Suzanne Brøgger > Quotes

“Femininity is wearing shoes that make it difficult to run, skirts that inhibit movement, and underclothes that interfere with blood circulation. It can hardly be coincidental that the clothes men find most flattering on a woman are precisely those that make it most difficult for her to defend herself against aggression.”
― Suzanne Brogger, Deliver Us From Love

“I dette nye bourgeoisi var alle mændene rige og alle kvinderne smukke, det var det, der var meningen med dem, og hele tiden den sorte hånd og de hvide bløde barme, og man behøvede jo ikke at være profet for at se, at en dag så holder den sorte hånd ikke en likørflaske, men et gevær”
― Suzanne Brøgger, Creme fraiche

“Det var ikke viktig hvem som ble president i Amerika, det var viktigere at Betty hadde gitt mora si et massasjeapparat.”
― Suzanne Brøgger, Creme fraiche

“- Jeg slo en gang mor ihjel. For da hun for hundreogsøttende gang lå i et av surstoff-telene sine på grunn av de vanlige overdosene, og de ringte fra sykehuset for hundreogsøttende gang, da sa jeg: "Ikke ring til meg mer. Jeg vet ikke hvor De ellers vil ringe, og det interesserer meg heller ikke. Hvis hun noen gang våkner, kan De fortelle henne at jeg ikke har tid". Og vet du hva? Hun ble straks mye bedre! Hun sluttet å ta livet av seg da jeg holdt opp å beklage det.”
― Suzanne Brøgger, Creme fraiche

“Han var neurotisk i forhold til forbrugerisme, autoriteter, parforhold, penge of familie. Han var med andre ord neurotisk i forhold til den brutalitet, hvormed samfundet opretholder sig selv og knægter menneskene. I forhold til arkitekturen, i forhold til bureaukratiet, han var neurotisk, fordi man havde afskaffet ordet til fordel for tallet, han var neurotisk, fordi man havde prioriteret bilernes hastighed fremfor gågængernes gangart, og fordi man havde ladet maskiner bestemme over menneskene, som skulle betjene maskinerne, han var neurotisk på grund a de love, der determinerede vore vaner, på grund af de fængelsesstraffe, vi udmåler, han var neurotisk på grund af det hemmeligholdelsessystem, vi tyr til for at forhindre inormationer og viden i at komme til almen nytte, han var neurotisk, fordi strisserne sagde “du” til alle dem med mørk hund, han var neurotisk i forhold til den underdanighed, der udvises af ham, der venter på drikkepenge, og den vulgære ironi, der lægges for dagen, hvis der alligevel ikke bliver givet nogen drikkepenge og på grund af bombardementerne over Haiphong og på grund af Rolls Roycer til 40 millioner”
― Suzanne Brøgger, Creme fraiche

“If I can't be a writer, I want to be a professional mourner.”
― Suzanne Brøgger

“Det var liksom helt riktig at han ikke hadde spurt. At han bare hadde tatt sjansen og at han nå ville få blod på sin eggeskallfargede silkesofa. Den slags overraskelser får bare de helt selvtilfredse og autistiske.”
― Suzanne Brøgger, Creme fraiche

“Eläessään ihmisen on ilmaistava itseään sinä yksilönä, joka hän on. Kun ihminen on kuollut, on terveellisintä sekoittaa luut ja nikamat ja yhtyä geenimassaan. Alas joukkohautaan! Useimmat ihmiset ovat kuitenkin käsittäneet asian päinvastoin! Eläessään he sekoittuivat massaan, ja myöhemmin, kun heidän piti kuolla, he olivat niin innokkaita saamaan oman hautapaikkansa, oman uurnansa. Monet pelkäsivät kuollakseen, että heidän ruumiinsa sekoittuisi jonkun toisen ruumiiseen! Eläessään he yrittivät olla kaikkien muiden kaltaisia!”
― Suzanne Brøgger, Transparence

“Jeg kunne ikke leve opp til Flo Kennedys mor som var rengjøringshjelp og av gammel slaveslekt. En dag ble hun beskyldt for å ha stjålet, med det resultat at hun tok det våte bindet fram fra skrittet og slengte det i ansiktet på Fruen.”
― Suzanne Brøgger, Creme fraiche

“Diezin vai visā pasaulē ir kāda tik visvarena, tik aizraujoša un reizē šausmīga parādība kā sievietes orgasms. Tas ir kā Niagaras ūdenskritums, vērots no iekšpuses.”
― Suzanne Brøgger

“-Man kan ikke begynne å elske mødrene før man gir blaffen i dem, sa Betty. -Jeg slo mor en gang. Mannen min hadde lagt seg og jeg satt på kjøkkenet og drakk sammen med en venn. Så kom mor og laget bråk, at jeg ikke kunne tillate meg sånt når jeg var gift og så videre. Da dro jeg til henne. Hun snakket ikke til meg på et år. Men så en dag ringte hun som om ingenting var hendt. Og alt var hendt.”
― Suzanne Brøgger, Creme fraiche