Hvad gør jeg, hvis jeg tror, min bog er dårlig

Hvad kan du gøre, hvis din bog er dårlig?
4 tips der gør dig bedre til at skrive
Ved du om din bog er dårlig? Eller er det bare en fornemmelse, du har?
Det sker ofte for forfatterspirer, men kan også sagtens ske
for en garvet forfatter, at man bliver i tvivl om, om ens bog er god nok.
Hvad kan du selv gøre for at finde ud af det?
I denne artikel får du fem tips til, hvordan du kan blive bedre
til at skrive, så du får større vished om, om din bog er dårlig,
eller den faktisk er ganske god.
Læs artiklen herunder eller se mig forklare de fire strategier i videoen.
Du er velkommen til at skrive spørgsmål eller kommentarer under videoen nederst.
1. Lad bogen ligge en måned
Hvis du tror, din bog er dårlig, er det en god ide at lade manuskriptet
hvile i god lang tid, så du kan se på teksten med friske øjne senere.
Måske føles det kun som om din bog er dårlig, fordi du har læst
de samme sider igen og igen. En måneds hviletid vil kunne give dig
lidt af den samme oplevelse, som hos en person, der læser din bog
for første gang.
2. Tag et skrivekursus
Noget af det svære ved at afgøre om din bog er dårlig, er i det hele taget at
se bogen ‘lidt fra oven’. Hvordan afgør man om noget er godt eller dårligt,
og hvad kan man gøre ved det, der ikke fungerer?
På et skrivekursus bliver du bevidst om, hvad du ikke ved. For mange forfatterspirer
er udfordringen nemlig, at de ikke engang ved, hvad det er de evt. kan spørge andre om,
når de tvivler på egen tekst. Der er et helt begrebsapparat, som de endnu ikke har hørt om,
og derfor er alle forsøg på at forbedre bogen ofte baseret på rene gæt. På et skrivekursus lærer
du derimod, hvad du kan gøre rent skrivehåndværksmæssigt for at blive en bedre skribent.
3. Skriv din bog færdig uden at redigere
I min videoserie ForfatterFredag nævner jeg ofte, at man endelig ikke må glemme
at redigere sin tekst. Og det er også rigtigt. Men det er vigtigt at adskille redigeringen
fra selve skriveprocessen. Især hvis du er i en sårbar periode, hvor du har tendens
til at kritisere dig selv sønder og sammen.
Er du tvivlende over for din tekst er min bedste råd, at du forsøger at skrive den
færdig uden at redigere undervejs. Selvom der ligger store ‘klumper’ af tekst, som
sikkert ikke er af Shakespearsk kvalitet, så lad dem ligge til senere. Lige nu
er det bedre at fokusere på at få skrevet teksten færdig – det vil give dig et
højdepunkt, som kan booste din selvtillid i den svære redigeringsfase.
4. Få en betalæser
Hvis du ikke selv kan afgøre, om din bog er dårlig, middelmådig eller god,
så kan det være en hjælp at indtræde i et betalæsersamarbejde. En betalæser
er en kompetent person, der typisk selv kender skrivehåndværket indefra, og derfor
kan give konkrete råd om, hvad du kan ændre i din tekst, så den bliver bedre.
Har du spørgsmål? Skriv en kommentar
Har du spørgsmål til videoen eller artiklen, er du velkommen til at skrive en kommentar
under indlægget. Jeg svarer tilbage så hurtigt som muligt.
Ønsker du min feedback på din tekst?
Jeg tilbyder forskellige muligheder for dig, der gerne vil være bedre til at skrive.
SkriveRejsen – Et eksklusivt medlemssite med adgang til Lene Dybdahls hjælp
Den billigste mulighed er at melde dig til SkriveRejsen, hvor jeg hver måned udvælger
en eller flere tekster til feedback. Her har du også mulighed for at få min feedback
live på vores gruppeopkald. Få besked i mit nyhedsbrev, næste gang det er muligt at tilmelde
sig SkriveRejsen
En-til-en-feedbacksessions med Lene Dybdahl
Er du mere til et en-til-en-samarbejde, kan du bestille en times session med mig,
hvor du læser højt og jeg giver feedback på din tekst.
Få min hjælp til at skrive din roman med et forfattermentorforløb
Er du blandt de to personer, som skal have min hjælp gennem et helt år? Så kan
du kontakte mig for at høre, om der er plads på mit ForfatterMentor-forløb.
Artikler er noget vi deler med hinanden
Du er altid velkommen til at følge mine gratis råd og tips her på bloggen, i mit
nyhedsbrev og på de sociale medier. Jeg vil blive meget glad, hvis du vil dele
artiklen her i dit netværk eller med en god forfatter(spire)kollega. Hvem kan ikke
bruge et godt råd, når skriveriet er svært?
De bedste hilsener
Lene Dybdahl
Indlægget Hvad gør jeg, hvis jeg tror, min bog er dårlig blev vist første gang den Lene Dybdahl.


