige holdkammerater og de to nysgerrige og erfarne undervisere, der tager ens materiale seriøst, og diskutere dokumentarisme i mange forskellige formater. Der bliver skabt et rum, man gerne vil være og blive i!

Journalist Rikke Winther:
På Dokumentarskolen fik jeg min optimisme og den gejst, jeg havde haft i begyndelsen af projektet, tilbage. I forhold til min bog fik jeg de bedste råd, jeg nogensinde har fået. Skolen kan både hjælpe med den kreative proces, de praktiske og kildemæssige udfordringer, etiske spørgsmål, afklaring af dokumentaristens rolle/motivation og råd og vejledning til afsætning. Det er godt tænkt af Peter og Jakob.
Hermed en kæmpestor anbefaling af Dokumentarskolen.

Journalist Rasmus Dalland:
På Dokumentarskolen har jeg mødt en masse engagerede mennesker, der med stor interesse deler erfaringer, glæder, frustrationer over deres egne projekter, og som med lige så stor interesse diskuterer andres. På Dokumentarskolen er der en stemning af og en ambition om, at projekterne skal ud over rampen – at det kan lade sig gøre at omsætte idéer til film, bøger og podcasts. Der er højt til loftet og plads til at drømme stort.

Journalist Julie Rask:
Dokumentarskolen er et fedt rum til at lade sig inspirere og til at inspirere andre med spændende projekter og idéer og faglig sparring. Der er højt til loftet, stil og sjæl.
Stor anbefaling herfra!

Journalist Anne Katrine Gottfred Jensen:
På kurset har jeg fået idéer til research, jeg har brugt dokumentargruppens netværk i min jagt på materiale, og undervisernes og kursisternes spørgsmål til mit arbejde har sat tanker i gang, som har udviklet projektet.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on August 03, 2022 05:43

July 9, 2022

Psykiatrien udsultet

Psykiatri og drab

Jeg bliver behandlet med det samme antipsykotiske middel, Quetiapine, som den formodede gerningsmand fra Field’s.
Jeg fik det i store doser på Rigshospitalet, da jeg blev indlagt på den lukkede med svær depression og psykose, og medicinen fik mig til at sove efter mange søvnløse uger. Også siden har jeg brugt Quetiapine i lave doser til at sikre nattesøvnen.
”Quetiapine doesn’t work,” skrev Field’s-manden på sin YouTube-kanal inden angrebet.
Ligesom mig kom han efter sin opvækst i et villakvarter til at lide af psykisk sygdom og har været i en form for behandling. Men i modsætning til mig fik han ikke den nødvendige hjælp i psykiatrien. Medicin alene er ofte ikke nok.
En dansk undersøgelse viser, at elleve ud af tretten drab og drabsforsøg, udført af psykisk syge i 2016, kunne være undgået, hvis gerningspersonerne var kommet i tilstrækkelig psykiatrisk behandling.
Siden da er psykiatrien kun blevet udsultet yderligere, og i dag lider patienterne under en absurd mangel på sengepladser, psykiatere og sygeplejersker over hele landet.
Socialdemokratiet lovede ved sidste valg markante forbedringer af psykiatrien.
I januar i år fremlagde Sundhedsstyrelsen en grundig og omfattende tiårsplan for at genrejse psykiatrien. Jeg var til stede ved fremlæggelsen, hvor Søren Brostrøm lagde vægt på, at ambitionen måtte være at opgradere det psykiatriske område på samme radikale måde, som det for nogle år siden lykkedes med en tilsvarende plan for kræftområdet.
Derpå lagde regeringen den store plan i syltekrukken.
I begyndelsen af maj svarede Mette Frederiksen udenom, da hun i Folketinget blev spurgt, om regeringen ville gennemføre tiårsplanen. Nogle af statsministerens udtalelser om, at fodbold eller spejder er en del af løsningen på psykiatriens problemer, tyder på, at hun – i bedste fald – lider af en fatal uvidenhed om, hvor alvorlig psykisk sygdom kan være.
De fleste af os kender til mildere psykiske lidelser hos os selv eller i omgangskredsen. Men som samfundsfællesskab har vi stadig meget svært ved at erkende, at psykiske sygdomme – ligesom de fysiske – kan være livstruende. Oftest rammer døden patienten selv, men i ekstreme tilfælde kan det ende i større tragedier.

(Fra min Facebook-side 6. juli 2022, tre dage efter drabene i varehuset Field’s)

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on July 09, 2022 02:09

October 28, 2021

Vinterens foredrag med Øvig

Øvig foredrag vinter 2021/22Peter Øvig, fotograferet af Simone Lærke, da han sidste år takkede for Gallo Prisen i Århus

Hen over vinteren 2021/22 holder Peter Øvig foredrag rundt i landet. Med mindre andet er udtrykkeligt nævnt handler foredragene om hans seneste bøger, Min mor var besat og Jeg er hvad jeg husker.

OBS: Bemærk at foredragslisten skal ses som et overblik og en inspiration til selv at google det konkrete arrangement og finde mere præcis info om tid og sted, billetkøb osv. – kontakt evt. den lokale arrangør eller foredragsstedet.

29. oktober kl. 15: Lille Skole for Voksne, Vanløse

31. oktober kl. 11: Gentofte Hovedbibliotek. Om autofiktion s.m. Leonora Christina Skov og Jesper Stein

1. november kl. 19: Posthuset, Ballerup (Bedre Psykiatri)

3. november kl. 16: Stolpegården, Gentofte

5. november kl. 11.40: Biografiscenen, BogForum

6. november kl. 14: Litteratursiden, BogForum

6. november kl. 15.20: Tranescenen, Bogforum. Samtale med Søren Ulrik Thomsen

15. november kl. 19: Kulturhuset Bispen, Haderslev

16. november kl. 19: Musikkens Hus, Ålborg

17. november kl. 14: Rude Strand Højskole. Om hippier

18. november kl. 19: Hollænderhallen, Dragør (AOF)

24. november kl. 19: Svendborg Idrætscenter (FOF)

26. november kl. 13: Hotel Sinatur, Lyngby (konference, Sundhedsnetværket)

27. november: Stavanger Sakprosafestival 2021, Norge

29. november kl. 19: Auditoriet, Psykiatrisk afdeling, Odense (Psykiatrien Region Syd)

30. november kl. 17.15: Folkeuniversitetet, Emdrup. Med Poul Videbech

1. december kl. 13.30: Psykiatrisk Ambulatorium Nørrebro, København

2. december kl. 14: Psykiatrisk Center København, Gentofte Hospital (Team for klinisk vejledning)

8. december kl. 17: Scandic City Hotel, Århus (AUH Psykiatrien)

9. december kl. 18: Gyldendal, København (‘Livserfaring’ s m Sofie Lassen-Kahlke og Mette Vibe Utzon)

27. januar 2022 kl. 19: Højdevang Menighedshus, Kbh. S

1. februar kl. 10.45: Temadag Psykiatri Plus, Hotel Park, Middelfart

2. februar kl.18: Korsvejens Skole, Kastrup (FOF Kbh.)

3. februar kl. 19: Hovedbiblioteket, Birkerød

9. februar kl. 19: Roskilde Bibliotek (LOF)

Er du interesseret i at hyre Peter Øvig til et arrangement, så kig under Foredrag her.

 •  0 comments  •  flag
Share on Twitter
Published on October 28, 2021 04:53

Peter Øvig Knudsen's Blog

Peter Øvig Knudsen
Peter Øvig Knudsen isn't a Goodreads Author (yet), but they do have a blog, so here are some recent posts imported from their feed.
Follow Peter Øvig Knudsen's blog with rss.