Northern Norway Quotes

“Vi sitter på varden og lar blikket seile. Fra jøkelens islys i øst til Lofotvæggens hilderland i vest under havranden. Det ryker av dypet og det driver av himlen, mens storm og tåke knuses mot hjørner og gjél. Og syn og sus flyter sammen til en saga om mineralets evige suverænitet.”
― Peter Wessel Zapffe, Barske glæder og andre temaer fra et liv under åpen himmel

“Da revner tåken - og endnu en gang står han for oss, titanen, lynomfunklet, vassdrivende, skinnende som smergelpusset jern. Det raper av torden omkring ham, men det rager ham ikke, ingenting rager ham, der han troner i olympisk likegyldighet over livets svedende gesjæft - em ambolt hvorpå guderne kan hamre.”
― Peter Wessel Zapffe, Barske glæder og andre temaer fra et liv under åpen himmel

“Æ ska sei dæ en ting, gluint, han va næsten like stygg den gongen vi førliste og aille mainn omkom!”
― Arthur Arntzen, Dokker kan flire

“Vi lærte aillereie i vikingtida at mesta du hauet i en krangel, ja så va du haulaus. Næi, ætterslækta tell han Tore Huind tar tabbe på kverainner med sylskarpe ord og kvasse, drepanes replikka. Nordlændingan e blitt et så kjeftsterkt folkeferd at vi ikkje træng å gripe tell ainna uverge eiller våpen.”
― Arthur Arntzen, Dokker kan flire

“Han hadde ei grei førklaring på kofførr ryggen hadde hoildt sæ så rank:
-Det har sæ slik, sa han, -at i bygda kor æ bor, kan du ikkje bøye dæ en einaste gong uten å bli messtænkt førr einten å stæle rækved, måsægg eiller moiltebær!”
― Arthur Arntzen, Dokker kan flire

“Nu har jeg spadseret Arctandria om.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“End spør du om Himmel og Veirligheds Art,
Da viid, at de os, een fortræden Fræmfart
Med vreed Elementer tilføyer;
U-lidelig Frysen og stormende Slud,
At hvo som vil stænge sig Vinteren ud,
Hand see sig om forede Trøyer.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Flux over os hersker den Iis-kolde Pool,
Beliggend langt borte fra Straalmilden Soel,
Med bister Planeters Aspecter;”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Thi Vinteren fører stedsvarende Mørk,
Indfalder i Landet som idelig Ørk,
U-endelig Nætter tilhaabe;
Imeden har Bnden ey synderlig Kaar,
I Mørk hand sig lægger, i Mørk han opstaar,
En Nat til den anden mon raabe.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Hand ofte tit hverken veed Døgn eller Dag,
Men Ugen igiennem alt under et Tag
Ved Talge-Lys æder sin Davre;
Indbundet alt stædse som Qvæget i Baas,
Og holde sin Døre for Frostet i Laas,
Slig Nætter giør Huusene mavre.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Du tilmed og aldrig saa tiilig staar op,
At dig jo før høyt over Biergenes Top,
Er runden Aurora den røde.
End sver jeg, og vidner, at hvilken den Dreng
Som opstaar og gaar sig med Solen i Seng,
Hand næppelig skal sig forsove;
O! Sommer kierkommen til alles Behag,
Paa hvilken at Natten lyser som Dag,
Og Fugler sin Skabermand love.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Thi Søen tager saa mangen;
Her sidder en Encke, som Manden har mist
Og hisset en anden, har Skilsmisse frist
Hvis Mand er fordrugnet for langen.
Man spørger en Fader, som Sønner har stoor,
Hvor er dine Sønner? de blev udi Fior,
Man fritter en Søn om sin Fader;
Strax skal hand dig grædende svare med hast,
Min Fader blev borte med Tackel og Mast,
Den Sorg mig saa snart icke lader.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Mig mindes vel og den u-lyckelig Stund,
Da henved fem hundrede Kroppe til Grund,
Omkomme for U-veyr paa Folden
Hvor ey kunde føres en Traad eller Klud;
Af tusinde Siele, som seilede ud,
Kom neppe tre hundred beholden.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Saa kan hver Fornuftig vel dømme ved sig,
Naar Mennisker friske maa legges i Liig;
Hvad Ynk da maa være paa færde!
En Broder ey anden at frelse formaar,
Den stercke, den svage, har ligedan Kaar,
Dem hielper ey Læg eller Lærde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Her flyter en Aare, her Tilger og Vrag,
Her Tofter saa mange som Steene paa Tag,
Her Kropper og Legemer døde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Nu hører du Læser, hvad Handel og Kaar
Vi fattig' Nord-lændinger daglig udstaar,
Og hvorpaa vi faar os at lave.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Her var ey at tøve, den Hane blev spendt,
En gloende Kuule hen venlig forsendt
Den skind-klæde Skolt bag sit Øre;
Det smaget ham ligesom nye-smeltet Bly,
De andre hans Grander begyndte at flye,
Vil Selskab der længer ey giøre.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Du grumme Søe-Konge, du Trold i det Vand,
Hvad driver dig til, at du render paa Land,
Og lader godvillig dig slagte.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Da roede mand ud, naar at Solen gik frem,
Og før hun gik under, vel hundret og fem
Da saae man paa Gielden ophænget.
Saa kaagte de Lever, naar Folket var svang,
Saa straxen kom Kiedler og Møllie paa Gang,
Mand troede de skulde sig sprænget.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Thi Gurru hun svarede Halvor en Pæl,
Tak have den Dan-Qvind' som giorde saa vel,
Og icke goed Tilbud forsmaade;
Ey heller var Anfri og Malfri saa svag,
De begge med Flasken jo droges et Drag,
Saa meget de stakler formaade.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Jo ældere Verden hun bliver af Aar,
Jo værre jo slæmmer' er Menniskens Kaar,
Vi haver alt levet det beste.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men allermeest er det forundringer værd,
En Ganne indsætter, en anden har lærd,
Den samme med Konst at udtage.
Nu maatte man spørge, hvor giøres det got,
At Satan mot Satanem øver sin Spot,
Kand Diævel en Diævel uddrive;”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Did reiser og nogle Mænd aarlig af stæd,
Som skal for Laugmanden aflegge sin Eed,
Laug-Rættes-Mænd Loven dem nævner;
Om hver den der sværger, forstaar sig derpaa,
Det lader jeg denne gang u-omtalt staa,
Til Dagen naar HErren indstævner.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men Hammerøe ligger der inde med Land,
Beskicket for en residerende Mand,
Som Tienesten bør at forrette;
Indbyggerne have der ligedan Kaar,
Som andre der pløyer og høster og slaar,
Thi kand jeg ey videre sette.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Byd Manden paa samme Nadvær til Giæst,
Jeg veed dog du hannem behagelig est,
Saa lærr I sammen at snorke.
Du snuser, hand tygger, saa lever i toe,
Som Tiggere begge, med hiertelig Roe,
Og ingen kan anden beskylde.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Da Høitiden og den berammede Fæst
Fremskinnet, at alle blev buden som Giæst,
Var Brudgommen længst uti Havet.
Hvad var her at giøre, mand skicket ham bud,
Mand satte Fartøyer og Slupper herud,
Og allesteds Havet omstrømmet;
Hand lod sig dog icke beqvemme dertil,
Han bad dem inbiude, hvem Fanden de vil,
Den Giæstebud hannem ey sømmet.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“I denne Skiærsmissel det artig tilgik,
Hver toge til takke den skade de fik,
Og ingen lod anden anmode;
Thi den Harpunerer behote sit Spiud,
Og Hvalen beholte sit Spæk og sin Hud,
De skiltes ad Venner og gode.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Men dersom Nordfarernes Troe var saa stoer,
De kunde faa Bergen henfløttet i Noer,
Ved ongefahr hundrede Miile;
Hvor skulle den ganske Nordlendingens Tract,
Af inderste Hierte sig fryde med Magt,
Med lystige Ansigter smiile.”
― Petter Dass, The Trumpet of Nordland

“Hvad som ey dit Øye,
Ser nøye,
Kandst du uden Harme fordøye.”
― Petter Dass, Den Nordske Dale-Viise

“I nord fra Paucis varre efter Kjølens rand
og efter grænsen gaar vi syd til varre
Savca. Dette er nu tinglyst Tysfjord-land,
som Hamarøyen vilde til sig kare. -”
― Halldor A. Jenssen, Tysfjords Trompet