Status Updates From ... og den halve verden

ret surrealistisk at se Kløvedal forholde sig til at være blive nationalklenodie og sådan respekteret af det etablerede samfund, når han er til gallamiddag hos de kongelige - især i betragtning af, hvor subkulturel en personlighed han var tilbage i 1970erne

men jeg kan godt lide de kapitler hvor han er oppe i Grønland fordi det er sådan skyggesiden af Danmarks egen historie, han skal forholde sig til der

er kommet til der, hvor Kløvedal reflekterer over de sørøvere, forskere og kolonialister hvis fodspor han så at sige følger i - ret bemærkelsesværdigt at se han forholder sig så kritisk over for Thor Heyerdahl, der er hans store forbillede som person

er kommet til der, hvor Kløvedal reflekterer over de sørøvere, forskere og kolonialister hvis fodspor han så at sige følger i - ret bemærkelsesværdigt at se han forholder sig så kritisk over for Thor Heyerdahl, der er hans store forbillede som person

Kløvedal virker faktisk mere og mere komfortabel her oppe i Nordeuropa end han gjorde i sine rejsebeskrivelser fra 1970erne, dengang virkede det som om han følte en vis væmmelse med alt skandinavisk og foretrak Sydøstasien mere end noget andet sted i verden - se alle flashbacksene til sin ungdom - faktisk virker det som om at han nu er mere bevidst om hvor fremmed han er ude i verden

igen: jeg foretrækker Kløvedals senere rejsebeskrivelser over de første to, netop fordi der ikke er særlig mange som sejler rundt om jorden hele deres liv som ham og de andre på Nordkaperen - så det er ret interessant at se hvordan en sådan livsstil ændrer hans verdensbillede gennem årene

kan også ret godt lide det unikke perspektiv på hvordan både han og hans venner bliver ældre, han har derfra