Maria Johansen

“Kære Darya,
Som vi begge ved, er dét at have retten til sin egen stemme ikke en selvfølge for kvinder som dig og mig. Men jeg vil kæmpe for den ret og holder derfor fast i et spinkelt håb. Hvis vi skal gøre os frie, så er vi nødt til at tage bladet fra munden og gøre front mod
undertrykkelsen, uanset hvor den har sine rødder. Hvis vi skal føle os som mennesker, må vi fortælle vores historie. Jeg prøver at fortælle min, selvom alene tanken fylder mig med skyld og skam. Jeg føler skam over at eksistere. For hvad er jeg andet end en udstødt kvinde i sygesengen, som ingen vil kendes ved, så længe hun ikke er dækket til af et ligklæde? Jeg er ingen, Darya.”
― Sara Omar, Dødevaskeren

“Let’s take this figure of the feminist killjoy seriously. Does the feminist kill other people’s joy by pointing out moments of sexism? Or does she expose the bad feelings that get hidden, displaced, or negated under public signs of joy? Does bad feeling enter the room when somebody expresses anger about things, or could anger be the moment when the bad feelings that circulate through objects get brought to the surface in a certain way?”
― Sara Ahmed, The Promise of Happiness

“Måske vil du en dag græde med en engels tårer, men du vil også finde de vinger, der
kan løfte andre til at se med hjertet. Fordi hver en tåre, du græder i dit liv, vil blive din styrke. Alt det står skrevet i dine øjne, og jeg vil derfor give dig navnet Frmesk, fordi du er en blid tåre faldet ned her hos os.”
― Sara Omar, Dødevaskeren

“This is why the conflict between rationalism and irrationalism has become the most important intellectual, and perhaps even moral, issue of our time.”
― Karl Popper, The Open Society and Its Enemies